Hvis du ikke kan læse denne e-mail, så klik her for at læse den i din web browser
Træning af tropiske hajer i Kattegatcentret

Magiske blæksprutter - Hajtræning

Magiske blæksprutter – del 1
Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler.
Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr. I ly af en stor sky af blæk forsvinder de fleste som dug for solen.

Blæksprutter er ganske enkelt magiske, og i Kattegatcentrets to hæfter om blæksprutter kan du læse om hvorfor.

I “Magiske blæksprutter del 1”(download pdf) kan du læse om, hvornår blæksprutter opstod på jorden. Du kan også læse om alle de forskellige slags blæksprutter, der findes i verden.

Hæftet er skrevet til 4. klassetrin, men kan også benyttes i undervisningen af andre klassetrin. Forfatteren hedder Grete Fogtman Jensen og er tilknyttet Kattegatcentret. Del 2 er planlagt til at udkomme senere i år.
Kattegatcentrets skoletjeneste - Magiske blæksprutter
Overnatning hos hajerne
Hvis I ikke har prøvet det, er det måske på tide!
Hvert år tilbringer mere end 300 skoleklasser 15 fantastiske timer i Kattegatcentret, når de er til Zzzzov med hajerne.
Natten tilbringer eleverne i selskab med over 200 forskellige dyrearter – hvoraf de 20 er hajer og rokker.

Hver klasse har sin egen underviser, som er med hele arrangementet igennem. Eleverne får blandt andet en spændende undervisning om hajer. Underviseren fortæller eleverne, hvordan de selv kan dissekere 10-armede blæksprutter, som senere bliver til hajfoder.

Prisen for et Zzzzov med hajerne arrangement er 5.500 kr./klasse i skoleåret 2011/12. Forplejning er inklusiv i prisen.

Der er stadig ledige datoer for Zzzzov med hajerne i efteråret 2011 – kontakt Kattegatcentret på e-mail eller på telefon 8758 0517 (hverdage kl. 10-15)

Læs mere om Zzzzov med hajerne her.
Ret til ændringer forbeholdes.
-
Hajtræning
Vi har nu trænet tre af vores store tropiske hajer siden januar i år. Træningen skrider planmæssigt frem, og hajerne er blevet dygtige.

Hajerne trænes hver dag klokken 14.00.

Det er virkelig en oplevelse værd at se de store 2½ meter lange og over 100 kilo tunge nursehajer ligge helt stille med størstedelen af kroppen over vand.

I forbindelse med et et skolebesøg i Kattegatcentret kan vi tilrettelægge dagen, så I får mulighed for at se træningen af hajer.

Læs mere om hajtræningen i denne pressemeddelelse
og på vores hjemmeside.
Skolefolder og undervisning i skoleåret 2011/12
I skoletjenestens folder (download pdf) kan man læse om alle undervisningstilbud i det kommende skoleår.

Efteråret er for eksempel et godt tidspunkt at fiske med ruser.
Blandt vore indendørs undervisningsforløb er ”Hajerne havets herskere” meget populært.

Alle undervisningsforløb, på nær Zzzzov med hajerne, foregår i dagtimerne og undervisningen er gratis, når entréen er betalt.

Læs mere om priser og entre her.
Denne e-mail er sendt af Kattegatcentret - Færgevej 4 - 8500 Grenaa - Tlf: (+45) 86 32 52 00
Kattegatcentrets hovedsponsorer er Djurslands bank og NRGI