På Kattegatcentret kommer du i nærkontakt med hajer. I undervandstunnelen gennem hajtanken er der kun 6 cm imellem dig og sandtigerhajerne.
Du kan også
dykke blandt danske hajer og andre fisk i Oceanariet.
I dykkerklokken bliver du sendt på en rejse flere tusinde meter under havets overflade! En rejse, der fører dig gennem koralrev, i nærheden af hvaler og hajer – for ikke at tale om nærkontakten med dybhavets utrolige skabninger. Lidt uhyggelig – men meget spændende.
Udenfor i lagunen boltrer sælerne sig – oplev dem under fodringen og se hvor meget man kan træne en sæl.
Ved
Kattegatcentrets oplevelsesbassiner kan du sammen med din familie blive klogere på livet i havet.
Kattegatcentret ligger helt ud til kysten badet i vejrets farver året rundt. Her lugter af hav - og mågeskrigene fylder luften. Tag familien med til en spændende, aktiv og lærerig oplevelse.
Vi glæder os til at vise dig det hele. Her er sjovt at lære. Her er rart at være. Både inde og ude.
Velkommen til et hav af oplevelser.