Her er du: > > > >

Hajtanken

Gopler af egen avl

Kattegatcentret har selv opdrættet de særprægede tropiske cassiopeia gopler.

At holde gopler er anderledes end at holde fisk og stiller krav til biologernes tålmodighed og kunnen.

Gopler er skrøbelige skabninger p.g.a. deres geléagtige krop og tåler ikke for bratte ændringer i deres omgivelser.

For at Kattegatcentret skal kunne vedligeholde en udstilling om gopler hele året, kræver det fuld kontrol med goplernes formering for at give hvert af goplens forskellige livsstadier de helt rette betingelser.

Goplens livscyklus

Den voksne hungople kaster, når hun er klar, sine æg i vandet.

Æggene klækker til små fimrehårsbesatte larver, der de næste 4-5 dage søger efter det rette sted på bunden at gøre sig fast.

Når larven har sat sig fast udvikler den sig snart til en lille polyp med fangarme, der grådigt æder af det dyreplankton, der er i vandet.

Når de rette betingelser indfinder sig, sluger polyppen sine fangarme og deler sig i små skiver på langs, som efter tur selv gør sig fri og svømmer ud i vandet, som små gopler (ung meduse).

Til biologernes hjælp er der en smutvej i dette formeringsforløb. De små fastsiddende polypper kan knopskyde og har man først en polyp, får man hurtigt flere.

Cassiopeiagopler

Et liv på ryggen

Cassiopeia-goplen fører en tilbagelænet tilværelse. Liggende på ryggen med sin egen foderautomat kommer den fra sted til sted med havstrømmene gennem livet.

Kattegatcentret har åbnet et nyt akvarium med hvidt sand og krystalblåt vand.

Et oplevelsesakvarium der er fælles levested for cassiopeia-gopler og koloniål. Begge arter med en anderledes levevis. Vi har fået skabt et akvarium, som en lagune med naturlige, rolige omgivelser. De to arter vises meget venligt over for publikum, og der er mulighed for at bruge lang tid og gå på opdagelse i akvariet og især finde koloniålene, der bevæger sig livligt op og ned i sandbunden.

Cassiopeiagople

(C. andromeda)

Goplen ligger omvendt på bunden med sin mund og tentakler mod overfladen. Dens mund er lille og bruges ikke meget. I stedet får goplen det meste af sin ernæring fra alger, som lever inde dens krop.

Den største del af føden kommer fra mikroskopiske alger, som lever i goplens væv i et såkaldt symbioseforhold. Algerne sørger via fotosyntesen for sukkerstoffer til goplen, mens algerne lever af goplens affaldsprodukter, der virker som gødning. Goplen sørger for, at dens alger får rigeligt med lys, så fotosyntesen kan gennemføres.

Derudover supplerer goplen føden med mikroskopiske dyreplankton (små krebsdyr), som den fanger med sine brændende fangarme. Goplerne ligger oftest på sandbunden i store grupper og forveksles let med en søanemone. De kan brænde ligesom vores hjemhørende brandmand.
Cassiopea goplen, som holder til på lavt vand i tropiske mangrove-områder.

Gopler kan ikke selv svømme imod strømmen, men må ende der, hvor strømmen fører dem hen. Hvis goplen bliver forstyrret, eller føden bliver knap, lader den sig drive med strømmen for at finde et nyt og bedre sted at slå sig ned.