Hajeksperten er Kattegatcentrets eget netværk for elever, der har modtaget undervisning. Hjemmesiden er en del af netværksplatformen: www.ning.com
På
hajeksperten.ning.com kan skoleklasser arbejde videre med deres nye viden og oplevelser, som de har fastholdt i form af billeder, video og noter efter besøget i Kattegatcentret. De fleste mobiltelefoner har et kamera i sig, som kan bruges til formålet.
Inden undervisning i Kattegatcentret aftaler man med skoletjenesten, hvor mange grupper klassen vil tilmelde Hajeksperten. Grupperne tilmelder sig med email (det kan fx være den de bruger til skolearbejde i forvejen).
Tilbage på skolen efter undervisning i Kattegatcentret uploader eleverne deres billeder, videoer og tekst til deres egen side på Hajeksperten. Som medlem kan man også se, hvordan andre grupper fra andre skoler har behandlet deres nye viden på Hajeksperten.
Hajeksperten er et lukket netværk, men forsiden er synlig. Det er kun personer, der har en aftale med Kattegatcentret, der kan godkendes som medlemmer.