Nursehaj

Sammen med to andre arter udgør nursehajen familien Ginglymostomatidae. De tre arter har mange fællestræk, for eksempel at de lever meget tæt på kysten (koralreve, sandbundsområder, mangroveområder) i de varme havområder. De adskiller sig fra hinanden ved at leve i forskellige verdenshave, hvor man finder nursehajen ved Øst- og Vestatlanten, det Caribiske øhav og den østlige del af Stillehavet. Her foretrækker den gulbrune haj at ligge på bunden det meste af dagen (fra 0 -130 meter, almindeligvis fra 1 -35 meter) og bliver først mere aktiv om natten.

Social haj
Da det er en social haj, finder man den ofte liggende sammen med andre nursehajer endda nogle gange ovenpå hinanden – deraf det engelske navn ”nurse”, som betyder ”at pleje ”. Nursehajen bliver forholdsvis lang, men da kroppen er ret flad og halefinnen lang, virker den ikke så stor.

Suger sit bytte til sig
Foran munden sidder to kraftige ”skægtråde”, som den bruger til at afsøge havbunden for bløddyr, krebsdyr og bundlevende fisk. Nursehajen fanger sit bytte ved at suge det ind i munden - faktisk er sugekraften så stærk, at den er i stand til at suge en konkylie ren for bløddele.

Kan provokeres
Selvom hajen har et forholdsvis roligt gemyt, har der været tilfælde af angreb på mennesker. Det har som regel været i situationer, hvor den er blevet provokeret, for eksempel af dykkere, der skubber til den, eller at man er kommet til at træde på den ved et uheld. Da nursehajer godt kan lide at samles både i grupper og på lavt vand, er de et nemt bytte for fiskere, der bruger kødet, leverolien og den stærke hud.

Hajer dør, hvis de ikke svømmer … Nej!
Man hører ofte, at alle hajer er nødt til at holde sig svømmende, ellers dør de af iltmangel. Dette gælder dog kun for nogle aktive hajer, der lever i vandmasserne som for eksempel pighajen, revlehajen og den store hvide haj. Disse hurtigtsvømmende hajarter optager ilt ved, at vandet presses gennem mund og gæller, når hajen svømmer fremad. De er derfor såkaldte "tvangsåndere", da de kvæles, hvis de i en længere periode forhindres i at bevæge sig. Langt de fleste hajer kan dog sagtens optage ilt, når de er i ro. Som eksempel kan nursehajen og andre bundlevende hajer som zebrahajen og den brogede wobbegong sagtens leve på havets bund og ånde. De har udviklet en metode, som gør, at de aktivt kan pumpe vand henover gællerne. Øverst på hovedet er disse bundlevende hajer nemlig forsynet med to store indstrømningshuller (tidligere misvisende kaldet sprøjtehuller), der forsyner hajen med iltrigt vand, når den hviler eller gemmer sig på bunden. Hos rokkerne er disse huller ekstra store.

Kattegatcentret har tre nursehajer. De svømmer i det store tropiske hajbassin.