Den almindelige pighaj er 1 ud af i alt 16 kendte arter i familien Squalidae. Det er en af de mest almindelige hajer på verdensplan og findes nærmest overalt undtagen i troperne og polerne. Den er knyttet til kystområderne, især bugte og flodudmundinger, men er også i stand til at trække ned på omkring 1400 meters dybde. Den mest dybdegående af alle 16 arter af pighajer er den portugisiske pighaj (Centroscymnus coelolepis), som er blevet fanget i en dybde på over 3500 meter. Den almindelige pighaj bliver ikke mere end 1,6 meter lang. Til sammenligning bliver den mindste pighaj, den lille sorthaj (Etmopterus perryi), ikke længere end 20 centimeter. I den anden ende af skalaen ligger grønlandshajen (Somniosus microcephalus), der kan blive lidt over syv meter lang.
Giftig haj
Den almindelige pighaj er grå med små, lyse pletter. Pighajerne har fået navn efter de to pigge, som sidder foran rygfinnerne, og som bruges i selvforsvar. Som den eneste af pighajerne, udskiller den almindelige pighaj gift i piggene. Giften er ikke særlig farlig, men det er en nervegift, som kan gøre meget ondt. Sammen med fjæsingen er den derfor en af de få giftige fisk herhjemme. Den almindelige pighaj er ikke farlig for mennesker, men den er dog i stand til at angribe byttedyr større end den selv, for eksempel andre hajer. Almindeligvis jager den dog silde- og torskefisk samt bundlevende dyr. Man kan opleve pighajen i store stimer og som regel i stimer af samme køn. Nogle tager på sæsonbetingede migrationer over lange afstande eventuelt for at finde nye områder med føde eller områder, hvor hunnerne kan føde deres unger.
Sårbar haj
Den almindelige pighaj er desværre ikke længere så almindelig, da den bliver overfisket. Den er nemlig en af de vigtigste fisk, der bliver fanget til kommercielt brug ud over enkelte arter af benfisk. Årligt bliver der fanget omkring 20.000 tons pighajer i Europa, og alene i Danmark blev der i 1999 fanget 120 tons. Men den almindelige pighaj er meget sårbar, når det handler om overfiskeri. Dette skyldes, at pighajen har en meget lang generationstid, idet hunnen først bliver kønsmoden ved 12-15 års alderen, og graviditeten varer næsten to år. Derfor er der stor risiko for, at pighajen bliver fanget, før den når at formere sig. Den er endnu ikke medtaget på Washingtonkonventionens (CITES) såkaldte rødliste over sårbare dyrearter, men der er kommet et EU direktiv, der skal beskytte hajen. Direktivet påbyder medlemslandene at nedjustere kvoten for fiskeri på pighajen.
”Fish and chips” med kongeål
Man kan købe pighaj hos fiksehandleren eller på restauranter. Her bliver de dog solgt under et andet navn, nemlig kongeål. Navnet kongeål skyldes, at man i gamle dage havde svært ved at sælge kødet fra pighajen på grund af dens navn. Dette problem løste man ved at give kødet et nyt navn, nemlig kongeål, hvilket altså stadig bliver brugt den dag i dag. Almindelig pighaj bliver også brugt til Englands velkendte fiskeret ”Fish and chips”, som er fisk med pomfritter. Du har derfor højst sandsynligt prøvet at smage pighaj uden at vide det.
Pighajer og hunde
Som nævnt har pighajen fået sit navn efter sine pigge, og den almindelige pighaj har fået sit navn efter, hvor almindelig den er i verdenshavene. På engelsk kaldes almindelig pighaj ”piked-” eller ”spiny dogfish”, hvilket vil sige ”pigget hundehaj”. Den almindelige pighaj ser dog ikke ud som en hund, men da pighajen lever i stimer, har fiskere observeret hajerne jage andre fisk, som om de var en stor flok hunde.
Kattegatcentret har pighajer. De svømmer rundt i det store Oceanarium.
