Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.kattegatcentret.dk her
06.04.2017

ÆG-CEPTIONELLE OPLEVELSER I PÅSKEFERIEN

I påsken er der et hav af ÆG-ceptionelle aktiviteter for både børn og voksne i Kattegatcentret, der med garanti vil gøre dig bidt af havet!


I påskeferien (8.-17. april) slår Kattegatcentret dørene op for et hav af ÆG-ceptionelle oplevelser og aktiviteter for hele familien. Man kan blandt andet deltage i konkurrencen om at vinde 4 billetter til Familie-Zzzzov i Kattegatcentret ved at klippe/klistre sin helt egen påskefrokost-ret . Aktiviteten er en del af Kattegatcentret nyhed, "Det levende køkken", hvor børn og voksne kan lege sig til viden om fisk og sundhed. Her kan man også få gratis opskrifter på lækre fiskeretter.



Man kan også høre Kattegatcentrets Hav-ekspert fortælle om de mange ÆG-cep-tionelle fiskeæg, der er i havet, og hvorfor de ser ud, som de gør. Find ud af, hvorfor de er så forskellige, og hvilke særlige egenskaber de har. Kattegatcentret har også en konkurrence, hvor man ved at kombinere dyrene med deres æg, kan vinde et lille påskeæg - og bare rolig det er naturligvis dem af chokolade!

ÆG-CEPTIONELLE FODRINGER – OG DOKTOR KNIVSKARP

Påsken byder også på et væld af ÆG-ceptionelle fodringer i Kattegatcentret. Oplev de dygtige sæler hapse påskesild og lære bogstaver og se de store tropiske hajer blive fodret og trænet. Onsdag d. 12. april kan man opleve Doktor Knivskarp dissekere en kæmpestor havørred på hele 15 kilo. Doktor Knivskarp går grundigt til værks og ved alt om havets fisk.

Se påskeferiens spændende program

Læs mere om de mange oplevelser og aktiviteter for børn og voksne i påskeferien
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2017
Hovedsponsor: