Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.kattegatcentret.dk her
Vidste du, at Kattegatcentret har mere end 250 forskellige dyrearter fra hele verden? Oplev alt fra fascinerende hajer, smækre sild og bidske havkatte til farvestrålende koralrevsfisk, giftige dragefisk og nuttede sæler. Kattegatcentrets mange åbne akvarier er en helt unik mulighed for at komme tæt på det spændende liv under havets overflade.
Dyr og akvarier

Et hav af dyreoplevelser

Vidste du, at Kattegatcentret har mere end 250 forskellige dyrearter fra hele verden? Oplev alt fra fascinerende hajer, smækre sild og bidske havkatte til farvestrålende koralrevsfisk, giftige dragefisk og nuttede sæler.

Vores mange åbne akvarier er en helt unik mulighed for at komme tæt på det spændende liv under havets overflade.





Det er tanken, der tæller – og vores er fuld af hajer

Skarpe tænder nærmer sig, mens du har intens øjenkontakt med en glubsk fætter. De kommer fra højre, fra venstre og fra oven. I vores hajtank bliver du omringet af de fascinerende dyr! Der er nemlig kun 6 cm mellem dig og hajerne, når du går gennem hajtankens tunnel.

Hils på Kattegatcentrets allerstørste fisk, nemlig sandtigerhajen, og vink til store nursehajer, sort- og hvidtippede revhajer, revlehajer, bambushajer, en zebrahaj og en skægget wobbegonghaj. Ved træningsrampen i hajtankens lave ende kommer du endnu tættere på, når vi hver dag træner zebrahajen og de store nursehajer.

Vi fodrer og træner de store tropiske hajer hver dag kl. 14.

Læs mere om træning og fodring af Kattegatcentrets tropiske hajer

Læs mere om BIG SHARK DIVE

Se dagens mange spændende aktiviteter i vores program



Tropiske akvarier - fuld af fisk med fjollede navne

Stribede klovnfisk, farvestrålende kirurgfisk, smukke mandarinfisk, konæserokker og guitarfisk … Vores tropiske akvarier har meget at byde på, og fiskene er ligeså sjove at se på, som de lyder.

Lad den myldrende verden oversvømme dig med sine smukke koraller og fisk i alle regnbuens farver. Vores farlige fisk må du ned af trappen for at møde, og du vil mærke uhyggen nærme sig trin for trin. For enden lurer giftige dragefisk, en elektrisk ål, verdens giftigste fisk –nemlig stenfisken, og mange andre havmonstre.

Oceanariet - et ocean af liv

Oceanariet er vores allerstørste akvarium. Hele 1,5 millioner liter vand danner hjem for det rige dyreliv, som findes i Kattegat og sikkert også ofte på din tallerken – sild, makreller, torsk, pighvarre, sej og et væld af andre danske fiskearter.

Og selvfølgelig har vi også hajer i Oceanariet – de lever nemlig også i Danmark! Her er både pighaj, små- og storplettet rødhaj, glathaj og stjernehaj – så glæd dig til at sige ’hej Haj’. Du kan også hilse på to belugastør, selvom de er ret sjældne i Kattegat. Se hvornår dykkeren fodrer alle fiskene i Oceanariet i dagens program.

Har du lyst til at se hajerne dybt i øjnene, så book et prøvedyk i Oceanariet.

Læs mere om prøvedyk i Kattegatcentret her

Læs mere om dykkerfodring i Oceanariet her



Hva’ katten lever i Kattegat?

Kattegat-afdelingen er opbygget som Kattegats forskellige havmiljøer. Her oplever du både dyrelivet i tidevandszonen, ved klinterne, i havnen og på stenrevene – og så bliver du meget klogere på laksens fascinerende liv.

I akvarierne finder du blandt andet bittesmå og lynhurtige hundestejler, lange tangnål, blanke sild, bundlevende torsk, mangebenede søstjerner, halvt begravede koloni-ål og en stor, lidt genert hummer, som vejer 4,5 kilo! Akvarierne er åbne, så du får Kattegat helt tæt på.

Mød vores søde, dygtige sæler

I Kattegatcentret har vi to spættede sæler, Liv, Felix, samt gråsælen Tulle. Alle sælerne boltrer sig i vores store naturanlæg, hvor de hele tiden får frisk havvand, oplever årstiderne skifte og kan jage krabber og småfisk på havbunden. Anlægget er nemlig kun adskilt fra Kattegat af en stenmole.

Vi træner sælerne hver dag for aktivere dem og give dem motion. Samtidig sikrer træningen, at sælerne er helt trygge ved menneskekontakt, så vi kan håndtere dem, hvis de bliver syge eller skal flyttes. Sælerne er rigtig dygtige – de kan faktisk genkende bogstaver, for det kaster nemlig sild af sig! Glæd dig også til at opleve, hvor højt de kan springe ud af vandet.

Læs mere om Kattegatcentrets sæler her

Se dagens spændende aktiviteter her

Læs mere om dyr og akvarier i Kattegatcentret her

Køb gavekort til et hav af oplevelser i Kattegatcentret







Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2017
Hovedsponsor: