Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.kattegatcentret.dk her
Zzzzov med hajerne i Kattegatcentret og få en oplevelse for livet!
Overnat hos hajerne

Zzzzov med hajerne

Hvem drømmer ikke om at gå rundt med lommelygter blandt hajerne i det store, nattemørke Kattegatcenter? Nu kan drømmen blive til virkelighed – og ja, også til en drøm.

Godt og vel 7000 elever bliver hvert år bidt af hajer, når de overnatter her hos os. Og det er ikke så sært. Akvarierne er dobbelt så flotte i natbelysningen, og det er super fascinerende at sove i hajtunnellen med kun seks cm til de store dyr eller ved siden af rørebassinerne, hvor det forunderlige liv både kan ses og høres.

Men inden, vi sover, må vi lige høre en masse om hajerne! Eleverne skal også dissekere blæksprutter, der senere kastes ud som foder i den store hajtank. Hen på aftenen er der opgaveløb, hvor det skal vise sig, om dagens undervisning har bidt sig fast. Alt i alt en uhyggeligt hyggelig klassetur til Kattegatcentret!

NB: BOOK "ZZZZOV MED HAJERNE FOR SKOLER" NEDERST PÅ DENNE SIDE

Program for skoler:

15.45: Senest ankomst til Kattegatcentret
16.00: Goddag og velkommen til Kattegatcentret! Maven får selvfølgelig en lille eftermiddagssnack
16.10: Eleverne går rundt på egen hånd, mens de voksne får de sidste detaljer på plads med underviseren.
16.30: Hajundervisning – først en rundtur i Kattegatcentret, hvor eleverne får en forståelse for, hvor fascinerede hajer rent faktisk er, og hvorfor det er så vigtigt, at vi passer godt på dem. Vi ser blandt andet hajerne helt tæt på og mærker både hud og gebisser. Herefter dissekerer eleverne 10-armede blæksprutter, og når vi har leget med blæk og fundet næb, er hajfodret klar.
19.00: Aftensmad – vi serverer en børnevenlig hajmenu.
20.00: De store tropiske hajer fodres af underviseren, og eleverne håndfodrer
andre dyr i vores store rørebassin – for eksempel rokker og rødhajer.
20.15: Nu skal det vise sig, om dagens undervisning har bidt sig fast. I Søstjerneløbet skal der svares på et hav af spørgsmål, og svarene findes heldigvis også rundt i udstillingen, så … 3-2-1-løøøøøøb!
21.15: Vi tager en tur ned under gulvet i vores fantastiske dykkerklokke, som på livagtig vis får os til at møde dybhavets skabninger.
21.30: Vi begynder så småt at tænke på dyner og får uddelt sovepladser.
22.15: Mælk, vand og en godbid er det sidste, der ryger i maven for i dag.
22.45: Vi siger godnat til hajerne – på strømpefødder og bevæbnet med lommelygte. Det er uhyggeligt hyggeligt!
23.15: Så skal der soves om kap med hajerne.
05.45: Hej haj, så står vi op!
06.15: Vi får diplomer og lidt i skrutten til at starte dagen på.
06.45: Farvel og på gensyn.

Alle tidspunkter er cirka-tider, da vi selvfølgelig tager hensyn til elevernes alder. Søstjerneløbet findes på tre niveauer, så alle kan deltage.



Faglige mål:

Målet er at gøre dine elever ligeså fascinerede af hajer, som vi selv er! Vores fornemmeste opgave er derfor at lære eleverne om hajernes udviklingshistorie og de særlige tilpasninger, der har gjort dem til havets top-rovdyr. Alene det at have sovet lige under eller ved siden af store tropiske hajer er en oplevelse, der bider sig fast for livet.

’Zzzzov med hajerne’ lærer eleverne …

  • at dyr – i dette tilfælde hajer – der umiddelbart forekommer ens, er yderst forskelligt tilpasset fra art til art
  • hvad der er kendetegnende for alle bruskfisk
  • at dissekere blæksprutter til hajfoder – og de får bonusviden om blæksprutters morfologi
  • Under besøget vil eleverne opleve de store tropiske hajer blive fodret, og de vil selv håndfodre andre dyr i vores store rørebassin. Det faglige opgaveløb, Søstjerneløbet, opsummerer dagens input, og lader eleverne bruge deres nyerhvervede viden.

    Hajmadpakker

    Turen hjem kan være lang, og eleverne har måske en hel skoledag foran sig. I har derfor mulighed for at bestille lækre (haj)madpakker, når I booker jeres arrangement nedenfor, som udleveres i forbindelse med morgenmaden inden afrejse. I kan også efterbestille (haj)madpakkerne her

    Madpakkerne består af frisksmurte sandwich (vælg mellem tre forskellige varianter).

    Der skal bestilles min. en sandwich pr. elev, og vi skal modtage jeres bindende bestilling senest 7 dage før ankomst. Der kan betales ved ankomst eller fremsendes faktura. Fremsendelse af faktura koster 35 kr. i gebyr.

    Booking og pris

    Efterspørgslen på ’Zzzzov med hajerne’ er stor, så det er en god idé at booke i god tid.

    NB: BOOK "ZZZZOV MED HAJERNE FOR SKOLER" NEDERST PÅ DENNE SIDE

    • Pris pr. hold i 2016 er 6.100 kr. på hverdage, 6600 kr. på fredage og lørdage samt 5600 kr. på søndage
    • Pris pr. hold i 2017 er 6.300 kr. på hverdage, 6800 kr. på fredage og lørdage samt 5800 kr. på søndage
    • Som hovedregel vil der være to hold ’Zzzzov med hajerne’ i Kattegatcentret på samme tid. Der må højst være 1 års klassetrin til forskel på de to klasser, der samme aften er til ”Zzzzov med hajerne”. Ønsker I hele Kattegatcentret for jer selv ("Alenehold"), kan det selvfølgelig også lade sig gøre. Prisen for at booke hele centret er på hverdage 8.900 kr. i 2016 og 9100 kr. i 2017.
    Diplomet for at have deltaget i ’Zzzzov med hajerne’ giver gratis adgang til Kattegatcentret et helt år - og med det i hånden, kan man tilmed blive hajfodrer.

    Læs mere om at blive hajfodrer med sit diplom her

    Læs om transport til Kattegatcentret her

Hvem sørger for hvad?

Medbring:


  • Toiletgrej
  • Sovepose
  • Godt liggeunderlag (VIGTIGT, da flisegulvet er koldt og hårdt)
  • Lommelygte, så I kan se hajerne, når lyset slukkes

Værd at vide:


  • Primær målgruppe: 0.-10. klassetrin
  • Varighed: Fra kl. 16.00-06.45
  • Vi anbefaler, at I ankommer til Kattegatcentret kl. 15.00
  • Periode: Hele året, undtagen skoleferier
  • I bookingmodulet skal vælges det klassetrin, eleverne er på ved ankomst. Der må højst være et år til forskel på de to klasser, der samme aften er til ”Zzzzov med hajerne”

Vi sørger for:


  • At arrangementet "kører" efter planen
  • Frugt/brød, aftensmad, morgenmad og hygge (inkl. prisen)
  • De overordnede rammer
  • En underviser pr. hold under hele arrangementet

I sørger for:


  • Elevernes deltagelse i programmet
  • Elevernes trivsel, og at der altid er en voksen sammen med børnene, når de har "tid på egen hånd"
  • Eleverne om natten
  • At ingen (heller ikke de voksne) drikker alkohol under arrangementet

FAQ

Hvad skal vi have at spise?

Når arrangementet starter, bliver der serveret æbler, brød og saft samt kaffe/te. Til aftensmad er der kylling med pommes frites og snack grønsager. Hertil er der én sodavand per mand. Inden vi siger godnat, er der lidt hygge med chokoladekiks, vand og mælk samt kaffe/te. Til morgenmad serveres der lune boller med smør, marmelade og smøreost samt cornflakes og havregryn med mælk samt kaffe/te. I er velkommen til selv at tage en kage med til hygge. Dog må der ikke medbringes vin og/eller spiritus.

Hvor mange må vi være?

Ét hold Zzzzov med hajerne består af maksimalt 30 personer. Heraf må der højst være 28 elever eller højst 6 voksne. Det er muligt for store klasser på højst 28 elever at få flere end to voksne med, men det koster 375 kroner pr. person udover de maksimalt 30 personer. Hvis der er flere end 28 elever i klassen, skal I booke to hold Zzzzov med hajerne.

Hvornår skal vi komme?

Programmet for Zzzzov med hajerne starter kl. 16.00. I er velkommen til at komme før dette tidspunkt. Såfremt børnene skal nå at handle lidt i vores butik, skal I ankomme senest kl. 15.30.

Hvornår slutter arrangementet?

I bliver vækket kl. 05.45. Derefter er der morgenmad og pakning af bagage. Vi siger farvel og på gensyn kl. 06.45.

Skal man selv have sovepose med?

Ja - og vi smider dig i den store tank, hvis du glemmer det! Ej, spøg til side - men vi har ikke ekstra liggeunderlag og soveposer, så det er vigtigt, at I husker det.

Book Zzzzov med hajerne for skoler

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2016
Hovedsponsor: