Søheste er generelt truede i naturen, og mange arter er derfor på de såkaldte rød-lister over truede arter. Listerne udarbejdes af ”International Union for Conservation of Nature” (IUCN). Se link.

Kattegatcentret ønsker at være selvforsynende med søheste. For at undgå indfangning af vildlevende fisk fra naturen ønsker Kattegatcentret i videst muligt omfang selv at fremavle dyr til brug i udstillinger og undervisning. Søhestene er kønsmodne, så sandsynligheden for unger er meget stor.

Kattegatcentrets enlige storbuget søheste-han har fået selskab af feminine skønheder. Han er åbenlyst glad for selskabet, og umiddelbart efter ankomsten begyndte han at bejle til deres gunst.

Søhestene gemmer sig i tangskoven. Samtidig snor de halen omkring tangplanterne for at holde balancen i strømmen.

Det latinske slægtsnavn for søheste, Hippocampus, er en blanding af to græske ord: Hippos som betyder hest, og kampos, som betyder søuhyre.

Med lidt god vilje ligner søhesten faktisk en blanding af en hest og et søuhyre/-drage.

Hos søheste er det hannen, som fungerer som en slags ”rugefar”. Hannen har en rugepose på maven, hvori hunnen lægger sine æg.

Forud for udvekslingen af æg har parret sammen lavet en parringsdans, hvor de to søheste vikler deres haler sammen og svømmer lodret op mod overfladen, hvor selve parringen foregår.

Hannen bærer derefter rundt på de befrugtede æg i 28-30 dage, hvorefter de klækkes og hannen ”sprøjter” ungerne ud i det omgivende vand via et hul midt i rugeposen. Efterfølgende skal de små søhesteunger klare sig selv.

Søheste er monogame. Det vil sige, at de lever sammen med den samme partner hele livet.