De farvestrålende klovnfisk er særdeles populære i hobbyakvarier. Desværre fanges langt størstedelen fortsat i naturen, selvom de flere steder i verden opdrættes kommercielt til akvariehobbyen. Da klovnfisk lever på kystnære koralrev, er de ligeledes truet af ødelæggelse og forurening.
Der findes ca. 30 forskellige slags klovnfisk, og Kattegatcentret opdrætter flere forskellige arter. Det er et stort arbejde, for de små 4 mm lange klovnfiskeunger lever af mikroskopiske krebsdyr, som også skal dyrkes.
Kattegatcentret avler på følgende klovnfiskearter:
• Alm. klovnfisk (Amphiprion ocellaris)
• Orangegul klovnfisk (Amphiprion percula)
• Tomat klovnfisk (Amphiprion frenatus)
• Ild-klovnfisk (Amphiprion melanopterus)
• Gul klovnfisk (Amphiprion sandaracinos)
• Kulgløds klovnfisk (Amphiprion ephippium)
• Mørk klovnfisk (Amphiprion clarkii)
• Fløjsklovnfisk (Premnas biculeatus)
Læs mere om alm. klovnfisk her
Dét går din donation til
Din donation går til arbejdet med at avle på forskellige arter af klovnfisk i Kattegatcentret. Formålet med vores avlsprogram er at gøre os selvforsynende med dyr, så vi skåner naturen mest muligt. Med din donation støtter du også Kattegatcentrets arbejde med at formidle viden om havets fantastiske dyr, og hvorfor det er så vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at beskytte dem.