Den langsnudede søhest (Hippocampus reidi) er en tropisk art, der lever i kystnære områder i det vestlige Atlanterhav. Arten er svær at opdrætte, fordi ungerne er meget små og sensitive i forhold til andre søhestearter. Et succesfuldt opdræt stiller derfor store krav til foder og vandkvalitet.
Derfor skal du hjælpe
Mange arter af søheste er truet. Det skyldes overfiskeri og ødelæggelse af leveområder, men især den ukontrollerede fangst af søheste til den traditionelle kinesiske medicin. Der fanges op mod 20 millioner søheste årligt, fordi overtroen siger, at søheste virker mod alt fra astma til impotens! Alle Kattegatcentrets søheste er avlet i fangenskab, og vi leverer også til andre akvarier i Danmark og Europa.
Dét går din donation til
Din donation går til arbejdet med at avle på langsnuede søheste i Kattegatcentret. Formålet med vores avlsprogram er at gøre os selvforsynende med dyr, så vi skåner naturen mest muligt. Med din donation støtter du også Kattegatcentrets arbejde med at formidle viden om havets fantastiske dyr, og hvorfor det er så vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at beskytte dem.