Køb billet online & spar
Tang er en helt naturlig del af hverdagen mange steder i Asien. I Japan fejrer man sågar Tangens Dag hvert år den 6. februar. Selvom tang var en almindelig spise i vikingetiden i Norden, så har vi europæere stadig til gode at lære meget mere om tang og at udnytte tangens store potentiale, samt tangs mange og helt fantastiske, sunde og bæredygtige egenskaber. Læs videre her om hvad tang er, og hvordan du fx kan bruge det i din mad.
Hvad er tang?
Alger er en fælles betegnelse for makroalger og mikroalger. Makroalger er det vi i daglig tale kalder tang. Der findes i alt flere end 30.000 forskellige arter af alger på verdensplan. Begge typer af alger laver fotosyntese ligesom planterne på landjorden. Ved fotosyntese omdannes energi fra solen, CO2 fra atmosfæren og vand til kulstofforbindelser og ilt. Meget af den ilt, som vi indånder på landjorden kommer fra denne proces. Alger optager også kvælstof og fosfor, når de vokser og fungerer derfor som naturlige rensningsanlæg, der både reducerer mængden af CO2 i atmosfæren og mængden af kvælstof og fosfor i vandmiljøet.
Mikroalger er encellede. De fritlevende mikroalger kaldes også for fytoplankton eller planteplankton. De varierer i størrelse fra et par mikrometer (en tusindedel af en millimeter) til 0,5 millimeter og er de vigtigste producenter af organisk stof og ilt på Jorden. Visse mikroalger vokser så hurtigt, at de mere end fordobler deres biomasse hver dag. Der findes også mikroalger, som fx vokser på havbundens sandkorn eller på tang.
Makroalger (tang) består af flere celler. Der findes mere end 400 forskellige arter af makroalger i Danmark og 10.000 arter på verdensplan. Arterne af makroalger inddeles i tre hovedgrupper: brunalger, grønalger og rødalger.
Størrelsesmæssigt varierer arterne af makroalger fra under 1 cm til 60 meter, og de vokser generelt langsommere end mikroalger, men vækstrater på op til 40% om dagen forekommer. De største arter af makroalger finder man ved Nordamerikas vestkyst, hvor der vokser store undervandsskove af tang. Tangskove er også almindelige herhjemme, og de giver yngle- og boplads og føde for et utal af havdyr.
Tangs anvendelsesmuligheder er mange
Tang er meget alsidig. Tang kan ikke blot spises, men også anvendes til fx materialer af mange forskellige slags. Nogle af de gelerende stoffer i tang har fx vist sig brugbare i produktionen af bionedbrydelige alternativer til plastik. Samme stof bruges medicinsk til sårheling. Også skønhedsbranchen anvender tang i deres produkter.
I dag produceres også fibre af brunalger, som kan bruges i produktion af tøj og andre tekstiler, og tang er også brugt som et eksperimenterende – bæredygtigt produceret og komposterbart – materiale af designere til møbler og anden boliginteriør. Tang kan sågar danne grundlag for produktion af biobrændstoffer som bioethanol og ydermere har forskere fundet ud af, at tang kan medvirke til at mindske mængden af metan, som køer slipper ud og som medvirker til drivhuseffekten.
Tang er en bæredygtig ressource
Når tang vokser i havet, optager det CO2 og næringsstoffer som nitrogen og phosphor. Det stigende indhold af CO2 i atmosfæren forandrer vores klima, og overskydende næringsstoffer fra landbrug og spildevand belaster havmiljøet i alvorlig grad. Derfor er der stigende fokus på tang som et såkaldt naturbaseret virkemiddel. Naturligt forekommende tang optager både CO2 og næringsstoffer, og ved at dyrke og høste tang i havet kan man opskalere de positive effekter på miljø og klima – og samtidig producere en bæredygtig biomasse.
I Danmark er vi af EU forpligtet til at opnå god økologisk tilstand i vores havområder, og vi er desværre langt fra det mål i dag. Der er derfor også politisk fokus på, at dyrkning og høst af tang kan bidrage til at forbedre havmiljøet. Når man vil dyrke tang, skal man have tilladelse fra myndighederne, og man kan kun få lov til at dyrke lokalt forkommende tangarter.
Tang i mad
Tang er havets glemte grøntsager med et stort uudnyttet potentiale. Forskellige udtræk fra tangplanten findes dog allerede i den mad, som vi indtager dagligt. Der er fx stoffer fra tang i marmelade for at gøre den tykkere. Der er tangstoffer i kakaomælk for at undgå, at kakaopulveret falder til bunds, og så er der tang i det meste is for at give den såkaldt rigtige mundfølelse. Det giver rigtig god menig at spise tang, ikke kun pga. dens funktionalitet i maden, men også for smagens skyld og fordi tang indeholder så mange gode næringsstoffer.
Der er mange ernæringsmæssige fordele ved at spise tang. Tang indeholder blandt andet kostfibre i form af langkædede kulhydrater, der virker som præbiotika ved at stimulere de gavnlige bakterier i tarmen. Nogle tangarter, især rødalger, er også gode proteinkilder. Det gælder blandt andet purpurhinde, som er den art, noriplader til sushi laves af. Proteinindholdet er interessant både som en bæredygtig erstatning for blandt andet importeret sojaprotein i dyrefoder, men også som et vegetabilsk alternativ til animalsk protein.
Tang er fedtfattig kost, men en væsentlig del af fedtindholdet består af essentielle omega-3 fedtsyrer, som vi har brug for at få gennem vores kost. Fede fisk er en god kilde til omega-3 fedtsyrer, men faktisk kan hverken mennesker eller fisk selv danne de livsvigtige fedtsyrer. De produceres i tang og mikroalger og transporteres op gennem fødekæden. Ud over kulhydrater, proteiner og fedtstoffer indeholder tang også vitaminer og mineraler. Tang er en god kilde til blandt andet A-, B- og C-vitaminer, mineraler som jern og calcium, sporstoffer og bioaktive stoffer.
Mange tangarter indeholder også større mængder fri glutamat, som er en aminosyre. Glutamat er smagen af umami, den femte grundsmag, som betyder velsmag og forbindes med mundfulde og kødkraft. Umami er altså vigtig for en vellykket ret med god smag og derfor stræber kokke og industrielle fødevareproducenter efter umamismagen. Smagen af umami kan også medvirke til at reducere saltindholdet i maden, da den efterligner effekten af salt, som er smagsforstærkende.
Hent opskrift: Pasta med muslinger
Hent opskrift: Pesto med søsalalt
Hvordan kan du bruge tang?
Det er ikke vanskeligt selv at høste tang og omdanne den til sund og lækker mad. Du kan lære de mest almindelige arter at kende og få en opskrift på tangchips i en lille folder Kattegatcentret har lavet - Find den her. Når tangen er høstet, kan den spises rå, bagt, kogt, pulveriseret, ristet og friturestegt.
Sådan plukker du din egen tang i Danmark
