Savgylten leder tankerne hen på de tropiske have, for den ligner grangiveligt en tropisk koralrevsfisk med sine spraglede farver. Specielt hannerne er farverige i ynglesæsonen, mens hunnerne er mere afdæmpede i farven.
Jeg elsker at danse med damerne
Savgylten (Symphodus melops) lever ved kysten - nær rev og klipper, hvor den gemmer sig mellem tangplanterne, og den er også almindelig i havne.
Henover sommeren yngler savgylterne. Her får hannerne meget flotte farver og bliver territoriale. Hannerne bygger en rede af alger på deres territorie mellem klipper og sten. De forsvarer territoriet og specielt reden mod andre hanner, mens hunner bydes særligt velkommen med en kompliceret parringsdans. Hvis hunnerne kan lide dansen og reden, lægger de deres æg her. Hunnerne udvikler et lille æglægningsrør, så de kan placere æggene fint i reden. Flere hunner kan lægge deres æg i reden, og hannen vogter dem alle i 1-2 uger, indtil ungerne er klækket og kan klare sig selv.
De snigende hanner hos savgylten
Savgylte-hannen gør et stort arbejde for at være attraktiv for hunnerne, så de ligger deres æg i lige netop hans rede. Han får flotte farver, danser for damerne, bygger en fin rede og vogter territoriet imens. Alt dette for at netop han kan få lov til at befrugte æggene og passe på dem bagefter.
Nogle hanner bliver også fædre, men uden at gøre noget som helst af det store arbejde for det. Disse hanner holder hele livet igennem de samme brunlige nuancer som hunnerne, så man næsten ikke kan kende forskel. De sniger sig hen til en territorial hans rede og kan blive budt velkommen, da hannen simpelthen tror, at det er en hun, der kommer for at lægge æg i hans rede. I et uopmærksomt øjeblik, befrugter de snigende, indtrængende hanner nogle af æggene i reden og skynder sig væk. Man mener, at omkring 20% af hannerne lever som snigende hanner.
Savgylten yder professionel aflusning
Savgylten optræder som pudsefisk, da den spiser havlus, der sidder som parasitter på huden hos andre fiskearter. Det har mennesket lært at udnytte, og bruger dem som professionelle havluse-spisere! Når man opdrætter fx laks og havørreder i havbrug, går fiskene meget tæt sammen, og det er et problem, da de kan blive angrebet af havlus. Førhen benyttede man pesticider for at fjerne parasitterne, men det giver resistens, og der var brug for et alternativ. Derfor fandt man i 1980’erne på at udsætte savgylter og andre læbefisk i havbrugene, for at de kan spise havlusene, og på den måde være en biologisk bekæmpelse af skadedyrene. En læbefisk pr. 250 laks skulle være nok til at holde lusene nede. Tænk at blive ansat til at spise snacks. Andre læbefisk, der bliver brugt, er havkarusser og berggylter.