Køb billet
Bliv klogere på ottearmede blæksprutter, der er noget helt for sig! De er nemlig helt anderledes end andre dyr, utrolig kloge og hvem skulle tro, at de faktisk også er beslægtede med muslinger og snegle! Her kan du dykke ned i blækspruttens forunderlige verden.
Blæksprutter er bløddyr
Det er ikke lige til at se, men blæksprutterne er altså i familie med muslinger og snegle. De har nemlig alle samme stamfader, og er det, man kalder for bløddyr. Bløddyrene har ingen knogler, og hvor mange snegle og muslinger har en ydre, beskyttende skal, så er blæksprutterne som regel helt bløde.
Blæksprutternes forfædre havde en skal, og der findes faktisk også nulevende blæksprutter, der har en skal – de hedder nautiler. Ud over nautiler, skelner man mellem de ottearmede og de tiarmede blæksprutter. De tiarmede svømmer ofte frit i vandet, mens de ottearmede lever ved havbunden og gemmer sig mellem sten og sprækker.
Den almindelige ottearmede blæksprutte
Den almindelige blæksprutte (Octopus vulgaris) har et enormt udbredelsesområde, og den lever i næsten alle tropiske og tempererede farvande på kloden. Faktisk finder man den også i dansk farvand, da den lever i Nordsøen.
Den almindelige ottearmede blæksprutte, er den mest studerede af de i alt 300 arter af ottearmede blæksprutter, og ved at undersøge den art, har forskere fået rigtig meget viden om de ottearmede blæksprutter.
Blæksprutter har 9 hjerner, 3 hjerter og 0 knogler
Tro det eller ej, men ottearmede blæksprutter har faktisk ni hjerner. Blæksprutten har én central hjerne i hovedet, og så har de en ekstra, mindre hjerne i hver af de otte arme. Blækspruttens arme er nemlig så komplekse, at de hver har brug for deres egen lille hjerne. To tredjedele af blækspruttens nerveceller sidder faktisk i armene.
Blæksprutten har også et centralt hjerte, der pumper blod til dens organer, men derudover, har den et hjerte til hver af sine to gæller – det vil sige, at den har tre hjerter i alt. Blæksprutterne lever ofte i iltfattigt vand, og derfor har de brug for meget effektive gæller. De ekstra hjerter øger blodcirkulationen over gællerne og sikrer, at blæksprutten får ilt nok fra vandet.
Sikke mange organer! Til gengæld har blæksprutten altså ingen knogler, og derfor kan den klemme hele sin store krop igennem selv helt små sprækker.
Blæksprutter har et næb
I stedet for tænder har blæksprutter et næb, som de bruger til at spise deres føde og knuse skaldyr med. Næbet sidder midt mellem alle armene, og er det hårdeste på blæksprutten. Hvis bare en sprække er større end næbet, så kan blæksprutten mase hele sin store krop igennem!
Blækspruttens blå blod
Blækspruttens blod er ikke rødt, men blåt! Det indeholder nemlig ikke hæmoglobin, men i stedet hæmocyanin. Det betyder, at der er kobber i dens blod, frem for jern, hvilket binder ilt mere effektivt. Derfor kan blæksprutten effektivt optage ilt fra selv meget iltfattigt vand. Måske har du aldrig set blåt blod fra en blæksprutte? Blækspruttens blod er nemlig så tyndt, at man ikke kan se den blå farve, og det ligner mere vand.
Skal jeg give dig et sugemærke?
Blækspruttens otte arme har nærmest deres eget liv. Udover, at blækspruttens arme har hver sin hjerne, så kan sugekopperne bevæge sig individuelt. Blæksprutten kan holde fast på overflader og tage fat i genstande med de mange sugekopper. Den kan også smage med sugekopperne, så blæksprutten ved med det samme, om noget er værd at spise, når den rører ved det.
Blæksprutter har et bedre syn end dig
Blæksprutter ser faktisk utrolig godt! De har mange flere synsceller end hvirveldyr, hvilket betyder, at deres syn er bedre end menneskers. Hele opbygningen af deres øjne er også helt anderledes end vores og mere fordelagtig. Samtidig har blæksprutterne ikke nogen blind plet i øjet, og derfor har de et helt synsfelt til forskel fra de fleste hvirveldyr.
Blæksprutter er ikke helt bløde i bolden
Blæksprutter er kendt for at være utrolig kloge, og det er de klogeste hvirvelløse dyr på Jorden! Af hvirvelløse dyr, har de også den største hjerne, i forhold til kropsstørrelse. Blæksprutter kan løse problemer, bruge værktøj og tænke konsekvenser ud i fremtiden.
Den ottearmede blæksprutte er også god til at huske og derfor meget lærenem. I Kattegatcentret har vi fx lært en almindelig ottearmet blæksprutte at åbne et syltetøjsglas. Nede i glasset lagde vi en krabbe. Vi demonstrerede én gang, hvordan man åbner glasset, og så gjorde blæksprutten det samme efter få minutter. Den næste dag tog det endnu kortere tid. Den kunne nemlig huske, hvordan den skulle gøre!
Blækspruttens sorte forsvindingsnummer
Det er da også ret klogt af blæksprutten, at sprøjte blæk i hovedet på sine fjender! Blæksprutterne bruger deres blæk, når de føler sig truede og vil slippe væk. Blækket blandes med vandet og bliver til en stor, sort sky. Det er lidt ligesom at smide en røgbombe - blæksprutten kan skynde sig væk i sikkerhed, mens fjenden intet kan se.
Blæksprutten har et ekstra trick i ærmet
Den ottearmede blæksprutte har i øvrigt et ekstra trick i ærmet, hvis den angribes af et rovdyr – den kan nemlig smide en arm og slippe væk. Det er heldigvis ikke en stor katastrofe for blæksprutten at skulle sige farvel til en arm. Efter omkring 4 måneder, er der nemlig vokset en ny arm ud igen.
Kan blæksprutter føle smerte?
Man har længe været i tvivl, om blæksprutter kan føle smerte, eller om de blot kan registrere den. Man har troet, at kun hvirveldyr, der har et centralnervesystem, kunne føle smerte. Men forskere har nu fundet ud af, at både blæksprutter og krebsdyr faktisk kan føle smerte.
Blæksprutter er havets ultimative mestre i kamuflage
Blæksprutter kan skifte farve på et øjeblik! Blækspruttens hud indeholder nemlig nogle helt specielle celler, kaldet kromatoforer, der kan ændre farven på blækspruttens hud på et split sekund. Hos andre dyr, der kan skifte farve, fx kamæleoner, tager farveskiftet flere minutter.
Blæksprutten kan også skifte teksturen på dens hud. Fx kan hudens overflade gå fra at være helt glat til nubret med riller og bobler. Det gør blæksprutterne til de ultimative mestre i kamuflage, da de lynhurtigt kan gå i ét med deres omgivelser. De kan efterligne sten og tang, så de ikke ses. Men de kan også efterligne giftige havslanger, så ingen rovdyr tør komme for tæt på.
Blæksprutter bliver ikke særligt gamle
Ottearmede blæksprutter lever ikke særligt længe. Helt naturligt, bliver de fleste arter ikke mere end 2 år gamle, deriblandt den almindelige ottearmede blæksprutte. Nogle arter kan blive 5 år, mens andre arter ikke lever mere end et halvt år. Blæksprutternes primære fokus i livet er at formere sig, og ligeså snart det er overstået, lægger de sig til at dø.
Blækspruttehanner giver hunnerne pakker
Blæksprutternes forplantningsliv er noget for sig. En af han-blækspruttens otte arme er ekstra speciel, og bruges til at aflevere en pakke med sæd til hunnen. Han stikker armen op under hunnens kappe og afleverer sædpakken der. Efter afleveringen, svømmer hannen væk, og han dør inden for nogle måneder. Hunnen kan have sædpakken liggende, indtil det passer hende at formere sig, og inden hun lægger æggene, befrugtes de af sædpakken.
Når hun har lagt æggene, stopper hun med at spise og bruger al sin energi på at passe æggene. Det kan tage op til 5 måneder, før æggene klækker, og når de sidste unger er ude af æggene, dør hunnen kort tid efter.
Er du blevet helt bidt af blæksprutter? Så læs mere i vores to spændende hæfter om de "Magiske blæksprutter"!
