Køb billet
Eremitkrebs

Eremitkrebsen har en blød og lækker bagdel

Her kan du læse om havets mester i genbrug – eremitkrebsen. Den har en lækker blød bagdel, som mange havdyr gerne vil sætte tænderne i, men hvordan mon den bærer sig ad med at gå på toilettet?

Forfra ligner den almindelige eremitkrebs (Pagurus bernhardus) andre krebsdyr som krabber og hummer, for eremitkrebsen er dækket af et hårdt skjold og har et par klosakse. Men bagfra… Ja, man kan faktisk slet ikke se eremitkrebsens bagdel, for den er gemt inde i et gammelt sneglehus. Eremitkrebsens bagdel har nemlig ikke et hårdt skjold, så faktisk er bagdelen helt blød.

Det lyder da rigtig dejligt med sådan en blød bagdel, gør det ikke? Men det er desværre ikke en fordel, når man er et lækkert krebsdyr, for så er man ikke ligeså godt beskyttet mod rovdyr. Det er lige præcis derfor, at eremitkrebsen bor i gamle sneglehuse - for at gemme sin bløde bagdel væk fra lækkersultne rovdyr, som fx torsk og havkat.

Eremitkrebsens krop er formet til sneglehuset

Eremitkrebsen er perfekt tilpasset et liv med bagdelen gemt væk i et efterladt sneglehus. Eremitkrebsen kan nemlig trække sig helt ind i sneglehuset og sætte sine to klosakse op foran indgangen som et låg, hvis der er fare på færde. Eremitkrebsens bagkrop er desuden asymmetrisk, så den passer perfekt ind i det drejede sneglehus. Samtidigt fungerer de to bagerste benpar som kroge, der holder eremitkrebsen fast inde i sneglehuset. Derved er det egentlig kun to ud af eremitkrebsens fem benpar, der bruges til at gå med. Dens højre klosaks er større end den venstre klosaks og bruges til kamp, mens den venstre bruges til at håndtere føden med.

Eremitkrebsen laver bummelum i sneglehuset

Eremitkrebsen spiser alt hvad den kan få klosaksene i - oftest ådsler og mindre dyr. Men hvad så, når sådan en eremitkrebs har spist godt igennem, og maden skal ud af den anden ende? Ja, så gør den det faktisk inde i sneglehuset og vifter afføringen ud med de bagerste ben. Eremitkrebsen er ikke så sart. Til gengæld udskilles urin fra kirtler i eremitkrebsen ansigt, ligesom hos andre krebsdyr. Så når den skal tisse, kan den bare stikke hovedet ud af sneglehuset og lette trykket.

Eremitkrebsen går op i genbrug

Eremitkrebsen er havets mester i genbrug. Sneglehusene, der ellers var aflagte, får bogstaveligt talt nyt liv, når eremitkrebsen flytter ind. Nogle gange kan det være en udfordring for eremitkrebsen at finde et sneglehus at bo i, der hverken er for stort, for lille eller for slidt.

Nogle gange ser man eremitkrebs af forskellige arter, der bor i plastikaffald i stedet for et sneglehus. Det kan f.eks. være låget fra en gammel plastikflaske eller en bold med hul i. Når eremitkrebsen vokser sig større, får den også brug for at flytte over i et større sneglehus. Derfor skal en eremitkrebs skifte sneglehus adskillige gange gennem livet.

Når den almindelige eremitkrebs er lille, kan den bo i et hav af sneglehuse fra forskellige arter, fx fra den almindelige strandsnegl. Men når den er voksen, kan eremitkrebsen blive op til 10 cm lang, og så kan den kun bo i store, aflagte sneglehuse fra konksneglen og rødkonken. Nogle gange bor andre organismer oven på sneglehuset, og det kan være en fordel med sådanne blinde passagerer. Hvis det fx er en søanemone, vil den nemlig være et ekstra forsvar for eremitkrebsen.

Fakta om eremitkrebs

Størrelse:

Max. 10 cm

Føde:

Ådsler, krebsdyr og bløddyr

Habitat:

Sand- og stenbund, 0-140 m


Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her