Køb billet
Viden og fakta om pingviner. Lær om pingvinernes særegne træk, forskelligheder og alt, hvad der netop gør en pingvin til en pingvin.
Viden om pingviner

Fakta og viden om pingviner - dyk ned i pingvinernes verden!

Her kan du lære om pingvinernes særegne træk, forskelligheder og alt, hvad der netop gør en pingvin til en pingvin.

Men en pingvin er ikke bare en pingvin. Der er nemlig 18 forskellige arter, og de yngler i alt lige fra bidende kulde på Antarktis til sol og sommer på Galapagosøerne. Pingvinerne har udviklet et hav af tilpasninger. De kan fx drikke havvand, overleve temperaturer ned til -60 grader, faste i flere uger, holde på en partner for livet, og så er de eminente dykkere.

Fælles for alle pingvinerne er, at de lever på den sydlige halvkugle, og at pingvinerne er havfugle. Faktisk er der ingen anden fugl, der tilbringer så meget tid på havet som pingvinerne. Pingvinerne er nærmest kun på land i yngleperioden og for at skifte fjerdragt én gang årligt. Vi kender dog primært pingvinerne fra land, hvor disse sjove fugle finder sammen med deres mage og yngler i store kolonier.

Pingviner i Kattegatcentret

I midten af juli 2022 åbner Kattegatcentret op for en isende nyhed. Et splinternyt pingvinanlæg, der skal huse subantarktiske æselpingviner. I vores anlæg kan du både se pingvinerne på land i isende kulde, men også under vandets overflade, hvor du i meditativ ro kan iagttage pingvinerne i deres domæne.

Læs mere om Kattegatcentrets topmoderne pingvinanlæg her

Pingviner er havfugle

Hvad gør en pingvin til en pingvin?

I dette afsnit kan du få styr på, hvad det præcist er, der gør en pingvin til en pingvin. Pingviner er nemlig havfugle med både næb og fjer, hvis forfædre engang kunne flyve.

Er pingvinerne fugle, fisk eller landkrabber?

Livet opstod i havet, men nogle dyrearter udviklede lemmer og lunger og gik på land. Fuglene udviklede evnen til at flyve og optog luftrummet. Men pingvinernes forfædre mistede evnen til at flyve for over 60 millioner år siden. De blev i stedet gode dykkere, og pingvinerne vendte næbet mod havet igen – præcis ligesom de fortidsfisk, som vi alle stammer fra.

Pingvinerne er altså fugle med både næb og fjer, hvis forfædre engang kunne flyve. Men i pingvinernes tilpasning til havet, er vingerne blevet til et par svømmeluffer, mens fjerdragten fungerer som en vandtæt og isolerende dykkerdragt. Den torpedoformede krop giver minimal vandmodstand og maksimal hastighed i havets bølger.

Pingviner


Havet er pingvinernes domæne

Vi kender oftest pingvinerne fra land, for det er på land, at der sker mange af de store begivenheder i pingvinernes liv. På land finder pingvinerne en partner, yngler og opfostrer ungerne sammen, samt skifter deres fjerdragt. Men faktisk tilbringer pingvinerne det meste af deres liv til havs. Pingvinerne bruger omkring 75% af deres liv i havet, og de er nærmest kun på land for at yngle og skifte fjerdragten.

På land må pingvinerne kluntet lunte fra kysten til deres ynglekolonier, men i vandet er de lynhurtige og meget elegante. I havet fanger pingvinerne deres føde. De lever af fisk, tiarmede blæksprutter og krill. Men havet er ikke kun et hav fuld af mad, for i havet skal pingvinerne også være på vagt overfor rovdyr som leopardsæler og spækhuggere.


Når pingvinerne jager, er de meget afhængige af deres synssans. Heldigvis ser de ligeså godt under vand, som de gør over vand.

Et socialt pingvinliv på havet

Man ved ikke meget om pingvinernes liv til havs, i forhold til den tid de bruger på landjorden. På land finder pingvinerne sammen i kolonier for at yngle, og man mener, at de fleste pingvinarter også holder sammen i en gruppe på havet. Ofte ses pingviner nemlig svømme sammen i en lille flok.

En fordel for pingvinerne at være sammen på havet

Pingvinerne kan øge deres chance for at finde og fange føde, når de er flere om lokalisere og angribe en stime fisk. Samtidig kan flokken være en beskyttelse mod rovdyr på præcis samme måde som en fiskestime er – jo flere man er sammen, jo mere kan man forvirre et rovdyr, og jo mindre er chancen for, at det lige præcis er en selv, der bliver angrebet.

Pingviner er havfugle

Pingviner er det, man kalder for havfugle. Havfugle er defineret som fugle, der bruger det meste af deres liv på havet. Bortset fra når de skal yngle, sætter de sjældent benene på landjorden.

Fælles for havfugle er også at:

  • Havfugle finder deres føde i havet, og de søger føde over store havområder. De kan leve flere år til havs, fra de forlader reden, til de selv begynder at yngle
  • Havfugle bliver meget gamle. Sammenlignet med andre fuglegrupper, lever havfuglene længere og bliver senere kønsmodne
  • Som regel er kuldet hos havfugle lille. Oftest får havfugle blot ét æg per ynglesæson, men passer ungen i lang tid. Begge forældre deltager i yngleplejen og havfugle er oftest monogame
  • Næsten alle havfugle yngler i kolonier. Kolonierne kan være på under hundrede til flere millioner individer

Læs mere om de 18 forskellige pingvinarter her

Pingvinkroppen

Sådan er pingviner bygget

I dette afsnit kan du blive klogere på, hvordan det kan være, at pingviner er så eminente dykkere og går i kjole og hvidt året rundt. Kort sagt, hvordan er pingviner bygget?

Pingvinerne har byttet flyveturen ud med hurtige dyk

At være god til at flyve og at være god til at svømme er to egenskaber, der er modstridende hos fuglene. Jo bedre fuglearten er til at svømme, jo dårligere er den altså oftest også til at flyve. Nogle havfugle er utroligt gode til at dykke, men bruger meget energi på at flyve, og skal baske meget hurtigt med vingerne. Det gælder fx alkefuglene, der lever i norden. Alkene kaldes også for ”nordens pingviner”, da de ligner pingviner af udseende og er gode dykkere.

Pingviner er de eneste havfugle, der slet ikke kan flyve. Til gengæld er de helt eminente dykkere, og den største af pingvinerne – kejserpingvinen – kan dykke over 500 meter under havoverfladen i jagten efter føde.

Flyvende fugle har hule knogler, så de er så lette som muligt. Men pingvinerne flyver ingen steder, og deres knogler er i stedet solide, så kroppen kan klare det høje tryk under de dybe havdyk. Samtidig gør det pingvinerne tungere, så de kan være neddykket i længere tid.

Når pingvinerne svømmer, bruger de ikke fødderne til at padle med, som mange andre fugle ellers gør. I stedet bruger de lufferne til at padle med, og de bevæger dem præcis ligesom deres forfædre gjorde, dengang de kunne flyve. Når pingvinerne svømmer, slutter de deres fødder tæt ind til halen, og tilsammen udgør det et ror, som de kan styre med.
Pingvinernes sjove, oprette positur er også noget af det, der gør dem til gode dykkere. Det gør dem nemlig strømlinede og hurtige.

Pingviner

Pingvinerne er godt kamufleret i kjole og hvidt

Pingvinerne er altid klædt i kjole og hvidt, og den fornemme påklædning har en helt bestemt årsag. På land er pingvinerne meget tydelige at se i deres pingvin-smoking, men i havet, hvor de bruger det meste af deres liv, er det elegante sæt den perfekte kamuflage. Når pingvinen svømmer i havet, går dens hvide mave i ét med solens lys, når pingvinen ses nedefra. Samtidig går den mørke ryg i ét med det mørke hav, hvis pingvinen ses oppefra. Det gør pingvinerne godt kamufleret, så de kan gemme sig for både byttedyr og rovdyr, der er under og også over dem.


Pingvinerne passer deres specielle fjerdragt

Pingvinernes fjer er helt anderledes end andre fugles. Pingvinernes fjer er nemlig meget stive og korte. Pingvinerne har ikke dun, men til gengæld har hver fjer en bund af dunede filamenter, der virker isolerende. Desuden sidder fjerene utrolig tæt og giver en tætpakket, isoleret fjerdragt.

For at pingvinerne kan holde den fornemme dykkerdragt vandtæt, skal fjerdragten pudses. Pingvinerne kan blive nødt til at gå på land, for at pudse fjerdragten. Her fylder de luft mellem fjerene tæt ved huden, som isolerer mod kulden, når de er på havet. Nogle pingviner pudser også fjer, mens de er på havet. De kan fx ligge og flyde på ryggen, mens de pudser mavefjerene.

De pingvinarter, der lever omkring Antarktis, har desuden et ekstra tykt lag fedt, der isolerer mod kulden, ligesom sælens spæk. Hos pingvinerne er det dog den specielle fjerdragt, der giver 80-90% af isolationen.

Pingvinerne smører deres fjer

For at holde fjerdragten, smører pingvinerne også fjerene med olie. Som de fleste andre fugle, har pingvinerne en såkaldt gumpekirtel. Gumpekirtlen sidder tæt ved fuglenes gat og fra kirtlen udskilles der et olieholdigt sekret, som fuglene smører udover hele fjerdragten. Engang troede man alene, at dette olieholdige sekret gjorde svømmefuglenes fjerdragt vandtæt, men fjerene er allerede vandskyende uden. Man mener nu, at sekretet beskytter fjerene på andre måder, ved fx at gøre dem smidige og være bakteriehæmmende.

Pingvinernes katastrofale fjerskifte

Pingvinerne er de havfugle, der bruger mest tid til havs, men to årsager får dem op af havet i en længere periode: når de skal yngle, og når de skal skifte fjerdragt. Det er nemlig vigtigt at have en vandtæt dykkerdragt, når man er en vaskeægte havfugl.

Ligesom alle andre fugle, skifter pingvinerne også fjer. De fleste fugle skifter en fjer ud i ny og næ, lidt ligesom at vi mennesker skifter et hår ud engang imellem. Men sådan er det ikke hos pingvinerne. Pingvinerne skifter alle fjer ud på én gang hvert år. Man kalder det for et ”katastrofalt fjerskifte”, når en fugl skifter alle sine fjer ud på én gang.

Når det årlige fjerskifte finder sted, ligner pingvinerne ofte en dunpude, der er ved at eksplodere. Det tager 2-3 uger at skifte alle fjerene, og i denne tid er pingvinernes dykkerdragt ikke vandtæt, og pingvinerne må blive på land. Men pingvinernes føde kommer fra havet, og derfor må de faste i hele denne periode. Derfor taber pingvinerne 30-50% af deres kropsvægt, mens de skifter fjerdragten. Derfor er det vigtigt, at de spiser sig godt fede, inden de skal på land for at skifte fjerdragten. Fx spiser de største pingviner, kejserpingvinerne, op til 6 kg fisk om dagen i perioden før fjerskiftet.

For de fleste arter, sker fjerskiftet lige efter ynglesæsonen, mens galapagospingvinen skifter fjer to gange årligt, og hos den sker det lige før ynglesæsonerne. De dunfyldte unger må også vente med deres første dyk i havet, til de første gang har skiftet dunene ud med fjer og fået de voksne pingviners dykkerdragt.


Pingviner


Hvorfor har nogle pingviner gule fjerkvaster?

En del af pingvinerne har kvaster af gule fjer over øjnene. Den gruppe af pingviner kalder vi for de gultoppede pingviner (Eudyptes), og der er syv arter af slagsen. På de unge gultoppede pingviner er fjerkvasterne hverken særligt lange eller kraftige i farven. Men efter andet fjerskifte, når pingvinerne er lidt over et år gamle, vil fjerkvasterne være udvoksede og farverige. Jo flottere fjerkvaster, jo mere attraktiv er man. Fjerkvasterne giver nemlig pingvinerne en idé om deres potentielle mages sundhed. Derfor svinges de flotte fjerkvaster også på livet løs, når det er tid til at finde sig en mage.

Ultraviolette pingviner

Det har vist sig, at kejser- og kongepingviner kan se ultraviolet lys – altså en del af lys-spektret, som vi mennesker ikke kan se. De kan ikke blot se det, de kan også producere den ultraviolette farve. Kejser- og kongepingvinerne har en markering på deres næb. For os mennesker, ser markeringen orange ud, men for kejser- og kongepingvinerne er den faktisk ultraviolet. Unge pingviner, der ikke er kønsmodne endnu har hverken den orange plamage eller den ultraviolette farve, og derfor mener man, at pingvinerne bruger den ultraviolette farve til at finde en mage.

Pingvinerne elsker det salte køkken!

Pingvinerne lever næsten alle af fisk, tiarmede blæksprutter og de små krebsdyr krill. Som havfugle får pingvinerne en del salt indenbords, og ligesom det gælder hos os mennesker, kan for meget salt være den rene gift. Derfor har havfugle udviklet en smart metode til at komme af med overskydende salt. Salten trækkes ud af blodbanen og samles i kirtler i hovedet. Herfra udskilles den koncentrerede salt gennem næseboerne i næbet. Derfor skal havfugle som pingviner ikke være bange for at indtage havvand, når de fanger deres byttedyr.

Pingviner kan ikke tygge deres føde

Ligesom andre fugle, har pingvinerne et næb og ingen tænder. De kan derfor ikke tygge deres føde, men sluger deres byttedyr hele. Pingvinerne har kraftige, børsteagtige hår på tungen, der går ned mod svælget. Disse hår hjælper til at gribe fat i byttet og hale det ned i gabet.

Pingviners smagssans er helt anderledes end hos os mennesker. De kan nemlig kun smage surt og salt, og mangler altså smagsløg, der kan smage både sødt, bittert og umami.

Pingvin

1,34 er det vigtigste tal, du skal lære om pingviner

Pingviner kan generere et helt utroligt tryk med musklerne ved deres numsehul. Det gør pingvinerne i stand til at skyde deres afføring i én tynd stråle, langt væk fra dem selv. Det er skide smart, når pingvinerne fx ligger på rede. Så behøver de nemlig ikke røre sig ud af flækken, når de skal lave afføring. De kan i stedet blive liggende og ruge, mens de skyder deres afføring væk fra reden. Forskere har faktisk regnet på det, og det viser sig, at man skal stå mindst 1,34 meter væk fra en pingvin for at være i sikkerhed for dens afføring.

Vidste du, at vi har lavet et helt univers om pingviner her?

Pingviners liv

Sådan lever pingviner

I dette afsnit kan du blive klogere på, hvor der lever pingviner, og hvorfor det er helt naturligt at få kolde fødder for en pingvin. 

Pingvinerne lever mange forskellige steder

Det er faktisk langt fra alle pingviner, der lever i bidende kulde, som man ellers kunne tro. De 18 forskellige pingvinarter yngler nemlig i vidt forskellige naturområder, lige fra New Zealands skove til Galapagos’ vulkanøer, og fra Sydafrikas strande til det isende Antarktis, og i temperaturer mellem 30 til -60 grader. Alle pingvinerne findes dog på den sydlige halvkugle, og der lever altså ikke pingviner ved Nordpolen. Kun den tropiske galapagospingvin kan med nød og næppe findes lige på den nordlige side af ækvator.

Har du fået kolde fødder?

Fryser du allerede om tæerne, når du ser en pingvin i sne og kulde? Pingvinerne i de kolde egne har altid kolde fødder, og det er helt med vilje! Pingvinernes kolde fødder er nemlig med til at holde kroppen varm. Venerne og arterierne i deres ben ligger tæt op ad hinanden, og når kroppens varme blod kommer til benene gennem arterien, overføres varmen til venen. Varmen føres tilbage til kroppen, mens der altid er koldt blod i fødderne. Pingviner, der fryser om tæerne, er altså helt naturligt!

Har du nogensinde set en pingvins ånde?

- Sikkert ikke! Når vi mennesker ånder ud i koldt vejr, ses vores varme ånde i luften. Men det er ikke tilfældet hos pingvinerne. Det smarte system, der holder fødderne kolde, findes nemlig også andre steder i pingvinernes krop, så de kan holde på varmen. Det findes i lufferne, og så findes det også omkring næbet. Pingvinerne har en indre kropstemperatur på omkring 38 grader, men temperaturen i fødder, luffer og ånden kan være så lav som 6-9 grader, og derfor ses pingvinernes ånde ikke! På den måde mister pingvinerne mindst muligt varme til deres omgivelser.

Hvad gør pingvinerne i varmere klima?

Men der lever jo også pingviner i varmere vejr, og hvordan kan de holde til den varme sol? De båndede pingviner (Spheniscus), der dækker humboldt-, magellan-, brille- og galapagospingvinen, har et specielt trick, når varmen tager til. De har alle en plamage af bar, lyserød hud, omkring deres øjne, hvilket faktisk er en slags indbygget aircondition. Er det for varmt, kan pingvinerne nemlig sende varmt blod til det bare hudområde, hvor blodet hurtigt nedkøles. Pingviner, der lever i varmere klima, skærmer derudover dem selv og deres unger for solen, ved at have redeplads i huler og under buske.

Læs om Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her

Pingviners unger

Sådan yngler pingviner

I dette afsnit kan du lære om, hvordan pingviner får unger. Hvor mange unger får pingviner mon? Bygger pingviner rede, og går ungerne mon i pingvinbørnehave?


Pingvinerne gemmer på de varmeste kærlighedshistorier i de koldeste egne

Pingvinerne er monogame, hvilket vil sige, at de kun har én partner ad gangen. Parret yngler sammen på land i ynglesæsonen og skilles derefter for at tage på havet. Ofte mødes samme par igen næste år og yngler sammen, og nogle par er sammen hele deres liv. Gennemsnitligt yngler 72% af pingvinparrene sammen år efter år, mens det hos æselpingvinerne er 85% af parrene, der bliver sammen.

Hvis parforholdet kører, hvorfor så ikke fortsætte succesen? En fordel ved de monogame forhold er, at pingvinerne ikke skal bruge tid og energi på at finde en ny mage, hver gang de skal yngle.

Hvis man skal være med den samme partner hele livet, er det vigtigt, at det er den rette. Det skal være en, der er sund og rask, og en som man kan stole på. Derfor har pingvinerne lange kurmagerier. Under kurmageriet kan pingvinerne se hinanden an. I kurmageriet bukkes der synkront, der er fælles fjerpudsning og serenader af høje, brægende kald. Kaldet er en vigtig del af kurmageriet, da pingvinerne skal lære at genkende deres mages unikke kald, så de kan genfinde hinanden i de enorme ynglekolonier.

Nogle pingviner finder dog pludseligt en ny partner, så utroskab finder også sted. Det kan skabe en utrolig splid i det lille hjem, der ofte resulterer i blodige næb-dueller og finnelussinger.

Pingvingåde: Hvad er sort og hvidt udenpå, men regnbuefarvet indeni?

Det er slet ikke ualmindeligt, at se pingviner i homoseksuelle par, hverken i naturen eller i fangeskab. Der er observeret adskillige homoseksuelle pingvinpar, der bygger rede, udruger et æg, hvis de kan få næbet i det, og opfostrer ungen sammen.

Pingvinerne finder deres eneste ene i enorme ynglekolonier

Pingvinparrene bygger deres rede blandt tusinder til millioner af andre par i en ynglekoloni. Den største pingvinkoloni findes hos rempingvinerne, hvor 2,4 millioner pingviner er samlet i én koloni på Zavodovski øen. Det er typisk for havfugle at yngle i kolonier, for i kolonien er de bedre beskyttet mod rovdyr, og de skal ikke kæmpe om føden med hinanden, da alle tager på havet for at jage.

Flagermusfisk


Pingvinernes kald er unikke som fingeraftryk

Det er altid et teamwork, der går op i en højere enhed, når pingvinparret skal yngle og opfostre deres unger. Oftest skiftes parret til at ruge på æggene i reden i ynglekolonien, mens den anden er i havet for at jage. Der går ofte nogle uger før magen, der har været på jagt, vender tilbage til reden, så parret kan skifte tjanser. Men hvordan finder parret hinanden mellem flere tusinde af andre pingviner, der alle er klædt i kjole og hvidt? Svaret er pingvinernes kald. Hver pingvin har nemlig et fuldstændig unikt kald, og pingvinerne lærer at genkende deres mages og unges kald, så de kan finde hinanden igen og igen. De kan både finde hinanden gennem ynglesæsonen, men parret kan også finde hinanden igen til næste ynglesæson, når de har været adskilt på havet i mange måneder.


Pingvinernes forskellige reder

Når det er ynglesæson, går pingvinerne på land og mødes i kolonier for at danne par og yngle. Ofte bygger pingvinerne en rede, som de udruger deres æg i. Men det er ikke altid tilfældet, og pingvinernes reder kan være meget forskellige fra art til art.

Pingvinerne lægger to æg for at være ægstra sikre

Alle pingvinerne, undtagen kejser- og kongepingvinen, lægger to æg per ynglesæson. Hos de gultoppede pingviner (Eudyptes) - dem med gule fjerkvaster - er det første æg, der lægges, mindre end nummer to. Og det er det sidste, store æg, der klækker først. Der kan være så stor størrelsesforskel på de to unger, at den lille unge ofte ikke overlever, da den vil dø af sult. Dette sker ofte hos gruppen af gultoppede pingviner.

Hvis det er en sæson med specielt gode forhold og mere føde, er der en bedre chance for at begge unger overlever.
Hos de andre pingvinarter, er det mere normalt, at begge unger overlever.

Der er en slags forsikring i det at lægge to æg. For hvis det ene æg knuses eller tages af rovdyr, er der stadigvæk mulighed for at få en unge. Ellers må pingvinerne nemlig vente et helt år, til det igen er ynglesæson, for at kunne prøve igen. Kun brille- og dværgpingvinen yngler flere gange om året. Pingvinernes ynglesæson ligger normalt i de varme sommermåneder. Kun kejserpingvinen yngler om vinteren.

Pingvinungernes livret er opgylpet fisk

De fleste pingviner lever af krill, fisk og blæksprutter, som de fanger på deres havjagt. Ungerne fodres ved at forældrene gylper den fangede føde ned i munden på dem – velbekomme! Ungerne kan tigge føde ved at prikke på forældrenes næb og håbe på, at de åbner op.

Pingviner


Pingvinunger går i børnehave

Når ungerne er store nok til at forlade reden, er der stadigvæk noget tid til, at de helt kan klare sig selv. Ungerne har stadigvæk dun, som ikke er vandtætte, og derfor kan de ikke tage i havet for at jage. De store unger skal derfor stadigvæk mades af forældrene.

Hos nogle arter samles de halvstore pingvinunger derfor i børnehaver, de såkaldte créches. Her klumper ungerne sig sammen og varmer hinanden. Koloniens voksne skiftes til at holde øje med børneflokken, mens alle de andre forældre kan tage i havet. Den fælles børnepasning gør det muligt for begge forældre at tage i havet på samme tid og jage. I flokken er ungerne bedre beskyttet mod rovdyr, og den isolerende flok er et godt værn mod kulden hos de sydligt-boende pingvinarter.

Læs mere om de 18 forskellige pingvinarter her

Trusler mod pingviner

Pingvinerne er i store problemer

Pingvinerne står på tynd is, da adskillige trusler får næbet til at hænge hos disse enestående havfugle. Der er 18 pingvinarter, og 10 af dem er truede.

Pingviner i problemer

Pingvinerne er verdens næstmest truede gruppe af havfugle, kun overgået af albatrosserne. Pingviner, andre arter af havfugle og mange andre af havets dyr er truet af en række problemer forårsaget af menneskers aktiviteter. Pingvinerne rammes altså af mange af de problemer, der generelt truer livet i havet, og pingvinernes trivsel er på den måde et billede på havmiljøets tilstand.

Det er trusler som klimaforandringer, forurening, invasive arter, tab af levested, overfiskeri og bifangst, der er med til at gøre fremtiden usikker for de dyr, der er knyttet til havet.


Læs mere om de seks største trusler mod pingviner her

Derfor kan vi ikke undvære pingvinerne

Pingvinerne gør meget mere end at fascinere os mennesker. Pingvinerne er nemlig en vigtig del af fødekæden i havene syd for ækvator. De lever selv af fisk, tiarmede blæksprutter og krill, mens de jages af store havpattedyr som sæler og tandhvaler.

Pingvinerne udgør en enorm andel af de fugle, der lever i det Sydlige Ocean, og hvis pingvinerne forsvinder, vil det have en drastisk påvirkning på naturens skrøbelige balance i Sydhavet. De charmende og kluntede pingviner er en fuldstændig enestående dyregruppe, som vi skal passe godt på.

DOF Birdlife og Kattegatcentret har indgået et partnerskab for pingviner

Pingvinanlæg

Pingviner i Kattegatcentret

Det er en oplevelse i verdensklasse at besøge Kattegatcentrets nye pingvinanlæg i to etager, hvor du kommer helt tæt på verdens hurtigste pingvin.

Kattegatcentrets nye pingvinanlæg i to etager er ét af kun otte pingvinanlæg i verden, hvor du står i samme rum som subantarktiske pingviner. Her møder du pingvinerne både over og under vand, for pingvinanlægget er nemlig delt i to etager. Én over vand, og én under vand.

I øverste etage står du i et bjergtagende klippelandskab fra Sydhavet og er helt tæt på pingvinerne - i både lugten, lydene og kulden! Der er ikke nogen tyk rude, som adskiller jer, og det bliver et sansemættet stævnemøde med pingvinkoloniens fascinerende beboere.

På nederste etage skruer vi igen op for varmen, og her er der tiltrængt fred og meditativ ro til at betragte verdens hurtigste pingvin tage sine imponerende flyveture gennem det 200.000 liter store bassin.


Læs mere om Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her

Læs mere om æselpingvinen

Læs mere om, hvor Kattegatcentrets pingviner kommer fra

 
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her