Viden og seje fakta om hajer: Bliv klogere på hajer - havets herskere!
Viden om hajer

Seje fakta og viden om hajer - havets herskere

Der findes mere end 500 arter af hajer i verden, og de er nogle af de ældste, nulevende dyr på jorden. De tidligste hajer levede for over 400 millioner år siden og er således meget ældre end de første dinosaurer. I Kattegatcentret har vi et væld af både danske og tropiske arter af hajer, og vi er bidt af at formidle viden om disse fantastiske toprovdyr. Så her kan du blive klogere på de fascinerende hajer - havets herskere!

Kattegatcentret kaldes også for Danmarks Hajcenter. For i Kattegatcentret kan du både røre ved levende hajer i rørebassinerne, Zzzzove med hajer, stå snude mod snude med et væld af både danske og tropiske hajarter, kaste dig ud på dybt vand og dykke med hajer - og opleve den fascinerende fodring og træning af de store, tropiske hajer i hajtanken!

I Kattegatcentret er vi nemlig bidt af disse fascinerende og uundværlige toprovdyr, og vi har derfor samlet en masse viden og seje fakta om hajer her.

Så her kan du blive klogere på hajerne - havets herskere!
Få seje fakta og masser af viden om hajer - havets herskere!

Hajers anatomi

Hajer hører til en gruppe af fisk, som kaldes bruskfisk. De har ikke et hårdt skelet lige som mennesker, men et skelet af brusk. Brusk er det samme som vores næse og ører er lavet af. Andre fisk har et skelet af knogler, og de kaldes benfisk.

Her kan du finde seje fakta om hajer og blive klogere på, hvordan en haj er opbygget.

Hajer har hudtænder


Hajers skind består af små tænder kaldet ”hudtænder”. Hudtænderne er lavet af det samme materiale som hajernes tænder. Normalt peger hudtænderne i samme retning, hvorfor mange hajer føles glatte, når man kører hånden mod halen, men derimod grove som sandpapir, når man kører hånden den modsatte vej. Hudtænderne hjælper hajerne med at kunne svømme hurtigt, da de sænker vandmodstanden. Hudtænderne giver også hajen beskyttelse, da tændernes hårde materiale virker som en rustning.

Hajers tænder er forskellige


Hajer kan både have spidse tænder (fx sandtigerhajer, der lever af små, glatte fisk), flade ”knusetænder” (som fx port jackson hajer, der lever af skaldyr) og trekantede ”savtænder” (som fx hvidhajer, der lever af store dyr som sæler). Der findes også hajer, som lever af at filtrere vandet for små dyr, og her er tænderne stærkt reduceret i størrelse og betydning (fx brugden og hvalhajen). Fælles for alle hajer er, at de har flere rækker af tænder, og at de udskiftes gennem hele livet.

Hajers øjne


Hajers øjne ser meget forskellige ud. Hajer, der lever i dybhavet, har ofte store øjne (fx cookiecutter-hajen). Disse hajer jager nemlig i det mørke dybhav og har derfor brug for store øjne, så de kan udnytte det sparsomme lys bedst muligt. Andre hajer har meget små øjne og er ikke i nær så høj grad afhængig af synet, når de jager (fx hvalhajen). Der findes også hajer, der ruller en beskyttende hinde op foran øjnene, hvis de er i fare for at blive skadet. De kaldes for blinkhindehajer - fx revlehajer.



Hajers sansefulde skægtråde


Nogle bundlevende hajer har to eller flere kødfulde skægtråde hængende fra hovedet. Hajerne bruger skægtrådene til at afsøge omgivelserne for byttedyr. Skægtrådene er nemlig fulde af fintfølende smagsløg, så hajen faktisk kan smage byttedyrene, inden de kommer ind i munden. Nursehajer er blandt de hajer, der har to skægtråde. De bruger dem til at finde frem til bløddyr, krebsdyr og fisk blandt koraller og sten. Når nursehajen har fundet frem til sit bytte, suger den det ind i munden. Sugekraften er så stærk, at nursehajen er i stand til at suge en konkylie ren for bløddele.

Hvordan trækker hajer vejret?


Nogle hajer skal svømme hele tiden for at kunne ”trække vejret”. Det gælder fx hvidhajen, der optager ilt ved, at vandet presses gennem munden og gællerne, når hajen svømmer fremad. Men mange hajer (fx nursehajer) kan godt ligge stille på bunden og selv ånde. De har udviklet en metode, som de fleste andre fisk, hvor de aktivt pumper iltrigt vand henover gællerne via munden og/eller to indstrømningshuller på siden af hovedet.

Hajers form


Ikke alle hajer er torpedoformede og adrætte svømmere. Hajer, der lever ved bunden, er typisk fladtrykte og langsomt svømmende hajer (fx nursehajer), hvorimod hajer, der svømmer det meste eller hele tiden, har en kraftfuld, slank og strømlinet krop (fx revlehajer). Udover at være skabt til at svømme giver det dem den fordel, at de kan jage et hurtigt bytte.

Hajers skelet


Hos de fleste fisk er skelettet lavet af benknogler, men hajers skelet er lavet af brusk. Det er det samme materiale, som mennesker har i ører og næse. Brusk er stærkt, let og bøjeligt, og derfor er hajer meget smidige og adrætte.



Hajers muskler


Hajer er meget muskuløse. De fleste muskler består af hvide muskelfibre, hvor blodgennemstrømningen er lav. De hvide muskelfibre er meget effektive til at skabe høj fart i kortvarige perioder. Ved normal svømmeaktivitet - langsom og konstant - bruger hajer primært de røde muskelfibre, hvor der er stor blodgennemstrømning.

Hajers kropstemperatur


Langt de fleste hajer har den samme temperatur som det vand, de svømmer i. Men de fem arter af hajer i sildehajsfamilien kan hæve deres kropstemperatur ved at udnytte varme fra de arbejdende muskler. Varmen overføres fra det blod, der kommer fra musklerne, til det iltede blod, der er på vej ud til musklerne. Hvidhajen kan fx hæve sin kropstemperatur med op til 8 grader. Den højere kropstemperatur gør, at hvidhajer kan svømme hurtigt, selv når vandet er koldt.

Hajers mave og tarm


Hajers maver kan udvide sig voldsomt. På den måde kan hajer spise store mængder mad, når chancen byder sig. Hvis hajer spiser noget, de ikke kan fordøje, vender de vrangen ud på mavesækken, og gylper det på den måde op igen. Tarmen er meget kortere end menneskers. Til gengæld har hajer en spiralformet hudfold i tarmen, som gør, at overfladen alligevel er meget stor. Den store overflade gør det muligt for hajer at få mest muligt energi ud af den føde, de spiser.

Hajers finner


Hajers finner har forskellige funktioner. Rygfinnen stabiliserer hajen, så den ikke vælter til siden, når den svømmer – omtrent som en omvendt skibskøl. Brystfinnerne er stive og fungerer som vingerne på et fly. De bruges til at holde balancen og styre retningen. Halefinnen er en del af hajens ”motor”. Ved hjælp af kraftige muskler ved haleroden slår halen fra side til side, så kroppen bevæger sig fremad.
Her kan du finde seje fakta og masser af viden om hajer - havets herskere!

Hajers 7 sanser

Hajer har syv imponerende og meget skarpe sanser, der gør dem til perfekte jægere. Udover at have en god hørelse, en fremragende lugtesans, et godt syn, følesans og smagssans, har hajerne to ekstra sanser. Den ene er en sidelinjesans, som kan registrere trykbølger fra omgivelserne og bevægelser fra andre dyr.

Den anden er den elektriske sans, som er ganske særlig. Med den kan hajerne opfange de meget svage elektriske signaler, som alle levende dyr udsender. Sanseorganet findes især omkring snuden og kan ses som små sorte pletter - også kaldet lorenzini ampuller. Som en metaldetektor kan hajerne derfor effektivt afsøge havbunden for byttedyr, selv når de er skjult i sandet.

Nedenfor kan du finde seje fakta og blive klogere på hajers 7 sanser:

Hajers syn


Hajers øjne kan ligne sorte huller, men de har både pupiller og øjenfarve som os mennesker. Man er dog i tvivl, om hajer kan se farve. Flere arter af hajer har nemlig kun har én type tapceller, og det er nødvendigt med flere, for at kunne skelne forskellige farver fra hinanden. I modsætning til hajer har rokker og havmus (hajers nærmeste slægtninge) derimod farvesyn, da de har flere forskellige typer tapceller, som altså skal til for at se farveforskelle.

Trykfølsomme hajer


Hajer har som andre fisk en stribe af celler langs kroppens længde. Linjen af celler kaldes for sidelinjesansen. Cellerne er meget følsomme og registrerer trykbølger fra omgivelserne og fra de dyr, der bevæger sig i nærheden. Hajer bruger blandt andet sidelinjesansen til at afkode deres omgivelser og lokalisere deres bytte.

Hajer lugter blod


Hajer har en ekstremt god lugtesans. Forsøg har vist, at nogle hajer kan registrere blod i havvand i en opløsning svarende til 1:1 million. Dette svarer til én dråbe blod i et badekar med vand, eller én teskefuld i et gennemsnitligt svømmebassin. Nogle eksperter mener endda, at visse hajer har en lugtesans, der er 100 gange mere sensitiv end dette!

Hajer har en 6. sans


Af hajernes 7 sanser er den 6. sans - ”den elektriske sans” - den mest spektakulære. Med den kan hajer opfange svage, elektriske signaler, som alle levende dyr udsender. Sanseorganerne findes især på hovedet og kaldes lorenzini ampuller og ses som små, mørke pletter. Hajer bruger lorenzini ampullerne til at lokalisere deres bytte. Forsøg har vist, at hajer kan registrere spændingsforskelle på ned til 5 nanovolt/cm eller 5 milliarddele af et volt målt på 1 cm afstand.



Hajers hørelse


Selvom hajer ikke har ydre ører som os mennesker, fejler deres hørelse ingenting. Det er dog begrænset, hvad forskere ved om hajers hørelse. Men man ved dog, at hajer bedst hører dybe, lavfrekvente lyde og er i stand til at høre et bytte på flere hundrede meters afstand.

Hajers sansefulde skægtråde


Nogle bundlevende hajer har to eller flere kødfulde skægtråde hængende fra hovedet. Hajerne bruger skægtrådene til at afsøge omgivelserne for byttedyr. Skægtrådene er nemlig fulde af smagsløg og kan ofte både smage og føle byttedyr. Nursehajer er blandt de hajer, der har to skægtråde. De bruger dem til at finde frem til bløddyr, krebsdyr og fisk blandt koraller og sten. Når nursehajen har fundet frem til sit bytte, suger den det ind i munden. Sugekraften er så stærk, at nursehajen er i stand til at suge en konkylie ren for bløddele.

Hajer smager og føler


For at undersøge, om ukendte objekter er spiselige, benytter hajer ofte sit bid til at undersøge objektet nærmere. Hajer mærker efter, hvordan objektet føles i deres mund, og hvordan det smager. Hajer smager med smagsløg, som er fordelt i deres mund.
Nogle hajer lægger æg, andre hajer føder levende unger.

Sådan formerer hajer sig

I modsætning til de fleste andre fisk formerer alle hajer sig ved parring. Hannen befrugter æggene inde i hunnen ved hjælp af et særligt parringsorgan. Det er to forlængede stavformede bugfinner, hvor den ene føres ind i hunnen under parringen. Det betyder også, at man nemt se forskel på hanner og hunner.

Når hajer parrer sig, kan det se voldsomt ud. Hannen bider sig nemlig ofte fast i hunnens ene brystfinne for at holde hende fast. Det kan selvfølgelig give skrammer på hunnen, men er sjældent alvorligt. Bidemærker efter en parring kaldes kærlighedsbid.

Nedenfor kan du finde flere seje fakta og masser af viden om hajers formering:

Hajer gir kærlighedsbid


Hajer er bruskfisk, og bruskfisk har udviklet en måde at forplante sig på, som minder om pattedyrenes, men det gør dem ikke til pattedyr. Hajer har det, der hedder indvendig befrugtning, præcis som vi mennesker har det. Indvendig befrugtning går ud på, at hannen stikker sit parringsorgan ind i hunnen, og derigennem overfører sæden til hunnen.

Inden selve parringen finder der ofte en voldsom parringsdans sted mellem hanhajen og hunhajen. Hanhajen bider og napper hunhajen. Til sidst, lige inden parringen, bider nogle hajarters hanner sig helt fast i hunnens ene brystfinne eller side. Derfor har hunhajer oftere tykkere hud end hanhajer. I sjældne tilfælde er hannen så voldsom mod hunnen, at hun dør af sine kærlighedsbid. Revlehajer er blandt de hajarter, der laver disse såkaldte kærlighedsbid.

Nogle hajer lægger æg, andre hajer føder levende unger


Efter selve parringen er det forskelligt fra art til art, hvordan ungerne udvikles. Nogle hajer lægger æg, mens andre hajarter føder levende unger. Hajæg kan se meget forskellige ud. De hajæg, vi kender fra fx. den småplettede rødhaj, er firkantede og har lange spiralsnoede tråde i hjørnerne. Trådene snor rødhajen rundt om tangplanter eller lignende, når den lægger sine æg. Du kan være heldig at finde opskyllede, tomme ægkapsler fra den småplettede rødhaj, når du går en tur langs stranden.



De fleste hajer føder dog levende unger, men det er stadig forskelligt, hvordan ungerne udvikles. Nogle unger får kun mad fra en blommesæk, medens andre hajer (for eksempel hammerhajer) har en moderkage, hvor ungerne får mad fra.

En tredje måde er søskendekannibalisme. Hos fx. sandtigerhajerne lever de største og stærkeste unger af de mindste og svageste. Det betyder, at disse hajer føder meget få unger (max. 2), som til gengæld både er store og trænede rovdyr på ca. 1 m., når de fødes.

Uanset om hajungen kommer ud af et æg eller fødes levende, er den i stand til at klare sig selv med det samme.
Her kan du finde seje fakta og masser af viden om hajer - havets herskere!

Frygten for hajer

Vidste du, at risikoen for at blive dræbt af en haj er forsvindende lille? Hvert år dør mellem 5-10 mennesker i en ulykke med hajer, mens mennesker årligt dræber over 100.000.000 hajer. Her kan du blive klogere på, hvorfor mange mennesker er bange for hajer - og hvor lille risikoen rent faktisk er for at blive angrebet af en haj.

Derfor er vi bange for hajer


Mange mennesker er bange for hajer og tror, at hajer er farlige for mennesker, og det kan der være flere årsager til. For det første føler mange sig sårbare og utrygge i havet. Til det kommer, at hajer ofte er store, hurtige og udstyret med frygtindgydende tænder. Spielberg-filmen ”Dødens gab” fra 1975 har også været med til at forværre hajers dårlige ry. I filmen udstilles hajer nemlig som blodtørstige og udspekulerede dræbermaskiner, og skrønen om de imponerende og misforståede rovdyr hænger desværre stadig ved.

Meget lille risiko for at blive angrebet af en haj


Hvert år er mellem 50-100 mennesker involveret i en ulykke med hajer, og kun 5-10 af disse ulykker har en dødelig udgang. Risikoen for at blive dræbt af en haj er altså forsvindende lille sammenlignet med, at mennesker verden over enten svømmer, bader eller surfer i havet 15 milliarder gange om året. Alene i USA er der 75 gange større risiko for at blive dræbt af et lyn og 26 gange større risiko for at blive dræbt af en hund end af en haj.

Hajers fangststrategier

Nogle hajer angriber med høj fart, nogle laver såkaldte overraskelsesangreb, nogle suger sit bytte til sig som en støvsuger, mens andre fanger sit bytte ved at svømme ligeså stille med munden åben som en si. Uanset hvilken fangststrategi hajer benytter sig af, så er de fremragende jagere, og nedenfor kan du finde seje fakta og masser af viden om, hvordan hajer jager.

Hvidhajer angriber sit bytte nedefra


Hvidhajen overrasker sit bytte ved at angribe det bagfra eller nedefra. Hvis byttet er stort vil hvidhajen lave et ”hit and run” angreb. Under et sådant angreb tager hvidhajen en stor bid af byttet og svømmer lidt væk for at vente på, at dyret forbløder. Herefter kommer hvidhajen tilbage og spiser resten af byttet. Unge hvidhajer lever primært af fisk og blæksprutter, mens større hvidhajer også æder søløver, sæler, delfiner, rokker og endda også andre hajer.

Hvidhajer ved Seal Island


Ved Seal Island i Sydafrika bruger hvidhajer en imponerende jagtteknik, hvor de i høj fart angriber nedefra. Det kan være søløver og pelssæler, som svømmer i overfladen. Hvidhajer kan springe mange meter ud af vandet, når de angriber. Sælerne kender til risikoen, så de svømmer i store flokke og springer ud af vandet under svømningen. Takket være deres meget tykke spæklag, kan sæler faktisk godt overleve et angreb fra en hvidhaj. I spæklaget er der nemlig ingen blodforsyning, og derfor kan selv dybe sår hele, så sælen kan overleve.

Hvalhajen - verdens største fisk og haj


Hvalhajen er verdens største fisk og også verdens største haj. Den kan blive knap 18 meter lang og veje mere end 30 ton! Hvalhajer lever af små stimefisk og dyreplankton som krill (små krebsdyr). Hvalhajen jager ofte ved overfladen. Her bevæger den hovedet fra side til side, mens den filtrerer havvandet for store mængder, men meget småt føde.



Rævehajens lange hale


Rævehajen har en lang, slank hale, der udgør cirka halvdelen af kroppens længde. Rævehajer er adrætte og elegante jægere. De lever primært af stimefisk som makreller og sardiner. Rævehajen bruger sin lange hale til at jage med. Hajen svømmer frem mod en stime af fisk og slår halen hen over ryggen som en pisk, så den rammer ind i stimen. Fiskene bliver på den måde slået ihjel eller bevidstløse og synker ned under stimen. Her kan rævehajen let snuppe dem.

Pigrokker smager sig frem


Pigrokker lever af muslinger, krebsdyr og små fisk, som de finder i havbunden. De bruger deres kraftige ”vinger” til at hvirvle sand og bundmateriale op og får på den måde også gravet byttedyr frem. Undersiden på pigrokker er dækket af smagsløg, som de bruger til at finde frem til byttedyrene. De forhindrer deres bytte i at slippe væk med deres flade, runde krop og knuser byttet med kraftige knusetænder.

Hammerhajers brede hoved


Hammerhajers sære hovedfrom har flere funktioner/fordele. 1) Hammerhajer bruger hovedet som et ror, når de jager, så de hurtigt kan vende rundt i vandet og fange deres bytte. 2) Øjnene sidder langt fra hinanden, hvilket giver hammerhajer et godt ”stereo syn” samt et stort og vidvinklet synsfelt (de kan se 380 grader rundt). 3) Hammerhajer har en rigtig god lugtesans. 4) Hammerhajer har mange lorenzini ampuller fordelt på det brede hoved. Det gør dem ekstra gode til at opfange elektriske signaler fra byttedyr.
Mange hajer er truet af udryddelse.

Truede hajer

Hajer har det generelt svært i naturen. En tredjedel af alle oceaniske hajarter har status som ’truet’ eller ’nær truet’, og tæller man alle bruskfisk med (altså også rokker og havmus), vurderes en fjerdedel endda at være truet. Det mangeårige og ofte ukontrollerede hajfiskeri har sat sine tydelige spor. Nedenfor kan du læse mere om, hvorfor hajer er truet, og hvorfor disse fascinerende toprovdyr er så uundværlige i verdens have.

Mange hajer er truet af udryddelse


Der findes cirka 500 arter af hajer, men mange er truet af udryddelse. Ifølge IUCN er 1 ud af 3 pelagiske hajarter truet af udryddelse. De største trusler mod hajer er ødelæggelse af deres leveområder, overfiskeri og jagten på deres finner. Man mener, at mellem 26 og 73 millioner hajer hvert år mister livet, fordi deres finner skæres af og bruges til udokumenteret naturmedicin og i hajfinnesuppe.

Mange hajarter som fx hammerhaj, sandtigerhaj, tigerhaj og tyrehaj lider under handlen med hajfinner og har i mange havområder oplevet en nedgang i populationen med 90-99 procent.

Hajer er meget sårbare over for store indhug i bestanden, da de er længe om at formere sig. Hajer er nemlig sent kønsmodne, er drægtige i op til 2 år og får kun få unger. Et eksempel er den almindelige pighaj, der er truet pga overfiskeri. Den har en meget lang generationstid, fordi hunnen først bliver kønsmoden ved 12-15 års alderen, og drægtigheden varer næsten to år! Derfor er der stor risiko for, at pighajen bliver fanget, før den når at formere sig.

Læs om Kattegatcentrets vigtige avlsarbejde på hajer

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe hajerne

Derfor kan vi ikke undvære hajer


Hajer har levet på jorden i mere end 400 millioner år og mange af dem er toprovdyr. Det betyder, at hajer hersker over komplicerede fødenetværk og holder deres byttedyr i populationsmæssig og økologisk balance ved at æde ældre, syge og svage dyr. Da alle niveauer af en fødekæde er påvirket af toppen, har overfiskeri af hajer store konsekvenser for hele fødekæden og kan føre til ukontrolleret vækst af dyr på alle niveauer. Uden hajer vil havets fødekæder ganske enkelt kollapse.

Dét kan du også gøre for at hjælpe hajerne:



1. Lær fakta om hajer - og spred budskabet:

  • En stor del af verdens omkring 500 hajarter er truet
  • Man frygter, at havets fødekæder vil kollapse uden hajer
  • Hvert år dør mellem 5-10 mennesker i en ulykke med hajer, mens mennesker årligt dræber over 100.000.000 hajer
  • Alene i USA er der 75 gange større risiko for at blive dræbt af et lyn end i en ulykke med hajer
  • Med andre ord: Frygt ikke en verden med hajer – men frygt en verden uden

2. Vær en ansvarlig forbruger og undgå produkter med haj:

  • Undgå at købe medicin, hvori der indgår dele af hajer, og undgå at spise hajbøffer og hajfinnesuppe. Mellem 26 og 73 millioner hajer mister hvert år livet, fordi deres finner brutalt skæres af og bruges til udokumenteret naturmedicin og i hajfinnesuppe
  • Undgå også at købe hajsouvenirs på din ferie som fx hajtænder og hajskind – du risikerer, at dine souvenirs stammer fra truede hajarter
  • Det er ikke kun i udlandet, at du skal være på vagt. Herhjemme er bestanden af sildehaj og pighaj presset på grund af mange års overfiskeri

3. Gå efter MSC-mærket, når du handler fiskeprodukter:

I Danmark lever der også hajer

I Danmark lever der også hajer

Der lever hajer i alle verdens have, og det gælder også havet omkring Danmark. Det er nemlig en myte, at der ikke findes hajer i danske farvande, for her lever faktisk et væld af både små og store hajarter.

Nedenfor kan du finde seje fakta og masser af viden om hajer i danske farvande:

Der findes hajer i Danmark


I Danmark lever der 14 forskellige arter af hajer. Nogle er kun set ganske få gange, mens andre er mere almindelige. De mest almindelige hajer i danske farvande er små hajer som småplettet rødhaj og pighaj, men der findes også større arter som gråhaj og sildehaj.

Engang i mellem besøger sjældne hajarter som rævehaj, blåhaj og verdens anden største haj, brugden, de danske farvande. Men generelt er der ikke mange hajer i Danmark, og de lever for det meste ude på dybt vand og ses derfor sjældent. Det er dog ikke helt usædvanligt, at fiskerne får dem i deres garn. I Kattegatcentrets 1,5 millioner liter store Oceanarium, har vi fem forskellige danske hajarter, blandt andet pighaj, stjernehaj og småplettet rødhaj.

Læs mere om dykkerfodring af de danske hajarter i Oceanariet her
Her kan du få viden og seje fakta om hajer!

Fakta om hajer

Her har du 18 seje fakta om hajer!



  1. Der findes mere end 500 arter af hajer i verden
  2. Mere end halvdelen af alle hajer er under 1 meter lange
  3. De tidligste hajer levede for over 400 millioner år siden – det er lang tid før de første dinosaurer levede
  4. I Danmark lever der 14 forskellige arter af hajer
  5. Engang i mellem besøger sjældne hajarter som rævehaj og blåhaj danske farvande, og man kan også være heldig at se brugden, der er verdens 2. største hajart
  6. En stor brugde kan filtrere op mod 1,5 millioner liter havvand i timen for små dyreplankton som den spiser
  7. Verdens største haj er hvalhajen. Hvalhajen kan blive knap 18 meter lang og veje mere end 30 ton!
  8. Hajers skind består af små tænder kaldet ”hudtænder”
  9. Nogle hajer skal svømme hele tiden for at kunne ”trække vejret” - mens andre hajer godt kanligge stille på bunden og selv ånde
  10. Hajer hører til en gruppe af fisk, som kaldes bruskfisk. De har ikke et hårdt skelet lige som mennesker, men et skelet af brusk. Brusk er det samme som vores næse og ører er lavet af. Andre fisk har et skelet af knogler, og de kaldes benfisk
  11. Hajers maver kan udvide sig voldsomt
  12. Hajer har en ekstremt god lugtesans. Forsøg har vist, at nogle hajer kan registrere blod i havvand i en opløsning svarende til 1:1 million
  13. Hajer kan opfange svage, elektriske signaler, som alle levende dyr udsender, med sin ”elektriske sans”. Sanseorganerne findes især på hovedet og kaldes lorenzini ampuller
  14. Nogle hajer lægger æg, andre hajer føder levende unger
  15. Mange hajer er truet af udryddelse. Ifølge IUCN er 1 ud af 3 pelagiske hajarter truet af udryddelse
  16. Mellem 26 og 73 millioner hajer mister hvert år livet, fordi deres finner skæres af og bruges til udokumenteret naturmedicin og i hajfinnesuppe
  17. Hajer er meget sårbare over for store indhug i bestanden, da de er længe om at formere sig. Hajer er nemlig sent kønsmodne, er drægtige i op til 2 år og får kun få unger
  18. Hajer er toprovdyr og overfiskeri af hajer har store konsekvenser for hele fødekæden og kan føre til ukontrolleret vækst af dyr på alle niveauer. Uden hajer vil havets fødekæder ganske enkelt kollapse
Hajer i Kattegatcentret - Danmarks Hajcenter!

Hajer i Kattegatcentret

I Kattegatcentret har vi et væld af både danske og tropiske hajarter - derfor kaldes Kattegatcentret også for Danmarks Hajcenter!

Nedenfor kan du læse om hajer i Kattegatcentret:

Hajer i Kattegatcentret - Danmarks Hajcenter


I Kattegatcentrets store tropiske hajtank bliver du omringet af de fascinerende hajer! Der er nemlig kun 6 cm mellem dig og hajerne, når du går gennem hajtankens tunnel.



I Kattegatcentrets store, tropiske hajtank kan du blandt andet opleve Kattegatcentrets allerstørste fisk, nemlig sandtigerhajen, og de store nursehajer, sort- og hvidtippede revhajer, revlehajer, bambushajer, og wobbegonghaj.

Også i vores 1,5 millioner liter store Oceanarium, har vi mange arter af hajer. Her har vi nemlig både pighaj, småplettet rødhaj, glathaj og stjernehaj. Vi har selvfølgelig også hajer fordelt i mindre akvarier rundt omkring i Kattegatcentret, såsom småplettede rødhajunger og epaulethaj! Og i det store rørebassin kan du røre ved storplettede og småplettede rødhajer.

Læs mere om at dykke med hajer i Kattegatcentret

Køb dine entrébilletter online og spar 10%

Læs mere om dyr og akvarier i Kattegatcentret her
Kattegatcentret er et af de eneste akvarier i Europa, der træner hajer.

Fodring og træning af hajer i Kattegatcentret

Kattegatcentrets daglige træning og fodring af hajerne i den tropiske hajtank giver dig for alvor indsigt i de fascinerende hajer! Oplev pigrokker danse og pjaske i overfladen, mens hajfinner skærer sig gennem vandet, og revlehajernes faretruende tandsæt flår fladfisk ud af dyrepasserens hånd. Fald på halen, når de store nursehajer trænes - og få et chok, når sandtigerhajen laver sit overraskelsesangreb! Stå helt tæt på og få vand i håret - eller se det hele fra hajtunnellen, hvor der kun er 6 cm mellem dig og hajerne!




I Kattegatcentret træner vi hajer


Kattegatcentret er et af de eneste akvarier i Europa, der træner hajer – oplev for eksempel, hvordan de store nursehajer let og elegant glider op på træningsrampen og ruller rundt på ryggen. Vi træner dog ikke hajer for showets skyld, men for hajernes skyld. Træningen skaber nemlig tillid og vænner hajerne til kontakt med mennesker. På den måde kan dyrepasserne lettere holde øje med hajernes helbredstilstand, måle dem og behandle dem for eventuelle sygdomme.

Læs mere om træning og fodring af vores store, tropiske hajer
Dyk med hajer i Kattegatcentret.

Dyk med hajer i Kattegatcentret

I Kattegatcentret kan du dykke med hajer - hvad enten du er uøvet eller erfaren dykker. Professionelle dykkerinstruktører står klar til at give dig oplevelser for livet, og du kan være sikker på, at sikkerheden er helt i top.



Spring ud på dybt vand - og dyk med hajer


Du kan fx booke et prøvedyk i vores 1,5 millioner liter store Oceanarium og give vores fem forskellige hajarter et haj-five! Og er du certificeret dykker, er et BIG SHARK DIVE i Kattegatcentrets tropiske hajtank en unik chance for at møde de imponerende dyr på nærmeste hold. Det er en wauw-oplevelse ud over det sædvanlige, når store pigrokker og tropiske hajer som revlehajer og vores imponerende sandtigerhaj elegant glider forbi helt tæt på – og så er det endda helt ufarligt!

Læs mere om hajdyk i Kattegatcentret her

Læs mere om Kattegatcentrets mange arter af hajer her

Sover hajer? Sov med nogle af verdens største hajer i Kattegatcentret og find ud af hvordan hajer sover

Overnat med hajerne i Kattegatcentret

Vores populære overnatningstilbud "Zzzzov med hajerne" er en uhyggeligt hyggelig oplevelse for både store og små, og du kan både overnatte med hajerne sammen med din skoleklasse eller din familie.

Zzzzov med hajerne i Kattegatcentret


Forestil dig at liste rundt med en lommelygte i det store, nattemørke Kattegatcenter. Og forestil dig så at sove lige under eller ved siden af store tropiske hajer. Det er altså ikke noget, man sådan lige får mulighed for hver dag! Men i Kattegatcentret har du chancen for at overnatte sammen med hajerne - både sammen med din familie eller din skoleklasse.

Læs mere om "Zzzzov med hajerne for familier" her

Læs mere om "Zzzzov med hajerne for skoler" her


Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2018
Hovedsponsor:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her