Der findes mere end 500 arter af hajer i verden, og de er nogle af de ældste, nulevende dyr på Jorden. De tidligste hajer levede for over 400 millioner år siden og er således meget ældre end de første dinosaurer. I Kattegatcentret har vi et væld af både danske og tropiske arter af hajer, og vi er bidt af at formidle viden om disse fantastiske toprovdyr. Så her kan du blive klogere på de fascinerende hajer - havets herskere!
Hajer hører til en gruppe af fisk, som kaldes bruskfisk. De har ikke et hårdt skelet ligesom mennesker, men et skelet af brusk. Brusk er det samme som vores næse og ører er lavet af. Andre fisk har et skelet af knogler, og de kaldes benfisk.
Her kan du finde seje fakta om hajer og blive klogere på, hvordan en haj er opbygget.
Hajer har hudtænder
Hajernes skind er dækket af små skæl kaldet ”hudtænder”. Hudtænderne er lavet af det samme materiale som hajernes tænder. Normalt peger hudtænderne i samme retning, hvorfor mange hajer føles glatte, når man kører hånden mod halen, men derimod grove som sandpapir, når man kører hånden den modsatte vej. Hudtænderne hjælper hajerne med at kunne svømme hurtigt, da de sænker vandmodstanden. Hudtænderne giver også hajen beskyttelse, da tændernes hårde materiale virker som en rustning.
Hajers tænder er forskellige
Hajer kan både have spidse tænder (fx sandtigerhajen, der lever af små, glatte fisk), flade ”knusetænder” (som fx Port Jackson-hajen, der lever af skaldyr) og trekantede ”savtænder” (som fx hvidhajer, der lever af store dyr som sæler). Der findes også hajer, som lever af at filtrere vandet for små dyr, og her er tænderne stærkt reduceret i størrelse og betydning (fx brugden og hvalhajen). Fælles for hajerne er, at de har flere rækker af tænder, og at de udskiftes gennem hele livet.
Hajers øjne
Hajers øjne ser meget forskellige ud. Hajer, der lever i dybhavet, har ofte store øjne (fx cookiecutter-hajen). Disse hajer jager nemlig i det mørke dybhav og har derfor brug for store øjne, så de kan udnytte det sparsomme lys bedst muligt. Andre hajer har meget små øjne og er ikke i nær så høj grad afhængig af synet, når de jager (fx hvalhajen). Der findes også hajer, der ruller en beskyttende hinde op foran øjnene, hvis de er i fare for at blive skadet. De kaldes for blinkhindehajer - fx revlehajer.
Hajers sansefulde skægtråde
Nogle bundlevende hajer har to eller flere kødfulde skægtråde hængende fra hovedet. Hajerne bruger skægtrådene til at afsøge omgivelserne for byttedyr. Skægtrådene er nemlig fulde af fintfølende smagsløg, så hajen faktisk kan smage byttedyrene, inden de kommer ind i munden. Nursehajer er blandt de hajer, der har to skægtråde. De bruger dem til at finde frem til bløddyr, krebsdyr og fisk blandt koraller og sten. Når nursehajen har fundet frem til sit bytte, suger den det ind i munden. Sugekraften er så stærk, at nursehajen er i stand til at suge en konkylie ren for bløddele.
Hvordan trækker hajer vejret?
Nogle hajer skal svømme hele tiden for at kunne ”trække vejret”. Det gælder fx hvidhajen, der optager ilt ved, at vandet presses gennem munden og over gællerne, når hajen svømmer fremad. Men mange hajer (fx nursehajer) kan godt ligge stille på bunden og selv ånde. De har udviklet en metode, som de fleste andre fisk, hvor de aktivt pumper iltrigt vand henover gællerne via munden og/eller to indstrømningshuller på siden af hovedet.
Hajers form
Ikke alle hajer er torpedoformede og adrætte svømmere. Hajer, der lever ved bunden, er typisk fladtrykte og langsomt svømmende hajer (fx nursehajer), hvorimod hajer, der svømmer det meste eller hele tiden, har en kraftfuld, slank og strømlinet krop (fx revlehajer). Udover at være skabt til at svømme giver det dem den fordel, at de kan jage et hurtigt bytte.
Hajers skelet
Hos de fleste fisk er skelettet lavet af benknogler, men hajers skelet er lavet af brusk. Det er det samme materiale, som mennesker har i ører og næse. Brusk er stærkt, let og bøjeligt, og derfor er hajer meget smidige og adrætte.
Hajers muskler
Hajer er meget muskuløse. De fleste muskler består af hvide muskelfibre, hvor blodgennemstrømningen er lav. De hvide muskelfibre er meget effektive til at skabe høj fart i kortvarige perioder. Ved normal svømmeaktivitet - langsom og konstant - bruger hajer primært de røde muskelfibre, hvor der er stor blodgennemstrømning.
Hajers kropstemperatur
Langt de fleste hajer har den samme temperatur som det vand, de svømmer i. Men de fem arter af hajer i sildehajsfamilien kan hæve deres kropstemperatur ved at udnytte varme fra de arbejdende muskler. Varmen overføres fra det blod, der kommer fra musklerne, til det iltede blod, der er på vej ud til musklerne. Hvidhajen kan fx hæve sin kropstemperatur med op til 8 grader. Den højere kropstemperatur gør, at hvidhajer kan svømme hurtigt, selv når vandet er koldt.
Hajers mave og tarm
Hajers maver kan udvide sig voldsomt. På den måde kan hajer spise store mængder mad, når chancen byder sig. Hvis hajer spiser noget, de ikke kan fordøje, vender de vrangen ud på mavesækken, og gylper det på den måde op igen. Tarmen er meget kortere end menneskers. Til gengæld har hajer en spiralformet hudfold i tarmen, som gør, at overfladen alligevel er meget stor. Den store overflade gør det muligt for hajer at få mest muligt energi ud af den føde, de spiser.
Hajers finner
Hajers finner har forskellige funktioner. Rygfinnen stabiliserer hajen, så den ikke vælter til siden, når den svømmer – omtrent som en omvendt skibskøl. Brystfinnerne er stive og fungerer som vingerne på et fly. De bruges til at holde balancen og styre retningen. Halefinnen er en del af hajens ”motor”. Ved hjælp af kraftige muskler ved haleroden slår halen fra side til side, så kroppen bevæger sig fremad.
Hajer har syv imponerende og meget skarpe sanser, der gør dem til perfekte jægere. Udover at have en god hørelse, en fremragende lugtesans, et godt syn, følesans og smagssans, har hajerne to ekstra sanser. Den ene er en sidelinjesans, som kan registrere trykbølger fra omgivelserne og bevægelser fra andre dyr.
Den anden er den elektroreceptoriske sans, som er ganske særlig. Med den kan hajerne opfange de meget svage elektriske signaler, som alle levende dyr udsender. Sanseorganet findes især omkring snuden og kan ses som små sorte porerr - også kaldet lorenzini ampuller. Som en metaldetektor kan hajerne derfor effektivt afsøge havbunden for byttedyr, selv når de er skjult i sandet.
Nedenfor kan du finde seje fakta og blive klogere på hajers 7 sanser:
Hajers syn
Hajers øjne kan ligne sorte huller, men de har både pupiller og øjenfarve som os mennesker. Man er dog i tvivl, om hajer kan se farve. Flere arter af hajer har nemlig kun har én type tapceller, og det er nødvendigt med flere, for at kunne skelne forskellige farver fra hinanden. I modsætning til hajer har rokker og havmus (hajers nærmeste slægtninge) derimod farvesyn, da de har flere forskellige typer tapceller, som altså skal til for at se farveforskelle.
Trykfølsomme hajer
Hajer har som andre fisk en stribe af celler langs kroppens længde. Linjen af celler kaldes for sidelinjesansen. Cellerne er meget følsomme og registrerer trykbølger fra omgivelserne og fra de dyr, der bevæger sig i nærheden. Hajer bruger blandt andet sidelinjesansen til at afkode deres omgivelser og lokalisere deres bytte.
Hajer lugter blod
Hajer har en ekstremt god lugtesans. Forsøg har vist, at nogle hajer kan registrere blod i havvand i en opløsning svarende til 1:1 million. Dette svarer til én dråbe blod i et badekar med vand, eller én teskefuld i et gennemsnitligt svømmebassin. Nogle eksperter mener endda, at visse hajer har en lugtesans, der er 100 gange mere sensitiv end dette!
Hajer har en 6. sans
Af hajernes 7 sanser er den 6. sans - ”den elektriske sans” - den mest spektakulære. Med den kan hajer opfange svage, elektriske signaler, som alle levende dyr udsender. Sanseorganerne findes især på hovedet og kaldes lorenzini ampuller og ses som små, mørke porer. Hajer bruger lorenzini ampullerne til at lokalisere deres bytte. Forsøg har vist, at hajer kan registrere spændingsforskelle på ned til 5 nanovolt/cm eller 5 milliarddele af et volt målt på 1 cm afstand.
Hajers hørelse
Selvom hajer ikke har ydre ører som os mennesker, fejler deres hørelse ingenting. Det er dog begrænset, hvad forskere ved om hajers hørelse. Men man ved dog, at hajer bedst hører dybe, lavfrekvente lyde og er i stand til at høre et bytte på flere hundrede meters afstand.
Hajers sansefulde skægtråde
Nogle bundlevende hajer har to eller flere kødfulde skægtråde hængende fra hovedet. Hajerne bruger skægtrådene til at afsøge omgivelserne for byttedyr. Skægtrådene er nemlig fulde af smagsløg og kan ofte både smage og føle byttedyr. Nursehajer er blandt de hajer, der har to skægtråde. De bruger dem til at finde frem til bløddyr, krebsdyr og fisk blandt koraller og sten. Når nursehajen har fundet frem til sit bytte, suger den det ind i munden. Sugekraften er så stærk, at nursehajen er i stand til at suge en konkylie ren for bløddele.
Hajer smager og føler
For at undersøge om ukendte objekter er spiselige, benytter hajer ofte sit bid til at undersøge objektet nærmere. Hajer mærker efter, hvordan objektet føles i deres mund, og hvordan det smager. Hajer smager med smagsløg, som er fordelt i deres mund.
I modsætning til de fleste andre fisk formerer alle hajer sig ved parring. Hannen befrugter æggene inde i hunnen ved hjælp af et særligt parringsorgan. Det er to stavformede organer, der kaldes for claspers. Den ene føres ind i hunnen under parringen. Det betyder også, at man nemt se forskel på hanner og hunner, fordi man kan se hannens claspers.
Når hajer parrer sig, kan det se voldsomt ud. Hannen bider sig nemlig ofte fast i hunnens ene brystfinne for at holde hende fast. Det kan selvfølgelig give skrammer på hunnen, men er sjældent alvorligt. Bidemærker efter en parring kaldes kærlighedsbid.
Nedenfor kan du finde flere seje fakta og masser af viden om hajers formering:
Hajer gi'r kærlighedsbid
Hajer er bruskfisk, og bruskfisk har udviklet en måde at forplante sig på, som minder om pattedyrenes, men det gør dem ikke til pattedyr. Hajer har det, der hedder indvendig befrugtning, præcis som vi mennesker har det. Indvendig befrugtning går ud på, at hannen stikker sit parringsorgan ind i hunnen, og derigennem overfører sæden til hunnen.
Inden selve parringen finder der ofte en voldsom parringsdans sted mellem hanhajen og hunhajen. Hanhajen bider og napper hunhajen. Til sidst, lige inden parringen, bider nogle hajarters hanner sig helt fast i hunnens ene brystfinne eller side. Derfor har hunhajer oftere tykkere hud end hanhajer. I sjældne tilfælde er hannen så voldsom mod hunnen, at hun dør af sine kærlighedsbid. Revlehajer er blandt de hajarter, der laver disse såkaldte kærlighedsbid.
Nogle hajer lægger æg, andre hajer føder levende unger
Efter selve parringen er det forskelligt fra art til art, hvordan ungerne udvikles. Nogle hajer lægger æg, mens andre hajarter føder levende unger. Hajæg kan se meget forskellige ud. De hajæg, vi kender fra fx. den småplettede rødhaj, er firkantede og har lange spiralsnoede tråde i hjørnerne. Trådene snor rødhajen rundt om tangplanter eller lignende, når den lægger sine æg. Du kan være heldig at finde opskyllede, tomme ægkapsler fra den småplettede rødhaj, når du går en tur langs stranden.
De fleste hajer føder dog levende unger, men det er stadig forskelligt, hvordan ungerne udvikles. Nogle unger får kun mad fra en blommesæk, medens andre hajer (for eksempel hammerhajer) har en moderkage, hvor ungerne får mad fra.
En tredje måde er søskendekannibalisme. Hos fx. sandtigerhajerne lever de største og stærkeste unger af de mindste og svageste. Det betyder, at disse hajer føder meget få unger (max. 2), som til gengæld både er store og trænede rovdyr på ca. 1 m., når de fødes.
Uanset om hajungen kommer ud af et æg eller fødes levende, er den i stand til at klare sig selv med det samme.
Nogle hajer angriber med høj fart, nogle laver såkaldte overraskelsesangreb, nogle suger sit bytte til sig som en støvsuger, mens andre fanger sit bytte ved at svømme ligeså stille med munden åben som en si. Uanset hvilken fangststrategi hajer benytter sig af, så er de fremragende jagere, og nedenfor kan du finde seje fakta og masser af viden om, hvordan hajer jager.
Hvidhajer angriber sit bytte nedefra
Hvidhajen overrasker sit bytte ved at angribe det bagfra eller nedefra. Hvis byttet er stort vil hvidhajen lave et ”hit and run” angreb. Under et sådant angreb tager hvidhajen en stor bid af byttet og svømmer lidt væk for at vente på, at dyret forbløder. Herefter kommer hvidhajen tilbage og spiser resten af byttet. Unge hvidhajer lever primært af fisk og blæksprutter, mens større hvidhajer også æder søløver, sæler, delfiner, rokker og endda også andre hajer.
Hvidhajer ved Seal Island
Ved Seal Island i Sydafrika bruger hvidhajer en imponerende jagtteknik, hvor de i høj fart angriber nedefra. Det kan være søløver og pelssæler, som svømmer i overfladen. Hvidhajer kan springe mange meter ud af vandet, når de angriber. Sælerne kender til risikoen, så de svømmer i store flokke og springer ud af vandet under svømningen. Takket være deres meget tykke spæklag, kan sæler faktisk godt overleve et angreb fra en hvidhaj. I spæklaget er der nemlig ingen blodforsyning, og derfor kan selv dybe sår hele, så sælen kan overleve.
Hvalhajen - verdens største fisk og haj
Hvalhajen er verdens største fisk og også verdens største haj. Den kan blive knap 18 meter lang og veje mere end 30 ton! Hvalhajer lever af små stimefisk og dyreplankton som krill (små krebsdyr). Hvalhajen jager ofte ved overfladen. Her bevæger den hovedet fra side til side, mens den filtrerer havvandet for store mængder, men meget småt føde.
Rævehajens lange hale
Rævehajen har en lang, slank hale, der udgør cirka halvdelen af kroppens længde. Rævehajer er adrætte og elegante jægere. De lever primært af stimefisk som makreller og sardiner. Rævehajen bruger sin lange hale til at jage med. Hajen svømmer frem mod en stime af fisk og slår halen hen over ryggen som en pisk, så den rammer ind i stimen. Fiskene bliver på den måde slået ihjel eller bevidstløse og synker ned under stimen. Her kan rævehajen let snuppe dem.
Pigrokker smager sig frem
Pigrokker lever af muslinger, krebsdyr og små fisk, som de finder i havbunden. De bruger deres kraftige ”vinger” til at hvirvle sand og bundmateriale op og får på den måde også gravet byttedyr frem. Undersiden på pigrokker er dækket af smagsløg, som de bruger til at finde frem til byttedyrene. De forhindrer deres bytte i at slippe væk med deres flade, runde krop og knuser byttet med kraftige knusetænder. Rokkerne er ikke hajer, men ligesom hajerne er de bruskfisk. Derfor er de tæt beslægtet med hinanden.
Hammerhajers brede hoved
Hammerhajers sære hovedfrom har flere funktioner/fordele. 1) Hammerhajer bruger hovedet som et ror, når de jager, så de hurtigt kan vende rundt i vandet og fange deres bytte. 2) Øjnene sidder langt fra hinanden, hvilket giver hammerhajer et godt ”stereo syn” samt et stort og vidvinklet synsfelt (de kan se 380 grader rundt). 3) Hammerhajer har en rigtig god lugtesans. 4)Hammerhajer har mange lorenzini ampuller fordelt på det brede hoved. Det gør dem ekstra gode til at opfange elektriske signaler fra byttedyr.
Der lever hajer i alle verdens have, og det gælder også havet omkring Danmark. Det er nemlig en myte, at der ikke findes hajer i danske farvande, for her lever faktisk et væld af både små og store hajarter.
Nedenfor kan du finde seje fakta og masser af viden om hajer i danske farvande:
Der findes hajer i Danmark
I Danmark lever der 15 forskellige arter af hajer. Nogle er kun set ganske få gange, mens andre er mere almindelige. De mest almindelige hajer i danske farvande er små hajer som småplettet rødhaj og pighaj, men der findes også større arter som gråhaj og sildehaj.
Engang i mellem besøger sjældne hajarter som rævehaj, blåhaj og verdens anden største haj, brugden, de danske farvande. Men generelt er der ikke mange hajer i Danmark, og de lever for det meste ude på dybt vand og ses derfor sjældent. Det er dog ikke helt usædvanligt, at fiskerne får dem i deres garn. I Kattegatcentrets 1,5 millioner liter store Oceanarium, har vi fire forskellige danske hajarter - pighaj, stjernehaj, småplettet rødhaj og storplettet rødhaj.
Vidste du, at risikoen for at blive dræbt af en haj er forsvindende lille? Hvert år dør mellem 5-10 mennesker i en ulykke med hajer, mens mennesker årligt dræber over 100.000.000 hajer. Her kan du blive klogere på, hvorfor mange mennesker er bange for hajer - og hvor lille risikoen rent faktisk er for at blive angrebet af en haj.
Derfor er vi bange for hajer
Mange mennesker er bange for hajer og tror, at hajer er farlige for mennesker, og det kan der være flere årsager til. For det første føler mange sig sårbare og utrygge i havet. Til det kommer, at hajer ofte er store, hurtige og udstyret med frygtindgydende tænder. Spielberg-filmen ”Dødens gab” fra 1975 har også været med til at forværre hajers dårlige ry. I filmen udstilles hajer nemlig som blodtørstige og udspekulerede dræbermaskiner, og skrønen om de imponerende og misforståede rovdyr hænger desværre stadig ved.
Meget lille risiko for at blive angrebet af en haj
Hvert år er mellem 50-100 mennesker involveret i en ulykke med hajer, og kun 5-10 af disse ulykker har en dødelig udgang. Risikoen for at blive dræbt af en haj er altså forsvindende lille sammenlignet med, at mennesker verden over enten svømmer, bader eller surfer i havet 15 milliarder gange om året. Alene i USA er der 75 gange større risiko for at blive dræbt af et lyn og 26 gange større risiko for at blive dræbt af en hund end af en haj.
Hajer har det generelt svært i naturen. En tredjedel af alle oceaniske hajarter har status som ’truet’ eller ’nær truet’, og tæller man alle bruskfisk med (altså også rokker og havmus), vurderes en fjerdedel endda at være truet. Det mangeårige og ofte ukontrollerede hajfiskeri har sat sine tydelige spor. Nedenfor kan du læse mere om, hvorfor hajer er truet, og hvorfor disse fascinerende toprovdyr er så uundværlige i verdens have.
Mange hajer er truet af udryddelse
Der findes cirka 500 arter af hajer, men mange er truede af udryddelse. Ifølge IUCN er 1 ud af 3 pelagiske hajarter truet af udryddelse. De største trusler mod hajer er ødelæggelse af deres leveområder, overfiskeri og jagten på deres finner. Man mener, at mellem 26 og 73 millioner hajer hvert år mister livet, fordi deres finner skæres af og bruges til udokumenteret naturmedicin og i hajfinnesuppe.
Mange hajarter som fx hammerhaj, sandtigerhaj, tigerhaj og tyrehaj lider under handlen med hajfinner og har i mange havområder oplevet en nedgang i populationen med 90-99 procent.
Hajer er meget sårbare over for store indhug i bestanden, da de er længe om at formere sig. Hajer er nemlig sent kønsmodne, er drægtige i op til 2 år og får kun få unger. Et eksempel er pighajen, der er truet pga. overfiskeri. Den har en meget lang generationstid, fordi hunnen først bliver kønsmoden ved 12-15 års alderen, og drægtigheden varer næsten to år! Derfor er der stor risiko for, at pighajen bliver fanget, før den når at formere sig.
Hajer har levet på Jorden i mere end 400 millioner år, og mange af dem er toprovdyr. Det betyder, at hajer hersker over komplicerede fødenetværk og holder deres byttedyr i populationsmæssig og økologisk balance ved at æde ældre, syge og svage dyr. Da alle niveauer af en fødekæde er påvirket af toppen, har overfiskeri af hajer store konsekvenser for hele fødekæden og kan føre til ukontrolleret vækst af dyr på alle niveauer. Uden hajer vil havets fødekæder ganske enkelt kollapse.
Dét kan du også gøre for at hjælpe hajerne:
1. Lær fakta om hajer - og spred budskabet:
En stor del af verdens omkring 500 hajarter er truede
Man frygter, at havets fødekæder vil kollapse uden hajer
Hvert år dør mellem 5-10 mennesker i en ulykke med hajer, mens mennesker årligt dræber over 100.000.000 hajer
Alene i USA er der 75 gange større risiko for at blive dræbt af et lyn end i en ulykke med hajer
Med andre ord: Frygt ikke en verden med hajer – men frygt en verden uden
2. Vær en ansvarlig forbruger og undgå produkter med haj:
Undgå at købe medicin, hvori der indgår dele af hajer, og undgå at spise hajbøffer og hajfinnesuppe. Omkring 72 millioner hajer mister hvert år livet, fordi deres finner brutalt skæres af og bruges til hajfinnesuppe
Undgå også at købe hajsouvenirs på din ferie som fx hajtænder og hajskind – du risikerer, at dine souvenirs stammer fra truede hajarter
Det er ikke kun i udlandet, at du skal være på vagt. Herhjemme er bestanden af sildehaj og pighaj presset på grund af mange års overfiskeri
3. Gå efter MSC-mærket, når du handler fiskeprodukter:
MSC-mærket er din garanti for, at din fisk er fanget på en bæredygtig og skånsom måde uden bifangst af truede hajer og andre havdyr.
Mere end halvdelen af alle hajer er under 1 meter lange
De tidligste hajer levede for over 400 millioner år siden – det er lang tid før de første dinosaurer levede
I Danmark lever der 15 forskellige arter af hajer
Engang i mellem besøger sjældne hajarter som rævehaj og blåhaj danske farvande, og man kan også være heldig at se brugden, der er verdens 2. største hajart
En stor brugde kan filtrere op mod 1,5 millioner liter havvand i timen for små dyreplankton, som den spiser
Verdens største haj er hvalhajen. Hvalhajen kan blive knap 18 meter lang og veje mere end 30 ton!
Hajers hud er dækket af en slags specielle skæl, der kaldes ”hudtænder”
Nogle hajer skal svømme hele tiden for at kunne ”trække vejret” - mens andre hajer godt kan ligge stille på bunden og selv ånde
Hajer hører til en gruppe af fisk, som kaldes bruskfisk. De har ikke et hårdt skelet som mennesker, men et skelet af brusk. Brusk er det samme som vores næse og ører er lavet af. I gruppen af bruskfisk er også rokker og havmus. Andre fisk har et skelet af knogler, og de kaldes benfisk
Hajers maver kan udvide sig voldsomt
Hajer har en ekstremt god lugtesans. Forsøg har vist, at nogle hajer kan registrere blod i havvand i en opløsning svarende til 1:1 million
Hajer kan opfange svage, elektriske signaler, som alle levende dyr udsender, med sin elektroreceptoriske sans. Sanseorganerne findes især på hovedet og kaldes lorenzini ampuller
Nogle hajer lægger æg, andre hajer føder levende unger
Mange hajer er truet af udryddelse. Ifølge IUCN er 1 ud af 3 pelagiske hajarter truet af udryddelse
Omkring 72 millioner hajer mister hvert år livet, fordi deres finner skæres af og bruges til hajfinnesuppe
Hajer er meget sårbare over for store indhug i bestanden, da de er længe om at formere sig. Hajer er nemlig sent kønsmodne, er drægtige i op til 2 år og får kun få unger
Hajer er toprovdyr, og overfiskeri af hajer har store konsekvenser for hele fødekæden og kan føre til ukontrolleret vækst af dyr på alle niveauer i fødekæden. Uden hajer vil havets fødekæder med stor sandsynlighed kollapse
I Kattegatcentret har vi et væld af både danske og tropiske hajarter - derfor kaldes Kattegatcentret også for Danmarks Hajcenter!
Nedenfor kan du læse om hajer i Kattegatcentret:
Hajer i Kattegatcentret - Danmarks Hajcenter
I Kattegatcentrets store tropiske hajtank bliver du omringet af de fascinerende hajer! Der er nemlig kun 6 cm mellem dig og hajerne, når du går gennem hajtankens tunnel.
Også i vores 1,5 millioner liter store Oceanarium, har vi mange arter af hajer. Her har vi nemlig både pighaj, småplettet rødhaj, storplettet rødhaj og stjernehaj. Vi har selvfølgelig også hajer fordelt i mindre akvarier rundt omkring i Kattegatcentret, såsom koralrødhajer og epaulethajer! Og i det store rørebassin kan du røre ved storplettede og småplettede rødhajer.
Kattegatcentrets daglige træning og fodring af hajerne i den tropiske hajtank giver dig for alvor indsigt i de fascinerende hajer! Oplev pigrokker danse og pjaske i overfladen, mens hajfinner skærer sig gennem vandet, og revlehajernes faretruende tandsæt flår fladfisk ud af dyrepasserens hånd. Fald på halen, når den store nursehaj trænes - og få et chok, når sandtigerhajen laver sit overraskelsesangreb! Stå helt tæt på og få vand i håret - eller se det hele fra hajtunnellen, hvor der kun er 6 cm mellem dig og hajerne!
I Kattegatcentret træner vi hajer
Kattegatcentret er et af de eneste akvarier i Europa, der træner hajer – oplev for eksempel, hvordan den store nursehaj let og elegant glider op på træningsrampen og ruller rundt på ryggen. Vi træner dog ikke hajer for showets skyld, men for hajernes skyld. Træningen skaber nemlig tillid og vænner hajerne til kontakt med mennesker. På den måde kan dyrepasserne lettere holde øje med hajernes helbredstilstand, måle dem og behandle dem for eventuelle sygdomme.
I Kattegatcentret kan du dykke med hajer - hvad enten du er uøvet eller erfaren dykker. Professionelle dykkerinstruktører står klar til at give dig oplevelser for livet, og sikkerheden er helt i top.
Spring ud på dybt vand - og dyk med hajer
Du kan fx booke et prøvedyk i vores 1,5 millioner liter store Oceanarium og give vores fire forskellige hajarter et haj-five! Og er du certificeret dykker, er et BIG SHARK DIVE i Kattegatcentrets tropiske hajtank en unik chance for at møde de imponerende dyr på nærmeste hold. Det er en wauw-oplevelse ud over det sædvanlige, når store pigrokker og tropiske hajer som revlehajer og vores imponerende sandtigerhaj elegant glider forbi helt tæt på!
Vores populære overnatningstilbud "Zzzzov med hajerne" er en uhyggeligt hyggelig oplevelse for både store og små, og du kan både overnatte med hajerne sammen med din skoleklasse eller din familie.
Zzzzov med hajerne i Kattegatcentret
Forestil dig at liste rundt med en lommelygte i det store, nattemørke Kattegatcenter. Og forestil dig så at sove lige under eller ved siden af store tropiske hajer. Det er altså ikke noget, man sådan lige får mulighed for hver dag! Men i Kattegatcentret har du chancen for at overnatte sammen med hajerne - både sammen med din familie eller din skoleklasse.
Køb billet online & spar
