Køb billet online & spar
Bliv klogere på den plettede søhest (Hippocampus kuda), der ligesom alle andre søheste har indbygget sugerør, gravide hanner og ikke særligt mange hestekræfter.
Søhestene er nogle meget besynderlige fisk med deres unikke kropsform. Man kan blive helt i tvivl, om det egentlig er fisk, for de ligner jo faktisk lidt heste. Men her stopper ligheden med heste så også. Søhestene er nemlig ikke så adrætte, de svømmer dårligt og kommer derfor ikke så langt omkring.
For til forskel fra andre fisk, svømmer søhestene ikke ved at bevæge kroppen, men simpelthen ved at bruge deres små brystfinner. For ikke at drive med strømmen, bruger søhesten dens lange, tynde hale som et slags anker. Halen kan vikles om tang og koraller, så søhesten ikke driver væk. Imellem tang og koraller er søhestene godt kamuflerede, og sammen med deres benede hudoverflade, er det deres forsvar mod rovdyr.
Den plettede søhest har en lys grundfarve med sorte pletter, så den er godt kamufleret i de tropiske rev i det Indo-Pacifiske Ocean, hvor den lever.
Søhesten har indbygget sugerør
Søheste er rovdyr, der vil spise alt, som de kan gabe over. Det er dog ikke mange dyr, der er i farezonen her, for søhesten kan ikke gabe over så meget – faktisk kan den slet ikke gabe. Søhestenes kæber er nemlig sammenvokset til én lang mund, som den bruger til at suge små mikroskopiske dyr op med. Munden fungerer faktisk præcis ligesom en pipette, hvor et undertryk sørger for, at føden hurtigt suges ind i gabet.
Søhestene er i familie med de danske nålefisk, og begge har den specialiserede, lange mund.
Det er da meget ridderligt at udruge æg!
De voksne søheste lever sammen i par og bliver trofast sammen. De finder kun en ny mage, hvis den gamle dør.
Søhestene er kendt for deres helt specielle yngleadfærd, hvor det er hannen, der føder ungerne. Man kan se forskel på kønnene, da hannen har en rugepose på bugen. Parret mødes hver morgen i deres yngledragt, danser parringsdans og fletter haler.
Efter en parringsdans, overfører hunnen sine æg til hannen via et æglægningsrør, som hun kan strække ud. Hun lægger æggene i hannens rugepose, hvor han befrugter dem. Der er op til 1000 æg i rugeposen, dog normalt 100-200. I hannens rugepose ligger æggene trygt, for her er de beskyttede mod rovdyr, og hannen sørger for de helt rigtige forhold – den rigtige temperatur, iltmængde osv.
Det tager 20-28 dage før æggene klækkes, og hannen føder ungerne. Det er med en stor kraft, at han presser de hundredvis af unger ud af rugeposen. Det er nu op til de nyklækkede søhesteunger, at klare sig selv.
Hvorfor er det hannen, der er gravid hos søhestene?
Hvis forældreparret hos søhestene deler arbejdet i at få børn, kan de hurtigere få et nyt kuld.
Æg er nemlig mere komplekse end sædceller og kræver mere tid og energi at skabe. Det er også både energi- og tidskrævende at være gravid. Hvis hunnen først skal producere æg, være gravid, føde ungerne og derefter producere nye æg, er reproduktionen en langsommelig proces, hvor byrden ligger på hunnen. Hvis hannen derimod kan tage en del af byrden, nemlig graviditeten, kan de deles om arbejdet. Når hunnen har overleveret sine æg, kan hun med det samme bruge sin energi på at producere nye æg, i stedet for at være gravid. Ofte er hunnen klar til at overlevere friske æg til hannen, så snart han har født et kuld unger.
Når ungerne bliver født, er de stadigvæk meget små og sårbare. Kun omkring 5 ud af 1000 unger i et kuld overlever, og derfor er det utrolig smart at have godt gang i baby-biksen.
Vil du støtte vores vigtige avlsarbejde med søheste, så klik her
