Køb billet online & spar
Bliv klogere på hundestejlen, der trods dens lille størrelse har et bemærkelsesværdigt liv, der både omfatter at kunne leve i både fersk-, brak- og havvand, en zigzag-dans og en flot yngledragt!
Hundestejlen er godt udrustet
Umiddelbart ser den lille sølv-grå trepiggede hundestejle (Gasterosteus aculeatus) måske ikke ud af så meget. Men kigger man nærmere, kan man se, at det er en fisk, der er godt beskyttet mod vandets lækkersultne beboere. Hundestejlens forreste rygfinne er nemlig omdannet til mellem 2-4 (oftest 3) pigge, hvorfra den har fået sit navn. Derudover er hundestejlens bugfinner og gatfinne også omdannet til pigge, så den snart stikker ligeså meget som en nålepude!
En hundestejles rustning
Men det er ikke nok for hundestejlen - henad siden er hundestejlen nemlig beklædt med benplader, der fungerer lidt ligesom pladerne i en rustning. Ved hjælp af små benplader, kan hundestejlen låse dens pigge fast i en oprejst position. Alt dette gør, at hundestejlen kan beskytte sig bedst muligt imod glubske rovdyr, som andre større fisk og fugle. Selv lever hundestejlen mest af vandinsekter og små krebsdyr.
Hundstejlen lever over sø og vand
Specielt for hundestejlen, er dens evne til både at leve i fersk-, brak- og havvand. Hundestejlen findes derfor både i søer, vandløb og i havet langs kysterne. Dette er modsat de fleste fiskearter, der enten lever i ferskvand eller havvand - og hvis de kan skifte mellem dette, gør de det i forbindelse med, at de skal formere sig. Den trepiggede hundestejle kan i stedet leve helt naturligt både i saltvand og ferskvand hele året rundt.
Hundestejlen skifter look
Hundestejlen ændrer udseende alt efter, om den lever i ferskvand eller saltvand. Hvis hundestejlen lever i havet, har den benplader langs hele siden af kroppen, mens det kun er på halvdelen af siden, hvis den lever i brakvand - og den har kun få benplader på brystet, hvis den lever i ferskvand. Samtidig bliver hundestejlen længst, hvis den lever i saltvand, hvor den bliver omkring 8-9 cm, mens den kun bliver omkring 6-7 cm, hvis den lever i ferskvand.
Nedenfor ses en hundestejle-han i yngledragt.
Hundestejle-hannen er en festlig alenefar
I den tidlige sommer (maj-juni), yngler hundestejlerne, så hannen skifter fra sin sølv-grå farve og tager sin flotte, farverige yngledragt på. Hannens ryg, sider og øjne bliver blågrønne, mens bugen bliver kraftigt rød. Samtidig bliver hunnens bug helt kantet at se på, af alle de æg, hun bærer rundt på.
Hannen bygger rede af alge- og plantedele, ved at samle det og klistre det sammen med slim, som han udskiller fra nyrerne. Han jager andre hanner væk fra reden og området rundt om, og lokker hunner til sig med en parringsdans - den såkaldte zigzagdans.
Hundestejlens zig-zag dans
Når hannen skal lokke en hun til sig, svømmer han i zigzag hen imod hunnen for at fange hendes opmærksomhed med sin dans og farver. Hvis det lykkes, svømmer han hen imod reden, og hunnen følger efter. Når hunnen er i reden, prikker hannen til hendes hale, indtil hun har lagt sine 100-400 æg i reden, hvorefter hun svømmer bort.
Hannen lokker så mange hunner til sin rede med dans som muligt. På den måde kan der være op til 1000 æg i en hundestejlerede! Når en hun har lagt sine æg og er svømmet væk, befrugter hannen æggene. Herefter vogter han reden og vifter frisk-iltet vand hen over æggene, til de er klækket. Hvornår æggene klækker, afhænger meget af vandtemperaturen, og det kan tage mellem 4-27 dage. Når æggene er klækket, vogter hannen ungerne i ca. en uge, før de forlader reden.
Hundestejle-hanner er nogle meget snedige fædre
Hvorfor har hundestejle-hannen ikke bare sin flotte farverige yngledragt hele året? Det er fordi, at han slet ikke er ligeså godt kamufleret fra rovdyr med den på, og derfor skifter han kun, når han skal yngle. Samtidig bruger han meget energi på redebyggeriet og sin flotte dans, hvor han også er ekstra udsat, så det hele er en bekostelig affære.
Derfor vælger nogle hanner en helt anden taktik. De skifter nemlig ikke til yngledragt, og ligner derfor hunnerne. Så sniger de sig hen til en anden hans rede, og befrugter æg i den, uden at den dominerende han i yngledragten lægger mærke til noget som helst. Han tror nemlig bare, at hannerne er hunner, der kommer for også at lægge æg i reden. Når æggene er befrugtet, smutter hannerne igen og overlader hele pasningen af æg og unger til ham, der har gjort al arbejdet. Snedigt!
