Almindelig vandmand: Vi lukker faktisk lort ud af munden!

Den almindelige vandmand (Aurelia aurita) hedder også øre-gople eller almindelig gople. Den kan blive op til 40 cm i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Det kan være helt hypnotiserende at se den klokkeformede klump svæve rundt med rytmiske bevægelser og sine lange tentakler slæbende efter sig.

Den geléagtige konsistens skyldes, at vandmanden indeholder 98 procent vand. Resten består blandt andet af stoffet kollagen, som faktisk kan bruges til at skabe ny hud, implantater og nye knogler til mennesker! På grund af stoffets gode sugeevne arbejder man også på at producere bleer, bind og papir af vandmænd.

Et levn fra fortiden

Faktisk levede der også vandmænd før dinosaurerne, og vandmanden er da også lidt af et fortidslevn uden hverken ben, hjerne eller hjerte. Til gengæld har den fire maver! Den lever af plankton – altså små organismer som alger og bittesmå krebsdyr, der sætter sig fast i dens slim. Små fimrehår sørger for at føre det ind i munden, som sidder midt på undersiden, og videre til de fire mavesække. Her ender ruten, så derfor må vandmanden lukke ”lækkerierne” tilbage ud af munden, når de er fordøjet.

Selvom det kun er brandmænd, du skal svømme udenom for ikke at brænde dig, så har almindelige vandmænd faktisk også giftige nældeceller. Giften er dog så svag, og vores hud så tyk, at vi sjældent mærker det.

Som små pandekager

Vandmænd har en lidt speciel måde at formere sig på. Hannen spreder sæd ud i vandet, som befrugter hunnens æg på mundarmene (den røde farve, man kan se på hunnens mundarme sidst på sommeren, er befrugtede æg). Med tiden vil små larver løsrive sig fra hunnens mundarme og lande på havbunden. Her danner de en såkaldt polyp. Den voksne vandmand dør inden vinteren, men om foråret går formeringen i gang igen. Polyppen deler sig nemlig som en stak pandekager, der frigives enkeltvis. I løbet af foråret og sommeren vokser de små ”pandekager” og bliver til den nye generation af store vandmænd.