Vinterferie med slimet havål og et koldt gys
04.02.2015

Vinterferie med slimet havål og et koldt gys

Kattegatcentret byder på et helt hav af spændende oplevelser i vinterferien.

Klip fx sjove fantasifisk, få vand i håret under hajfodringen, lav flotte fisketryk, vind præmien som bedst udklædte havdyr til fastelavn, kast dig ud blandt hajer med et prøvedyk og luk øjnene og spring ud i de vinterkolde bølger i vores lagune lige ved siden af sælerne og nyd et velgørende, koldt gys.

Hvis du tør, kan du også Zzzzove med hajerne og komme i nærkontakt med en gigantisk, slimet havål!

Læs mere og se hele programmet for vinterferien her

Doktor Knivskarp dissekerer en gigantisk havål

Onsdag den 11. februar kl. 11 kan du nemlig på tætteste hold opleve Doktor Knivskarp i aktion, når han dissekerer en kæmpemæssig havål på hele 39,6 kg.

”Det bliver bestemt ikke for sarte maver - for havålen er aldeles slimet og den lugter fælt. Men hvis man kan klare mosten, bliver det spændende at se, hvor meget rogn den gemmer på, og hvor dens hjerte sidder,” fortæller marinbiolog og kurator i Kattegatcentret, Rune Kristiansen, der også er kendt under navnet Doktor Knivskarp, og som ved alt om alverdens havdyr.

”Det bliver vildt spændende, dét kan jeg love! Og man får lov at komme helt tæt på og røre ved havålens superskarpe tænder - hvis man altså kan klare mosten,” fortæller Rune Kristiansen.

[IMAGE1]

Spring ud i de vinterkolde bølger

I vinterferien vil der også være mulighed for at finde ud af, om man er en kylling eller en sæl. Hver dag kl. 14.30 bliver der nemlig arrangeret vinterbadning i lagunen lige ved siden af sælanlægget, og Kattegatcentret står klar med omklædningsrum til de modige og en kop varmende kaffe.

Læs mere og se hele programmet for vinterferien her

Læs mere om oplevelser i Kattegatcentret her

Se dagens spændende program i Kattegatcentret her
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2018
Hovedsponsor:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her