Kattegatcentret byder på 'stenede' oplevelser i vinterferien
08.02.2016

'Stenede' aktiviteter i vinterferien!

I Vinterferien (uge 7) har vi fokus på sten i Kattegatcentret og slår dørene op for et hav af ’stenede’ aktiviteter og oplevelser for hele familien - og det bliver stensikkert rigtig sjovt!

I Vinterferien (uge 7) kan du både ta’ på ’stenet’ opdagelse med vores guide, Havets Ven, og blive klogere på stens betydning for livet i havet! Du kan også male flotte hav-sten og opleve dagens mange ’stenede’ fodringer! Oplev de dygtige sæler hapse sild og lære bogstaver, se dykkeren fodre et mylder af fisk i Oceanariet - og fald på halen, når de store nursehajer trænes!

Du kan også følge med på tætteste hold, når Dr. Knivskarp onsdag den 17. februar kl. 11 dissekerer en 'stenet' fisk! Og torsdag den 18. februar og onsdag den 24. februar har du chancen for at overnatte blandt vores hajer, når vi slår dørene op for "Zzzzov med hajerne for familier"! Book sovepladser her

Mal flotte hav-sten i vinterferien!

Synes du ligesom os, at havet ”Rocks”, har du chancen for at sprede det gode budskab i vinterferien, hvor du hver dag kl. 11-13 kan male flotte hav-sten!

Det er op til dig, hvordan du vil dekorere din sten, og om du vil skrive et budskab på stenen - og du bestemmer selvfølgelig også selv, om du vil have dit kunstværk med hjem, eller du vil lægge stenen på en strand, så en anden kan finde stenen med dit personlige budskab på - og måske blive mindet om at passe rigtig godt på havet.


Få fri entré i Vinterferien, hvis du hedder Sten!

Det er helt 'stenet'! I anledning af de 'stenede' oplevelser og aktiviteter i vinterferien, giver vi alle med navnet Sten (eller Steen) som fornavn eller mellemnavn gratis entré i hele uge 7! HUSK sygesikringsbevis eller kørekort. Køb entrébilletter i webshoppen

Program: Oplevelser og aktiviteter i vinterferien den 13.-21. februar (uge 7):


10.00: Juhuuuu - Kattegatcentret åbner! Velkommen til 'stenet' vinterferie!
11.00: Ta’ på 'stenet' opdagelse med vores guide, Havets Ven, og bliv klogere på stens betydning for livet i havet (undtagen onsdag den 17. feb.)
Onsdag den 17. feb. kl. 11:00: Dr. Knivskarp dissekerer en 'stenet' fisk! En gigantisk helleflynder på 120 cm og 22 kg!
11.00-13.00: Havet 'Rocks'! Mal flotte hav-sten - og lad stenen vandre!
12.00: De søde sæler fodres og trænes i lagunen
13.00: Dykkeren tager masken på og fodrer i Oceanariet
14.00: Haps … tid til træning og fodring af de store tropiske hajer!
15.00: De søde sæler fodres og trænes i lagunen
15.30: Ta’ på 'stenet' opdagelse med vores guide, Havets Ven, og bliv klogere på stens betydning for livet i havet
17.00: Vi siger tak for en 'stenet' dag!
Tirsdag den 18. februar: Overnat hos hajerne i vinterferien! Læs mere om 'Zzzzov med hajerne for familier'

Se vinterferiens spændende program her

Dyk med hajer i vinterferien!

Spring ud på dybt vand og dyk med hajer i vinterferien! Få et prøvedyk i vores Oceanarium og gi’ de fem hajarter et haj-five. Er du certificeret dykker, venter store tropiske hajer på dig i hajtanken … Læs mere om at dykke med hajer i vinterferien her

Køb billetter online

Køb dine billetter online - og læs mere om fordele og rabatter. Husk, at alle med navnet Sten (eller Steen) som fornavn eller mellemnavn får gratis entré i hele uge 7! Køb billetter, månedspas og årskort i webshoppen

Uhmmm der er vinterstemning med 'Vinterfisk' - læs mere om vinterstemning i vinterferien her

Læs mere om vinterbadning i Kattegatcentret

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2018
Hovedsponsor:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her