Christopher rockede hos hajerne
Der blev hvinet, blitzet og grædt om kap, da popidolet Christopher i går gæstede Kattegatcentret.
Hele Danmarks charmetrold Christopher blev ikke kastet for hajerne, men derimod for et helt hav af spændte, hvinende og iphone-blitzende ”Stopher-lovers”, da han i går gæstede Kattegatcentret for at give intimkoncert.
Kattegatcentret gav gratis entré mellem kl.15-16, hvor Christopher inden aftenens koncert skrev autografer på tasker, iPhones, plakater, penalhuse og sågar også i panden på de ivrige fans.

Da den sidste autograf var skrevet, fik Christopher en specialrundvisning af Kattegatcentrets direktør, Bjarne - og det var en meget interesseret Christopher, der både så på hajer, rokker, blæksprutte og meget mere.
Kl. 20 indtog Christopher scenen med sit to mand store band og leverede en forrygende koncert med dansende rokker og plaskende hajer som kulisse.

Kattegatcentret arrangerede koncerten i samarbejde med Radio ABC, og du kan læse meget mere om koncerten her
|