Inde godt, ude ligeså godt!
Nyd sommervarmen med et hav af oplevelser udenfor i Kattegatcentret!
Sommervarmen er over os, og heldigvis byder Kattegatcentret også på et hav af oplevelser udenfor i sommerferien, såsom RIB båd, funballz, sæler, krabbefangst, snorkling, en stor vandlegeplads og aftenåbent med krabbesuppe, ansigtsmaling, grill og meget mere!
Ude er nemlig ligeså godt som inde i Kattegatcentret!

VILD SEJLTUR I RIB BÅD
Er du til action på havet? Så stig ombord i den hurtiggående gummibåd ”Havørnen” i vores lagune, og ta' på en actionfyldt sejltur med vind i håret, skumsprøjt og bølgehop for fuld skrue! Den ultimative måde at blive kølet af på i sommervarmen!
RIB båden “Havørnen” sætter kurs mod Kattegats bølger mandag-torsdag frem til den 30. juli. Læs mere her

SNORKLING I LAGUNEN
Bliv kølet af i sommervarmen med en snorkeltur i vores lagune! Hver fredag i sommerferien kl. 11 og 14.30 kan du nemlig tage på eventyr iført maske og snorkel i vores lagune lige ved siden af sælanlægget.
Dygtige instruktører står klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse, hvor du kommer til at stå ansigt til ansigt med Kattegats spændende dyreliv. Læs mere her
EN AF DANMARKS BEDSTE STRANDE
Husk, at Kattegatcentret kun ligger et spytklat væk fra én af Danmarks absolut bedste strande - så kombiner dit besøg med en kølig dukkert. Så er dagen fuldendt!
Se alle sommerens oplevelser her
Se dagens spændende program her
|