Læs nyhedsbrevet i din webbrowser

SMAG PÅ TANG TIL FORSKNINGENS DØGN I KATTEGATCENTRET

Den 25. april slår vi dørene op for Forskningens Døgn med fokus på smagen af tang.

Mandag den 25. april slår Kattegatcentret og partnerne i AlgeCenter Danmark (Aarhus Universitet og Teknologisk Institut) dørene op for Forskningens Døgn med fokus på smagen af tang!


Om formiddagen inviteres grundskoleelever i Kattegatcentret, om eftermiddagen er det ungdomsuddannelsernes tur og kl. 17.00-18.30 er der gratis adgang for alle.


OBS: Der er stadig ledige pladser for ungdomsuddannelserne, men arrangementet er fyldt op for folkeskolerne. Der er gratis entré til Kattegatcentret på dagen.


VI F***ER MED DINE TANKER OM TANG

Du kan blandt andet møde ekspert i smag Fransisca Listov-Saabye fra Teknologisk Institut, som under overskriften "Din hjerne f***er med dig" forklarer, hvad der sker i hjernen, når du smager på noget. Du kan også smage på frisk tang og høre kokken Per Mandrup fortælle om, hvordan tang kan bruges i maden. Og vil du selv i gang med at samle din mad i havet, kan du lære at sætte navn på almindelige danske tangarter. Endeligt fortæller Annette Bruhn fra Aarhus Universitet om planerne for dyrkning af tang ved Djursland.

Læs mere her

MØD OS PÅ SKOLEMESSEN I AARHUS


Kom og mød Lars og Tina fra Kattegatcentrets skoletjeneste, når vi deltager med en stand på Skolemessen den 13.-14. april i Scandinavian Congress Center i Aarhus.


Få en snak om vores spændende undervisningstilbud, deltag i en konkurrence om gratis undervisning og få en folder og plakat med hjem.


Vi ses!

PRAKTISK UNDERVISNING OM ILTSVIND


I undervisningsemnet ”Iltsvind og stofomsætning i havet” kommer elever fra ungdomsuddannelserne med på ekskursion til den dybe færgehavn i Grenaa. Vi måler bl.a. salt- og iltprofiler, lokaliserer springlaget og hvis muligt også iltsvindszonen.


Spændende og højaktuel undervisning for de unge i skoletjenesten!


Læs mere i vores undervisningskatalog

FANG SPRÆLLEVENDE FISK OG KRABBER


Kom og hjælp os med at hive vores ruser i land! Der er altid noget i dem, men fangsten er forskellig sæsonen igennem. Eleverne skal selv gøre det ”sjove arbejde” med at få ruserne tømt.


Sammen arts- og aldersbestemmer vi dyrene - og deres specifikke tilpasninger undersøges nærmere.


Læs mere i vores undervisningskatalog

Få undervisning i Nordens Bedste Akvarium!

Kattegatcentret har vundet Store Barnsemester-prisen i kategorien Nordens Bedste Akvarium!

Vi kan SLET ikke få armene ned i Kattegatcentret – vi har nemlig vundet Store Barnsemester-prisen i kategorien Nordens Bedste Akvarium!


Det er svenske børnefamilier, der har nomineret Kattegatcentret til prisen, men det er folk fra hele Skandinavien, der har stemt på deres favorit-akvarium.


Kattegatcentret var nomineret sammen med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Den Blå Planet i København og 10 andre akvarier fra henholdsvis Norge, Sverige og Finland.

Læs mere om vores nye pris her


Book undervisning i Nordens Bedste Akvarium her


Instagram

Facebook

Twitter

YouTube

Google+

Tripadvisor
Klik her for at afmelde nyhedsbrevet