Køb billet online & spar
Prøvedyk

Prøvedyk i Oceanariet

Kast dig ud på dybt vand og book et prøvedyk i vores 1,5 millioner liter store Oceanarium med hajer, rokker og et ocean af andre havdyr.


Selv erfarne dykkere har sjældent stået over for hajer og en 2,5 meter lang havål, men nu har du muligheden! I vores 1,5 millioner liter store Oceanarium kommer du helt tæt på. Lad dig forsvinde i stimer af hornfisk og makreller, opdag slethvarrer, torsk og stør, find rokken på sandbunden og send vores fire forskellige hajarter et haj-five!

Om dit prøvedyk i Oceanariet

Dykket starter med en briefing, hvor du hører om de mange forskellige slags fisk og hvilke hensyn, der skal tages, når du dykker sammen med dyrene. En dykkerinstruktør er med i vandet – det eneste, du skal gøre, er at nyde oplevelsen! Hvis du bruger briller, skal du være opmærksom på, at der ikke kan benyttes briller i dykkermasken.

Dykket varer typisk 15 minutter. Samlet varer prøvedykket 1 1/2 time inkl. bad og omklædning samt briefing og gennemgang af udstyr. Når du er på sikker grund igen, får du et diplom for veludført prøvedyk i Oceanariet.

Er du allerede dykker?

Er du allerede certificeret dykker, har du også mulighed for at booke dykning i vores store Oceanarium og få noget helt ekstraordinært til din logbog!

Dykkerinstruktøren er under normale omstændigheder ikke med fritidsdykkeren i Oceanariet. Dykket kræver derfor minimum to certificerede dykkere – så del den vanvittige oplevelse med din buddy.

OBS: Minimumsdeltagelse: Der skal være minimum tre deltagere på dykket den pågældende dag, ellers er vi desværre nødsaget til at aflyse eller rykke dykket.

Giv et prøvedyk i gave!

Mangler du oplevelsesgaven, der bider sig fast for altid? Giv et prøvedyk i gave - og giv gavemodtageren en oplevelse for livet!


Læs mere om dyk i Kattegatcentret her

Læs mere om gavekort her

Book dyk her

Fakta om dyk i Oceanariet

Prøvedyk:

  • Prøvedyk i Oceanariet kræver ikke dykkercertifikat
  • Minimumsalder: 14 år
  • Du skal kunne bære dit eget udstyr som vejer mellem 20 og 30 kg.

  • Pris:

    • Kr. 995,- inkl. lån af komplet dykkerudstyr og entré
    • Ved årskort til Kattegatcentret: 795,-

    Køb årskort

Certificeret dyk:

  • Dykning i Oceanariet for certificerede dykkere


Pris:

  • 950 kr. inkl. entré og leje af komplet dykkerudstyr
  • Husk dit dykkercertifikat og din logbog
  • Inden dykket skal du underskrive en ’sikker dyk-erklæring’

Husk:

  • Inden dykket skal du udfylde og underskrive en helbredserklæring. OBS: Du skal have udfyldt din helbredserklæring inden ankomsten til Kattegatcentret. Vær opmærksom på, at du skal medbringe en lægeerklæring, hvis du kan svare ja til nogle af spørgsmålene i helbredserklæringen
  • Du skal have et normalt helbred og skal kunne svømme uden hjælpemidler. Vi forbeholder os ret til at afvise en prøvedykker og tilbagebetale pengene, minus et afbestillingsgebyr på kr. 450,-, hvis vi vurderer, at dykket ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt
  • Husk at medbringe badetøj, håndklæde og evt. gavekort
  • Kattegatcentret har dykkerdragter fra str. XS til XXXL og sko op til str. 48



Booking:

  • Husk at booke dit dyk i god tid
  • Gennemførelse af prøvedyk i Oceanariet er betinget af antallet af forhånds-tilmeldinger
      • Har du et gavekort, skal du henvende dig til Kattegatcentret for at booke et prøvedyk. Henvend dig på tlf. 8758 0517 i hverdage kl. 10-16

    Book dyk her

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2025
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her