Køb billet online & spar
Efterårsferien (uge 42)

Døden venter på dig i efterårsferien!

Er du klar til en dødspændende efterårsferie i Kattegatcentret? I uge 42 (11.-19. oktober) slår vi dørene op for en ferie fyldt med uhyggeligt hyggelige oplevelser, spøgelsesnet og skeletter fra havet – men også masser af sjov og hygge for hele familien!

I efterårsferien stiller vi skarpt på havets skjulte dødsfælder: de forladte spøgelsesnet, der gemmer sig under overfladen. Gå på jagt, lær og oplev, hvordan deres historier dukker op i både fodringer, udstillinger og aktiviteter. Det bliver sjovt, lærerigt – og med et lille sug i maven for hele familien!

Køb billet online & spar

Divefterårsferie


Uhyggeligt hyggelige aktiviteter i uge 42:

  • Spøgelsesnetjagt i udstillingen

    Tag familien med på spøgelsesnetjagt i udstillingen! Hold øje med de skjulte net blandt havdyr og skeletter – og se, hvor mange I kan finde.

  • Kreaværksted under hvalhajen
    I efterårsferiens kreaværksted kan de mindste slippe kreativiteten løs og lære om spøgelsesnet på en sjov måde. Farvelæg og klip havdyr, og vær med til at vise, hvordan nettene fanger livet under overfladen – og hvorfor det er vigtigt at få dem væk fra havet.

  • Dødspændende fodringer

    Glæd jer til fodringer og træning af dyrene, der er mere end bare fascinerende – de er dødspændende! 

  • Oplev Danmarks største rovdyr
    Kom helt tæt på Tulle og vores nye, imponerende hangråsæl Nino, som flyttede ind i foråret. Vi er det eneste akvarium i Danmark, hvor du kan opleve en hangråsæl – og endda i selskab med en hun!

  • Åbent Lab med Hav-eksperten
    Kom tæt på havets dødsfælder og hør, hvordan spøgelsesnet påvirker livet under overfladen – og hvordan vi kan fjerne dem.

  • Formidling om North Nature
    Bliv klogere på, hvordan NGO'en North Nature arbejder for at registrere og fjerne de mange spøgelsesnet i havet – og hvordan netop dit besøg er med til at gøre en forskel.

  • Kranier i udstillingen

    Se de fascinerende havdyrkranier og oplev havets skeletter på uhyggeligt hyggelig vis.

  • Vild med pingviner
    Oplev vores livlige pingvinflok og hør om deres liv og adfærd – inklusiv vores pingvinunge, der snart tager sin første svømmetur. Bliv også klogere på, hvordan spøgelsesnet ikke kun truer fisk og havpattedyr, men også havfugle. Pingviner er faktisk verdens næstmest truede gruppe af havfugle, og spøgelsesnet er én af de farer, de står overfor.


Hyggeligt for de mindste

Selvom årets efterårstema er lidt uhyggeligt, er der også masser af hygge for familiens yngste. I sommer fik vi nemlig en helt ny legeplads, hvor de mindste kan boltre sig og lege trygt, mens de største får gåsehud til fodringerne. Og hver dag i efterårsferien kigger vores hajmaskot Sharky også forbi til kram, grin og fotos.

Divefterårsferie


PROGRAM UGE 42 (11.-19. oktober 2025)

10.00: Juhuuu … Kattegatcentret åbner!
10.00-17.00: Det Kreative Værksted
10.00-17.00: Ta' på spøgelsesnetjagt i udstillingen

10.00-17.00: Ta’ i biografen og se film om spøgelsesnet

10.30: Vild med pingviner
11.00: Vi fodrer og træner de store gråsæler udenfor i lagunen
11.15: Mød vores søde, bløde hajmaskot Sharky
11.15-12.45: Åbent Lab: Kom tættere på døden under overfladen
13.00: Haps ... de store hajer i hajtanken fodres og trænes
14.00: Oplev dykkeren fodre rovfiskene i Oceanariet
15.00: Vi fodrer og træner de store gråsæler udenfor i lagunen
15.30: Havnørderi med Hav-eksperten
17.00: Kattegatcentret lukker, og vi siger tak for i dag!


Glæd jer til en dødspændende efterårsferie, der både giver gåsehud og gode minder – for hele familien!

Se dagens program

Overnat hos hajerne i efterårsferien - book her

Læs om julemarked under overfladen den 22.-23. november

Køb billet online & spar

Spøgelsesnet
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2026
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her