Køb billet
Kattegatcentrets iskolde nyhed 2022: Kom helt tæt på verdens hurtigste pingvin!
Cool pingviner

Nyhed 2022: Kom helt tæt på verdens hurtigste pingvin!

Det er en oplevelse i verdensklasse at besøge Kattegatcentrets nye pingvinanlæg i to etager, hvor du kommer helt tæt på verdens hurtigste pingvin.

COOL PINGVINER & PINGVINANLÆG I VERDENSKLASSE

Det er en helt ekstraordinær oplevelse at besøge Kattegatcentrets pingviner, for det nye pingvinanlæg i to etager er nemlig ét af kun otte pingvinanlæg i verden, hvor du står i samme rum som subantarktiske pingviner. Og det bliver et fascinerende, men også sansemættet møde, der bogstaveligt talt kommer til at give dig kuldegysninger!

MØD VERDENS HURTIGSTE PINGVIN

Kattegatcentrets nye pingvinanlæg huser æselpingviner, der er verdens hurtigste pingvin med en tophastighed på 36 km/t, når de suser gennem vandet! Æselpingvinen har fået sit navn for sit høje, æsellydende kald. Det er verdens tredjestørste pingvin, og den har en stor personlighed - så I kan godt glæde jer til at møde hinanden!

Læs mere om æselpingviner her

Få fakta og viden om pingviner her

e_pingviner_large


OPLEV PINGVINERNE OVER OG UNDER VAND

I Kattegatcentrets nye pingvinanlæg møder du pingvinerne både over og under vand, for pingvinanlægget er nemlig delt i to etager. Én over vand, og én under vand.

I øverste etage står du i et bjergtagende klippelandskab fra Sydhavet og er helt tæt på pingvinerne - i både lugten, lydene og kulden! Der er ikke nogen tyk rude, som adskiller jer, og det bliver et sansemættet stævnemøde med pingvinkoloniens fascinerende beboere. På nederste etage skruer vi igen op for varmen, og her er der tiltrængt fred og meditativ ro til at betragte verdens hurtigste pingvin tage sine imponerende flyveture gennem det 200.000 liter store bassin.

Efter det fascinerende møde med æselpingvinerne i pingvinanlægget, kan du dykke ned i viden og leg om verdens 18 arter af pingviner i Kattegatcentrets flotte, interaktive udstilling om pingviner.

Kattegatcentrets æselpingviner kommer ikke fra naturen, men fra andre zoologiske haver og akvarier i Europa. Læs mere her

Kom med på en rejse ind i pingvinernes domæne

Kattegatcentret nye pingvinanlæg omfatter også et spændende, interaktivt oplevelsesunivers om pingviner, hvor du kan komme helt tæt på pingvinernes liv og den finurlige adfærd, du nok kender fra dit menneskeliv. Sæt dig i pingvinens sted, og prøv om du kan score en mage eller bygge din egen rede - og måske kan du høre lige så godt som pingvinerne? I Kattegatcentrets interaktive udstilling om pingviner inviterer vi dig med på en spændende rejse ind i pingvinernes domæne!


Læs mere om vores interaktive udstilling om pingviner her

Vores pingvinanlæg har stort fokus på bæredygtighed

Dyk ned i pingvinernes fascinerende verden her

Planlæg dit besøg her

Køb billet her

 
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her