Her kan du læse om "Zzzzov med hajerne for familier" - Kattegatcentrets populære overnatningsarrangement for familier, hvor I overnatter sammen med Kattegatcentrets mange hajer!
Forestil dig at liste rundt med en lommelygte i det store, nattemørke Kattegatcenter sammen med din familie. Og forestil dig så at sove lige under eller ved siden af store tropiske hajer. Det er altså ikke noget, man sådan lige får mulighed for hver dag!
Læs om "Zzzzov med hajerne for SKOLER" her
SOV OM KAP MED HAJERNE
Til "Zzzzov med hajerne for familier" får hele familien en fælles og meget lærerig oplevelse: I hører om hajernes liv, dissekerer blæksprutter, der bruges som foder til de store hajer, og I håndfodrer også andre hajer og dyr i udstillingen, inden hele familien sover om kap med hajerne, hvor I har mulighed for at finde ud af, hvordan hajerne sover.
Familieudgaven af skoletjenestens populære arrangement "Zzzzov med hajerne" er for alle, men programmet er særligt tilrettelagt børn fra 5-års alderen. Vil jeres allermindste poder også være med, så lad os tage en snak.
Giv en nat blandt hajerne i gave!
Mangler du oplevelsesgaven, der bider sig fast for altid? Så køb et gavekort til en overnatning hos hajerne - og giv gavemodtageren en oplevelse for livet!