Vi bygger et helt nyt backstage område for at sikre de allerbedste vilkår for nyankomne eller syge dyr.
Kattegatcentrets nuværende karantæne- og holdingfaciliteter er blevet for små og fra en tid, hvor kravene til dyrehold var mindre omfattende. Forbedrede og udvidede karantæne- og holdingfaciliteter er desuden nødvendige for at kunne udvide Kattegatcentrets dyrehold med pingviner.
Opdateret og udbygget karantæne og holding placeres i forbindelse med den eksisterende karantæne og holding, og i tilknytning hertil ombygges fryserum/kølerum, foderkøkken og teknikrum, så funktionalitet og logistik bliver helt i top.
Læs mere om Kattegatcentrets nye beboere her