Nyhed 2022: Cool pingviner!
Kejserpingvin

Kejserpingvin: -60 grader? Ingen problem!

Bliv klogere på kejserpingvinen, der ikke kun er verdens mest kendte pingvinart, den er også den største!

Kejserpingvinen er kejser af Sydpolen

Kejserpingvinen (Aptenodytes forsteri) må siges at være kejser af Sydpolen. Den er den bedst kendte af verdens 18 pingvinarter, den har de flotteste gyldne tegninger i hovedet, og så er kejserpingvinen også verdens største pingvinart på hele 120 cm.

Kejserpingvinerne og de små adéliepingviner er de eneste pingviner, der udelukkende yngler på det barske antarktiske fastland, hvor temperaturen kan blive helt ned til -60 ˚C.

Kejserpingvinen jager selvlysende fisk og blæksprutter

Når kejserpingvinerne jager i havet, kan de være neddykket i omkring 20 minutter, og man har set dem dykke helt ned til 535 meters dybde! Så langt når solens lys ikke ned, så i det dybe mørke jager kejserpingvinerne selvlysende dyr som lanternefisk og blæksprutter.

De lange dyk foregår under så højt tryk, at det ville give de fleste landdyr trykskader. Men kejserpingvinen har ekstra solide knogler, der beskytter de indre organer mod trykket.

På grund af kejserpingvinernes størrelse, er der kun få rovdyr, der har mod på at jage dem, men leopardsæler og spækhuggere tager gerne en kejserpingvin. Fugle som sydlig kæmpestormfugl kan finde på at tage de mindre unger på land.

Kejserpingvinens varme kærlighedshistorie på Jordens koldeste sted

Kejserpingvinerne lunter hele 50-120 km henover den antarktiske is for at nå frem til de store ynglekolonier, hvor flere tusind pingviner bor tæt sammen på isen. I kolonien finder parrene sammen, og nogle er sammen i flere år.

Hunnen lægger ét eneste æg, og overdrager det meget forsigtigt til hannen, så det ikke knuses eller lander på isen – her kan det nemlig kun overleve de frysende temperaturer i få minutter. Hvis ægget går i stykker, splittes parret, svømmer til havs og kommer først tilbage til næste ynglesæson. Hvis overleveringen lykkes, vender hunnen tilbage til havet for at jage, mens hannen bliver i kolonien for at ruge på ægget sammen med tusindvis af andre fædre.

Hannen balancerer ægget på sine fødder og sørger for, at det er dækket af mavens hudlomme. Sådan står hver far i kolonien - midt i den barskeste vinter på Jorden, med et dyrebart æg balanceret på fødderne, uden hverken at spise, drikke eller lægge sig ned i to iskolde måneder. Det kan man kalde æg(te) kærlighed!

Det eneste han kan varme sig ved, er håbet om, at moderen vender tilbage med maven fuld af mad, når ægget klækker. Hvis ægget klækker, før hunnen er tilbage, har hannen endnu et trick. Han udskiller såkaldt kropsmælk, en energirig substans fra en kirtel i sit spiserør, som han mader ungen med. Kropsmælken kan holde ungen i live, mens far og unge venter på moderen. Denne evne er helt speciel og findes kun hos duer, flamingoer og hankejserpingviner.

Kejserpingviner kalder på hinanden

Når hunnen endelig vender tilbage, har hannen tabt 30% af sin kropsvægt, som normalt er omkring 38 kg, så han er sulten! Kejserpingvinerne har ingen rede, så hunnen kan ikke gå et bestemt sted hen, for at finde sin mage blandt de mange fædre. Derfor er en kejserpingvin helt afhængig af sit kald, for at finde sin partner. Hver pingvin har et komplekst og unikt kald, der kan høres gennem larmen fra de tusindvis af skræppende pingviner i ynglekolonien.

Når parret endelig har fundet hinanden, fodrer hunnen ungen, og hannen tager afsted på jagt i det iskolde hav. I den næste periode skiftes parret til at holde ungen varm og tage på jagt efter føde til dem selv og ungen.

45-50 dage efter ungen er kommet ud af ægget, er den stor nok til at klare kulden. Ungerne finder sammen i en gruppe, hvor flere tusind unger er stuvet tæt sammen for at holde varmen i det iskolde klima. Nu kan begge forældre tage ud at jage. Når de kommer tilbage til kolonien for at fodre ungen, finder de den mellem tusindvis af andre unger, fordi forældre og unge kan genkende hinandens kald.

Selv ikke Sydpolens kejser er sikret

Antallet af kejserpingviner er i øjeblikket nogenlunde stabilt, men klimaforandringer er en trussel, og forskere forventer, at der vil ske store fald i populationen de kommende år. Når den antarktiske is smelter, bliver det nemlig sværere for kejserpingvinerne at finde passende yngleområder.

Samtidig trues kejserpingvinerne af overfiskeri af deres fødedyr, og selv på Antarktis slipper de ikke for turisme, hvor blandt andet helikopterflyvninger forstyrrer pingvinerne. Derfor nyder kejserpingvinerne godt af et nyligt anlagt 1,5 millioner kvadratkilometer stort marint reservat i Sydhavet. Her lever 155.000 kejserpingviner i fred for mennesker.

Læs mere om trusler mod pingviner her

Bliv klogere på æselpingviner, der snart flytter ind i Kattegatcentret

Læs om Kattegatcentrets nye pingvinanlæg her

Få fakta og spændende viden om pingviner her

Fakta

Størrelse:

Max. 120 cm

Føde:

Fisk, blæksprutter og krill

Yngleområde:

Antarktis

IUCN-status:

Sårbar

Hvor mange er der tilbage?

595.000

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her