I forbindelse med etableringen af det nye anlæg har Kattegatcentret indgået et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening – Birdlife Danmark.
Støt pingvinerne og bliv pingvin-ven her
Pingvinen er truet fra flere led og kanter. Mere end halvdelen af verdens pingvinarter nærmer sig i dag udryddelse. Klimaforandringer, forurening og habitatødelæggelse er nogle af de årsager, som har medvirket til den store tilbagegang.
Af verdens 18 pingvinarter er ti opført på IUCN’s rødliste som enten sårbare eller udryddelsestruede, hvilket giver pingvinerne den tvivlsomme ære af, at være verdens anden mest truede gruppe af havfugle kun overgået af albatrossen!
I forbindelse med etableringen af det nye anlæg har Kattegatcentret indgået et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening – Birdlife Danmark. Det nye samarbejde vil bidrage til at opkvalificere Kattegatcentrets formidling om pingviner, fordi samarbejdet giver adgang til den nyeste viden om havfuglene blandt andet gennem Dansk Ornitologisk Forenings medlemskab af den verdensomspændende organisation Birdlife International. Samarbejdet betyder også, at det i Kattegatcentret bliver muligt at støtte konkrete projekter, som beskytter de vilde pingviner i naturen.