Naturvidenskabsfestival 2017
Norddjurs Naturvidenskabsfestival 2018

Den yderste grænse

I 2018 afholdes Norddjurs Naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret under overskriften "Den yderste grænse". Festivalen er for 6.-10. klassetrin og arrangeres i tæt samarbejde med Norddjurs Skoletjeneste, ASTRA og arrangørgruppen bag festivalen. Norddjurs Naturvidenskabsfestival er støttet af Nordea Fondens naturvidenskabelige festivalpulje.

HVORNÅR


Tirsdag den 25. september og onsdag den 26. september 2018 - begge dage fra kl. 09.30 - 13.00.

OBS:

Programmet er det samme for begge dage, så man tilmelder sig kun én af dagene. Det specifikke program kommer online her snarest.

FILMKONKURRENCE


Lad eleverne deltage i vores filmkonkurrence på festivalsdagen, og vind en flot præmie til hele klassen. Vinderfilmen bliver vist på kommunens hjemmeside og andre offentlige medier. Vi håber, at vindervideoen kan være med til at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskab og give kommende deltagere et indblik i festlighederne.

Læs mere om præmie og vilkår for videokonkurrencen her


GRATIS ADGANG TIL KATTEGATCENTRET


Kattegatcentret åbner dørene i forbindelse med Norddjurs Naturvidenskabsfestival for alle skoleklasser fra Norddjurs kommune - også friskoler og efterskoler.

Der kan deltage ca. 650 elever pr. dag, og alle skoler fra Norddjurs, der tilmelder sig inden for tilmeldingsfristen, vil blive tilgodeset med et vist antal elever.

MULIGHED FOR GRATIS TRANSPORT


Norddjurs Skoletjeneste dækker transporten for folkeskoler i Norddjurs - der ikke kommer fra selve Grenaa.

TILMELDINGSFRIST


Sidste frist for tilmelding er den 10. september. Tilmelding og reservation af bus skal ske til Rita Mogensen på mail: rm@kattegatskolen.dk. Husk at skrive, hvilken dag, I gerne vil komme.

Spørgsmål til dagen sendes til Søren Koops Forsberg på mail: sf@kattegatcentret.dk.

FORMÅL MED DAGEN


Naturvidenskabsfestivalen giver eleverne et godt indtryk af, hvordan ny teknologi og naturvidenskab fungerer i praksis og inspirerer dem fagligt i denne retning.

Du kan som lærer hente inspiration i dagens program til dine undervisningsforløb inden for fx fysik, kemi, matematik, biologi og sundhed. Og du kan møde lærere fra andre skoler og pædagogiske konsulenter i festivalens V.I.P. område.

Prik gerne til din kollega - han/hun er måske ikke opmærksom på Naturvidenskabsfestivalen!

OPGAVEARK TIL FESTIVALEN


Opgaverne er under udvikling, og vil være at finde HER PÅ SIDEN, når vi kommer tættere på festivallen. Svarene findes på standene.

Vi anbefaler, at I gennemgår opgavearket med jeres elever hjemmefra.
OBS: HUSK AT PRINTE OPGAVEARKET HJEMMEFRA OG MEDBRING SELV SKRIVEREDSKABER.

DELTAG SELV SOM UDSTILLER


Skoler er meget velkommen til at deltage med en stand bemandet med egne elever og formidle et naturfagligt emne, man har arbejdet med på skolen. Festivalen kan på den måde bruges i arbejdet med et fællesfagligt fokusområde.

LÆRER PÅ NATURVIDENSKABSFESTIVALEN


Som lærer på festivallen har du en unik mulighed for at snakke med personalet på de forskellige stande. Gå forbi dem, og hør hvordan I kan berige jeres årsplan med spændende materiale og/eller besøg. Er du ikke naturfagslærer, så vil der være en muleposer, som du kan fylde med materiale.

Vi vil have 2 iPads liggende i personaleafdelingen. Her håber vi, at I vil tage jer 5 minutter til at evaluere vores arrangement. Gør det gerne mens i nyder kaffen. Så er det også klaret inden i kommer tilbage på skolen.

DEM KAN DU MØDE PÅ NATURVIDENSKABSFESTIVALEN I KATTEGATCENTRET:



  • Viden Djurs
  • Grenaa Gymnasium
  • AlgeCenter Danmark/Tang.nu
  • Projekt FiSK
  • Kyst og Fjordcentret
  • DONG Energy
  • Vandcenter DJURS
  • Baunhøj Mølle
  • Norddjurs Skoletjeneste
  • Kattegatskolen
  • Frisk Fisken
  • Nordisk Tang
  • Reno Djurs
  • Grenå Gym
  • Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
  • Hovedet i Havet - Aarhus Universitet
  • Astra
  • Grenå Fysioterapi
Læs om naturvidenskabsfestival 2017 i Kattegatcentret
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2018
Hovedsponsor:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her