Køb billet online & spar
 
NVF26

Norddjurs Naturvidenskabsfestival 2026

Kattegatcentret slår dørene op til Norddjurs Naturvidenskabsfestival 2026 den 22. og 23. september – to dage, hvor sammenhænge i naturvidenskaben udforskes gennem naturvidenskab, teknologi og fællesskab.


Norddjurs Naturvidenskabsfestival er for elever på 6.-8. klassetrin og arrangeres i tæt samarbejde mellem Kattegatcentret, Norddjurs Skoletjeneste, ASTRA og aktørgruppen bag festivalen.

Har du nogensinde tænkt over, hvor tingene egentlig bliver af?


Når vi smider noget ud, bruger energi eller spiser vores mad – så forsvinder det ikke bare. Alt indgår i kredsløb, hvor materialer, energi og ressourcer hele tiden bliver omdannet og genbrugt på nye måder.

Vi glæder os til for tolvte år i træk at have huset fuldt af nysgerrige, undersøgende og videbegærlige børn fra Norddjurs Kommune, når vi slår dørene op for Norddjurs Naturvidenskabsfestival 2026!

HVORNÅR

Tirsdag den 22. september og onsdag den 23. september 2026 – begge dage fra kl. 09.30-13.00.


PROGRAM

  • Kl. 09.30: Velkomst v. skoletjenesteansvarlig og naturfagskoordinator Søren Forsberg. 

  • Kl. 09.45: Festivalen åbner!

  • Kl. 11.00: Fælles aktivitet: Den store sælfodring (alle stande holder lukket under sælfodringen).

  • Kl. 12.30: Fodring og træning af tropiske hajer.

  • Kl. 12.45: Festivalen lukkes af Kattegatcentrets Skoletjeneste.

  • Kl. 13.00: De sidste busser afgår fra Kattegatcentret.


GRATIS ADGANG TIL KATTEGATCENTRET

Kattegatcentret åbner i forbindelse med festivalen dørene for alle skoleklasser fra Norddjurs Kommune – også friskoler og efterskoler.

Der kan deltage ca. 500 elever pr. dag, og alle skoler fra Norddjurs, der tilmelder sig inden for tilmeldingsfristen, vil blive tilgodeset med et vist antal elever.


GRATIS TRANSPORT

Norddjurs Skoletjeneste dækker transporten for folkeskoler i Norddjurs, der ikke kommer fra Grenaa.


TILMELDING - NYT i 2026:

For at sikre en balanceret fordeling af elever på de to festivaldage, er det besluttet, at de store skoler – Auning Skole og Søren Kanne Skolen – har hver deres dag. De er fordelt således:

  • Tirsdag d. 22. sep.: Auning Skole

  • Onsdag d. 23. sep.: Søren Kanne Skolen

Øvrige skoler koordinerer dato med Elisabeth Romoser, Norddjurs Skoletjeneste, ved tilmelding.


Sidste frist for tilmelding er den 11. september. Tilmelding og reservation af bus skal ske til Elisabeth Rex på mail: karo@norddjurs.dk. Husk at skrive, hvilken dag I gerne vil komme.

Spørgsmål til dagen sendes til Søren Koops Forsberg på mail: sf@kattegatcentret.dk.

FORMÅL MED DAGEN

Naturvidenskabsfestivalen giver eleverne et godt indtryk af, hvordan ny teknologi og naturvidenskab fungerer i praksis, og inspirerer dem fagligt i denne retning.

Som lærer kan du hente inspiration i dagens program til dine undervisningsforløb inden for fx fysik, kemi, matematik, biologi og sundhed. Du kan også møde lærere fra andre skoler og ressource personer fra de eksterne læringsmiljøer og ungdomsuddannelser.

OPGAVEARK TIL FESTIVALEN

Svarene findes på standene. Vi anbefaler, at I printer og gennemgår opgavearket med jeres elever hjemmefra. Igen i år er der lækre præmier på højkant, sponsoreret af Det Grønne Museum.

OPGAVEARK TIL UDPRINT

LINK bliver opdateret i ugen op til festivallen

LÆRER PÅ NATURVIDENSKABSFESTIVALEN

Nyt fra 2025:

Vi vil rigtig gerne give eleverne den bedst mulige dag. Derfor har vi til dette års festival taget nogle beslutninger, som skal hjælpe den gode og dybe læring på vej.

  • Færre elever pr. dag og reduktion i aldersspænd. Dette skal sikre en bedre differentiering af indholdet og mere ro for deltagerne til fordybelse. Det er ikke længere muligt at deltage med 9. klassetrin.

  • ”Walk, talk and learn – kaffe”  kunne man næsten kalde det. Dette koncept erstatter den siddende kaffe, som er hyggelig, men som også overlader eleverne meget alene i centret. Vi har brug for, at eleverne oplever deltagelse fra alle lærere under hele arrangementet. Derfor har vi nedlagt den store lærerbase oppe i hjørnet af Kattegatcentret. Men bare rolig – kaffen bliver serveret med et smil fra Café Hvalhajen.

På festivalen vil der være inspiration til den fællesfaglige naturprøve og andre projekter. Som lærer har du en unik mulighed for at netværke og etablere nye samarbejder med de mange eksterne læringsmiljøer, der har en stand. Der vil også være materiale, du kan tage med hjem.

Vi vil have tablets liggende i Café Hvalhajen. Her håber vi, at I vil tage jer 5 minutter til at evaluere vores arrangement – gør det gerne, mens I nyder kaffen.

DEM KAN DU MØDE PÅ NATURVIDENSKABSFESTIVALEN I KATTEGATCENTRET:

  • Viden Djurs

  • Grenaa Gymnasium

  • RenoDjurs

  • Vandcenter Djurs

  • Søren Kanne Skolen

  • Norddjurs Skoletjeneste

  • Auning Skole

  • Det Grønne Museum

  • Gammel Estrup

  • Kattegatcentret

  • Det Grønlandske Hus

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2026
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her