Kattegatcentret er en selvejende, nonprofit institution, hvor alt overskud investeres i at skabe mere viden, undervisning, forskning og formidling om havet. Kattegatcentrets vision er, at langt flere bliver bidt af havet. Vi vil bevæge og inspirere mennesker til at nyde, forstå og passe på havet. Vi håber, du deler vores fascination af havets forunderlige liv, og vi er meget taknemlige, hvis du vil hjælpe os med at gøre endnu mere for at passe på havet.
Du kan støtte Kattegatcentret på mange måder. Du kan selvfølgelig købe en billet og besøge os, og det bliver vi altid meget glade for, men du kan også støtte Kattegatcentret ved at:
- Købe et årskort til dig selv eller nogen du holder af. Årskort købt online aktiveres ved første besøg i Kattegatcentret
- Donere via MobilePay på følgende nummer: 401899. Husk at skrive "Gave Kattegatcentret" i emnefeltet
- Overføre et beløb via en bankoverførsel til Kattegatcentret, reg. nr.: 7320, kontonummer: 0002038532 Husk at skrive ”Gave Kattegatcentret” i kommentarfeltet
- Oprette et testamente, hvori du donerer arv til Kattegatcentret. Læs mere om det herunder
OBS: Hvis du donerer 200,- eller mere, kan din donation trækkes fra i skat. I så fald skal du enten opgive dit CPR-nr. (i kommentarfeltet, når du handler i webshoppen, i beskeden i din Mobilepay-donation eller i bankoverførslen) eller kontakte os efterfølgende på kc@kattegatcentret.dk.
Opret testamente og støt
Vi har indgået en aftale med virksomheden Dokument 24, for at gøre det nemmere for dig at donere en del af din arv til Kattegatcentret. Det er gratis at oprette et testamente hos Dokument 24, hvis du donerer arv til os, og rådgivning hos virksomheden er også gratis.
Se hvordan testamentet oprettes online her.
Vi er meget taknemlige for al støtte uanset beløbets størrelse. Tusind tak for din hjælp fra alle dyrene og os medarbejdere i Kattegatcentret. Pengene vil blive brugt til at formidle om havet og vigtigheden af at passe på det, og dermed også have betydning for livet i havet i fremtiden.