Kattegatcentrets

Salgs- og leverings­betingelser

Dykkerbookning
Når vi har modtaget din bestilling, vil du få tilsendt en pdf-fil via den oplyste e-mail adresse.som vil hjælpe dig videre i processen. Denne pdf skal du udskrive og medbringe første gang. Du skal fremvise pdf-en til vores billetpersonale ved indgangen.

HUSK! Afbestilling og sygemelding skal ske minimum 48 timer før dykket afholdes. Afmelder du efter denne tid, vil du blive opkrævet et gebyr på 400 kr. - svarende til vores omkostninger forbundet med bookning af eksternt dykkerbureau.

Årskort

Når vi har modtaget din bestilling, vil du få tilsendt en pdf-fil med en unik stregkode via den oplyste e-mail adresse. Denne pdf skal du udskrive og medbringe første gang. Du skal fremvise pdf-en med den unikke stregkode til vores billetpersonale, som vil hjælpe dig med at få udstedt et årskort.

Vær opmærksom på, at den unikke stregkode er et ihændehaverbevis - så vi beder dig derfor opbevare den med omhu. Bortkomne stregkoder erstattes ikke!

Månedspas

Når vi har modtaget din bestilling, vil du få tilsendt en pdf-fil med en unik stregkode via den oplyste e-mail adresse. Denne pdf skal du udskrive og medbringe første gang, du besøger os. Du skal fremvise pdf-en med den unikke stregkode til vores billetpersonale, som så vil hjælpe dig med at få udstedt et månedspas.

Vær opmærksom på, at den unikke stregkode er et ihændehaverbevis - så vi beder dig derfor opbevare den med omhu. Bortkomne stregkoder erstattes ikke!

Gavekort

Under menupunktet Gavekort kan du købe gavekort udstedt på 300 og 400 DKK. Du kan også købe gavekort til prøvedyk (795 DKK), "Big Shark Dive" (1450 DKK) og "Zzzzov med hajerne (435 DKK).

Billetter

Når du har valgt at købe en entrébillet i vores webshop, modtager du en pdf-fil med en unik stregkode via den oplyste e-mail. Denne pdf-fil skal du printe ud og medbringe ved besøget. Vær opmærksom på, at der ikke må rives eller klippes i selve billetten. Kun hele billetter modtages ved indgangen.

Vær opmærksom på, at den unikke stregkode er et ihændehaverbevis - så vi beder dig derfor opbevare den med omhu. Bortkomne stregkoder erstattes ikke!

Produktinformation

Vi tager forbehold for eventuelle fejl i produktinformationen.

Bestilling
Efter bestilling vil du modtage en kopi af din bestilling via den oplyste e-mail.

Betaling

Betaling foregår med bank- eller kreditkort (VISA eller MasterCard) i forbindelse med bestillingen. Kortbetalingen foregår via en sikker forbindelse og systemer, der opfylder samtlige internationale sikkerhedskrav.

Kattegatcentret er godkendt af PBS, hvilket betyder, at dine kreditkortsoplysninger bliver sendt krypteret direkte fra din computer, uden om Kattegatcentret, til PBS, der kontrollerer oplysningerne.
Det er loven om betalingsmidler, som gælder for handel over Internettet. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via Internettet.
Ved betaling med dankort og VISA/Dankort hæver vi først beløbet på din konto, når vi sender varerne til dig.

Hvis ikke, det lykkes for dig at få din betaling gennemført, kan du kontakte os pr. tlf. 8758 0507 (hverdage mellem kl. 10 og 14) eller e-mail lu@kattegatcentret.dk.

Levering

Din bestilling bliver ikke sendt med posten, men via mail til den oplyste mailadresse. Afsendelsen sker inden for 1-7 arbejdsdage, hvis intet andet er angivet.

Personlige oplysninger
Når du handler hos os, bruger vi kun din mail-adresse til at sende en ordrebekræftelse samt til øvrig kommunikation mellem dig og os. Vi videresælger ikke dine personlige adresseoplysninger.
Ved køb af årskort vil navn- og adresseoplysninger, fødselsdato samt billede blive opbevaret i op til 3 år, således at vi kan foretage fornyelse af årskortet uden unødig besvær for dig. Vi vil på intet tidspunkt videregive disse oplysninger til 3. mand. Derfor kan du trygt foretage din bestilling af årskort via vores butik.

De eneste oplysninger, du skal indtaste, når du handler i vores butik, er navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, fødselsdato og e-mail samt navn og adresse på den eller de personer, som årskortet skal udstedes til.

Når du bevæger dig rundt i vores webshop efterlader du oplysninger om dit IP-nummer, og de sider du har kigget på, samt hvornår du har kigget. Vi anvender kun disse oplysninger i tilfælde af misbrug.

CVR: 16 27 82 46

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2018
Hovedsponsor:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her