Køb billet online & spar
Målgruppe: 6.-9. klasse

Undervisningsforløbet "Bund til mund" for 6.-9. klasse – madkundskab

Målgruppe: 6.-9. klasse.

Fag: Madkundskab, biologi, N/T, socialt formål.

Varighed: 4 timer.

Pris: kr. 1500 + 65 kr. pr. person for én klasse på max 32 elever. Prisen dækker indgang til Kattegatcentret.

Årstid: maj til september, begge måneder inkl.

Vejrforbehold: Ved dårligt vejr erstattes forløbet af ”Haps- nu skal fiskene fodres” og et opgavesæt, som inviterer til at gå på opdagelse i vores akvarier.

Vi begynder i udstillingen med at kigge på nogle af de forskellige fisk og får en snak om fede og magre fisk, og hvorfor omega-3 fedtsyrer er vigtige. Derefter går vi ud og tilbereder en lille laksepakke hver. Sanserne tages i brug, når vi ser på, lugter til og smager den fede fisk.

Så er turen kommet til, at vi skal tilberede noget, man ikke prøver så ofte – nemlig krabbe. Eleverne introduceres til krabbens biologi og anatomi og får mulighed for at håndtere de levende krabber.

Efter en snak om dyreetik bliver krabberne aflivet og bruges til at lave en lækker krabbebisque over bålkomfur. Eleverne arbejder i små hold om at lave deres egen bisque. Efter endt spisning og oprydning tager vi en kort snak om bæredygtigt fiskeri og MSC- og ASC-mærkningsordningerne.

Eleverne kommer et skridt nærmere forståelsen af, hvor vores fødevarer kommer fra, hvordan vi skaffer dem, og hvordan vi kan træffe bæredygtige fødevarevalg.

OBS: Hvis det ikke kan lade sig gøre at skaffe krabber, vil de blive erstattet af muslinger.

Praktiske oplysninger:

  • Forberedelse: Kontaktlærer vil få tilsendt et spørgeskema, som eleverne skal udfylde før besøget. Skemaet handler om elevernes fiskemadvaner. Eleverne skal inddeles i grupper, som de kender på forhånd
  • Medbring madpakker og praktisk tøj til at være ude og lave bål. Både elever og lærere får ansvarsopgaver i dagens løb
  • Det er en god idé at sørge for, I har mindst en time til rådighed efter forløbet, så eleverne kan fordybe sig i udstillingerne og evt. overvære en fodring

Formål:

Til ”Fra bund til mund” lærer eleverne blandt andet …

  • Om hvor vores mad kommer fra
  • Om bæredygtige fødevarer og havet som spisekammer
  • Om hvorfor det er vigtigt at spise fisk/skaldyr/tang

Se hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet dækker i madkundskab

Læs om priser og praktisk information

Find undervisningsmaterialer her

Book undervisning

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her