I Kattegatcentret er vi bidt af havet – og de dyr, der lever i og ved havet. Her kan du dykke ned i spændende fortællinger om havets liv!
Tang er makroskopiske alger. I Danmark har vi mere end 400 arter, og på verdensplan findes mere end 10.000! Selvom tang ikke ser ud af meget, er det både lækkert og værdifuldt. Det er vitaminbomber for både mennesker og dyr, og det bruges blandt andet til medicin, luftrensning og CO2-neutral energi.
Nu skal du ikke få dem galt i halsen – der findes omkring 25.000 arter af benfisk! Benfiskenes skelet er af ben, mens bruskfisk som hajer og rokker har et skelet af brusk. I Kattegatcentret har vi mange forskelige slags danske og tropiske benfisk. Her kan du læse om nogle få af dem.
Nogle er få millimeter lange, andre bliver over 18 meter – og så er de i familie med både muslinger og snegle! Der findes omkring 800 forskellige slags blæksprutter, og de lever i alle verdens have. I Danmark kan du møde godt og vel 20 arter, og i Kattegatcentret har vi en ottearmet én af slagsen.
Bunddyr lever på havets bund, hvor de gemmer sig blandt sand, sten og koraller. I Kattegatcentret har vi mange forskellige slags, og udenfor vrimler det også med bunddyr i vores lagune. Om sommeren kan du komme helt tæt på, når du deltager i vores krabbefangstkonkurrence.
Om du er til fugl eller fisk, så har vi altid noget for dig i Kattegatcentret. Udenfor i vores lagune og på vores stenmole kan du hver dag opleve kystlevende fugle, der sjældent fjerner sig mere end 10-20 km fra kysten. Her hos os kan de trygt gå på jagt, og der er masser af lækkerier i form af bundplanter, smådyr og fisk.
De er nogle forunderlige dyr, de blævrende slimdyr, som også kaldes gopler. Der findes et hav af arter, men du kender nok mest til vandmænd og brandmænd. Vandmænd har vi indenfor i et af vores bassiner i Kattegatcentret, og om sensommeren vrimler det også med både vand- og brandmænd i vores ’baghave’.
Der findes mere end 500 hajarter i verden, og i Danmark lever der omkring 18 forskellige slags – én af dem er verdens andenstørste haj, nemlig Brugden. I Kattegatcentret har vi et væld af både danske og tropiske hajer. Her kan du læse om nogle af de spændende arter, du kan opleve hos os.
Havpattedyr omfatter sæler, hvaler, søkøer, isbjørne og visse odderarter. I vores sælanlæg kan du hilse på den spættede sæl og gråsælen, som er de mest typiske blandt de danske sælarter. Om sommeren kan du også spotte marsvinet, som er en hvalart, der yngler i de danske farvande.
Koralrev er vanvittigt komplekse og farverige økosystemer. De er hjem for mere end 4.000 forskellige typer fisk, 700 forskellige slags koraller og tusindvis af andre planter og dyr. Mød de fantasifulde koralfisk, som er klædt i alle regnbuens farver og dækket af alverdens striber, mønstre og prikker.
Hvis du forstår dig på plattysk, vil du vide, at rokker har ru hud. Kroppen er nemlig dækket af såkaldte hudtænder. Rokkerne flyver nærmest gennem vandet, drevet fremad af de store brystvinger. I Kattegatcentret har vi både tropiske og danske rokkearter. Her kan du læse om nogle af dem.