Køb billet online & spar
Falsk stenfisk

Jeg er en falsk stenfisk, men en ægte djævel!

Bliv klogere på den falske stenfisk, der er en ægte djævel med hele 12 giftpigge!

Jeg er en falsk stenfisk, men en ægte djævel!

Den falske stenfisk ligner grangiveligt den ”Almindelige stenfisk” og deraf kommer dens navn ”Falsk stenfisk”. De to fisk er da også en del af familien Stenfisk, der selvsagt inkluderer de to stenfisk, men blandt andet også dragefisk. Fælles for dem alle er, at de er møggiftige. Deres artsnavn,diabolus, kan oversættes til djævel, hvilket siger noget om, hvad det er for en fisk, vi skal smage på ...


Eller faktisk skal du aldrig smage på den! Det er den falske stenfisk nemlig alt for giftig til! I rygfinnen har den falske stenfisk hele 12 hårde pigge fyldt med gift. Bliver man stukket af en falsk stenfisk, gør det ufatteligt ondt, og i værste tilfælde kan det føre til døden.

Hvis du ikke bliver bange for den falske stenfisk, er det værst for dig selv

Den falske stenfisk bruger sine mange giftpigge i selvforsvar - som de fleste andre, har den nemlig ikke lyst til at blive nogens næste måltid. Inden den falske stenfisk stikker med sine giftpigge, gør den dog hvad den kan for at advare rovdyrene på anden vis. Den vifter nemlig afskrækkende med sine store brystfinner. Bagsiden er finnerne er helt gul-orange og med en stor, sort plet, der skræmmer fjenden væk. Hvis det ikke lykkes, er det værst for rovdyret selv, når det får et eller flere stik med giftpiggene.

Den falske stenfisk bevæger sig sjældent, men den kan åbne gabet i en fart

Ofte ligger den falske stenfisk halvt begravet i sandet. Dens ru overflade kan være groet til af alger og i farver, der matcher revet, så den er godt kamufleret. Den svømmer sjældent, og når den endelig bevæger sig, bruger den sine store brystfinner til at tage skridt henover bunden. Den falske stenfisks kamuflage er dog ikke kun til for, at den kan gemme sig for rovdyr, men også for at forskrække sine byttedyr. Den store mund peger lige op, og er klar til at hapse intetanende fisk, der svømmer over gabet på det kamuflerede rovdyr. Fisken når ikke at lægge mærke til noget, før den falske stenfisk, med højt fart, har suget bytte ned i gabet.

Læs om stenfisken her

Fakta om den falske stenfisk

Størrelse:

Max. 30 cm

Føde:

Små fisk

Habitat:

Rev, 1-70 m


Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2024
Top Attraktioner Logo
Hovedsponsorer:
Djurslands Bank Grenå Havn
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her