Husk at medbringe gyldigt coronapas!
Bliv partner i Kattegatcentret.
Bliv partner

I HAVETS TJENESTE

Bliv en del af vores partnernetværk og hjælp os med at beskytte havet, få fordele til jeres medarbejdere og brug vores samarbejde i jeres virksomhedsprofil.

SE VORES PARTNERSKABSPROGRAM

Vi er bidt af havet

Kattegatcentret ligger ved Grenaa Havn helt ud til Kattegat. Her kan vi både se, dufte og mærke havet hver eneste dag. Det er lige noget for sådan nogle havnørder som os!

Heldigvis er vi ikke de eneste, der er bidt af havet. Kattegatcentret åbnede i 1993 og har siden haft over 6 millioner besøgende.

I Kattegatcentret kæmper vi for havet. Med både humor og hjerte skaber vi oplevelser, der spreder sig som ringe i vandet. Når du bliver klogere på havet, vil du nemlig passe bedre på havet - og alle de organismer, der lever her.

Læs mere om vores vision og mission

Derfor har vi skabt et hav af spændende oplevelser lige til at dykke ned i. Med interaktive, lærerige og øjenåbnende udstillinger og aktiviteter giver vi vores besøgende en øget forståelse for havet, hajerne og ikke mindst, hvordan vi sammen bevarer havets natur og miljø. Ud over udstillingsområderne har Kattegatcentret også en yderst aktiv skoletjeneste, som hvert år besøges af godt 12.000 nysgerrige elever og studerende.

For at sprede flest mulige ringe i vandet samarbejder vi på kryds og tværs med politikere, universiteter, erhvervsliv samt andre akvarier og zoologiske haver rundt om i verden. Vi har også et omfattende opdrætsprogram for flere af centrets danske og tropiske fiskearter, så vi på sigt kan blive selvforsynende med dyr. At skåne naturens egen bestand er nemlig at passe godt på havet!

Vi giver havet en hjælpende hånd

Vi taler ikke kun om bevarelse af havets dyr og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer – vi gør rent faktisk noget ved det. Som partner bidrager du derfor til realiseringen af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

I Kattegatcentret går vi forrest i beskyttelsen af havet. Derfor arbejder vi med naturbevarelse og formidling om truede fisk, hajer og økosystemer, og har stor succes med omfattende nationale og internationale avlsprogrammer.

Vi stiller vores viden og faciliteter til rådighed for virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner, så vi sammen kan beskytte havet og udvikle udnyttelsen af havets ressourcer på den mest bæredygtige måde.

Læs mere om vores avlsarbejde


Sammen om en bæredygtig udvikling

På Kattegatcentret er partnerskaber et afgørende afsæt for at skabe fascination af og viden omkring havet. Vi sætter alle sejl til for at give vores 150.000 årlige gæster enestående naturoplevelser og formidling med viden, holdning og hjerte. På den måde er vi med til at bevare havet og livet i havet. Hvis det skal lykkedes kræver det, at alle gode kræfter spiller sammen i partnerskaber.

Vi har sammensat forskellige kategorier af partnerskaber, men sammensætter allerhelst en model, der matcher lige præcist jeres ønsker.

Download vores partnerskabsprogram herunder, eller send dit navn og telefonnummer til Simon Knoblauch på skl@kattegatcentret.dk - Så kontakter vi dig snarligst.

SE VORES PARTNERSKABSPROGRAM
Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2021
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her