Kattegatcentrets mission er at skabe oplevelser og formidling med viden, holdning og hjerte. På den måde er vi med til at bevare havet og livet i havet.
Kattegatcentrets vision er, at langt flere bliver bidt af havet. Vi vil bevæge og inspirere mennesker til at nyde, forstå og passe på havet.
Derfor har vi skabt et hav af spændende oplevelser lige til at dykke ned i. Med interaktive, lærerige og øjenåbnende udstillinger og aktiviteter giver vi vores besøgende en øget forståelse for havet, hajerne og ikke mindst, hvordan vi sammen bevarer havets natur og miljø. Ud over udstillingsområderne har Kattegatcentret også en aktiv skoletjeneste, som hvert år besøges af godt 12.000 nysgerrige elever og studerende.
For at sprede flest mulige ringe i vandet samarbejder vi på kryds og tværs med politikere, universiteter, erhvervsliv og andre akvarier og zoologiske haver rundt om i verden. Vi har også et omfattende opdrætsprogram for flere af centrets danske og tropiske fiskearter, så vi på sigt kan blive selvforsynende med dyr. At skåne naturens egen bestand er nemlig at passe godt på havet!
Læs mere om vores avlsarbejde her
Læs mere om oplevelserne i Kattegatcentret her