Det bliver ikke kun ved snakken. I Kattegatcentret gør vi rent faktisk noget ved det.
Vi taler ikke kun om bevarelse af havets dyr og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer. Siden 2008 har vi arbejdet målrettet med specifikke opdrætsprogrammer for flere af vores danske og tropiske fiskearter. Det skal gøre os selvforsynende med dyr, så indsamlingen fra naturen bliver så begrænset som overhovedet muligt.
Vi er medlem af DAZA og EAZA
Vi samarbejder med offentlige akvarier og zoologiske haver rundt om i verden via vores medlemskab i DAZA (foreningen af danske zoos og akvarier) og verdens største zoo- og akvarieorganisation – EAZA (European Association of Zoos and Aquaria). Medlemskabet har stor betydning for vores avlsarbejde og udveksling af dyr.
Læs mere om DAZA (foreningen af danske zoos og akvarier) her
Læs mere om EAZA (European Association of Zoos and Aquaria) her