H. K. H. Prinsesse Marie påtog sig hvervet som protektor for Kattegatcentret i november 2013. Prinsessen viderefører protektionen efter H.K.H. Prinsgemalen, som var protektor for Kattegatcentret fra 1993-2013.
Deltog i fejringen af Kattegatcentrets 30 års fødselsdag
Der blev både fodret sjove pingviner, dissekeret stor blæksprutte og fodret lynhurtige hajer, da Kattegatcentrets protektor, H.K.H. Prinsesse Marie, sammen med H.K.H. Prins Joachim, H.E. Greve Henrik og H.E. Komtesse Athena deltog i fejringen af Kattegatcentrets 30 års fødselsdag tirsdag den 2. maj 2023.