”Blåstak/rødnæb” – hvad skal det egentlig betyde? Det er altså én art, som vi har med at gøre. Men de to køn ser så forskellige ud, at man førhen troede, at der var tale om to forskellige arter. Læs mere om den forvirrende art her, der skifter køn og udseende i løbet af livet.
”Blåstak/rødnæb” - A hva’ for en fisk?
Er det ikke én fisk vi har med at gøre, eller hvorfor har den to navne? Jo, det er én fiskeart, der er tale om, men de to køn ser så forskellige ud, at man i mange år troede, at der var tale om to forskellige arter. Derfor har hvert køn fået hver deres navn. Blåstakken er hannen, der er flot blå, mens hunnen, rødnæb, er kraftigt rød over hele kroppen.
Det er helt specielt, at blåstak/rødnæb har to navne alt efter hvilket køn, der er tale om, og det viser noget af den forvirring, der kan være, ved at skulle identificere nye arter. På et tidspunkt havde arten intet mindre end 14 forskellige latinske navne, fordi der var så stor forvirring! Nu er de fleste enige om, at arten på latin hedder Labrus mixtus, men den kan stadigvæk findes under andre navne.
Arten er en af de mest farverige, der findes i de danske farvande og leder tankerne hen på farverige koralrevsfisk. Blåstak/rødnæb findes fra Afrikas vestkyst, i Middelhavet og op forbi Norges kyst, samt i Nordsøen og Kattegat. Den lever ved klippekyster og rev blandt tang.
Fra rødnæb til blåstak på 7 måneder
Det er ikke nok, at kønnene ser så forskellige ud, at man har troet, at der var tale om forskellige arter. For at gøre forvirringen total, så skifter fisken simpelthen fra rødnæb til blåstak i løbet af dens liv. Ja, fisken skifter simpelthen køn og udseende. Som ung er fisken en hunlig rødnæb, men på et tidspunkt mellem 7-13 års alderen skifter den køn, og bliver til en hanlig blåstak. Det tager 7 måneder for en hun at blive til en han, og det kræver stor forandring at skifte både kønsorganer, adfærd og farve. Indimellem ses individer, der er i gang med at skifte køn, og som derfor er både røde og blå.
Blåstak/rødnæbs kønne taktik
Hele denne kønslige rutsjebanetur er til for, at fisken kan få flest mulige unger hele livet igennem. Hannen vogter et territorie, hvor kun den hunlige rødnæb får lov til at opholde sig. Man skal være en stor blåstak for at kunne holde sådan et territorie i fred for andre blåstakker og andre fiskearter. Derfor er det smart at starte livet ud med at være en mindre hunlig rødnæb og kunne parre sig i en hans territorie, og først senere i livet selv kræve et territorie, når hunnen selv er forvandlet til en hanlig blåstak.
Når en blåstak og rødnæb parrer, lægger rødnæb-hunnen omkring 100 æg i en rede, som hannen har bygget af alger. Blåstakken vogter reden i 1-2 uger, indtil æggene er klækket, og ungerne nu må klare sig selv.