Køb billet
Almindelig søstjerne (Asterias rubens) i Kattegatcentret.
Almindelig søstjerne

Almindelig søstjerne: Hvad man ikke har i hovedet, må man ha’ i armene

Bliv klogere på søstjernen, der både er hjerne- og hjerteløs, men som tilgengæld har et øje for enden af sine mange, bomstærke arme.

Søstjernen har mange navne (og arme)

Kært barn har mange navne – korsfisk, stjernefisk og nålepude har den almindelige søstjerne (Asterias rubens) lydt gennem tiden. Den har hverken hjerne eller hjerte, men til gengæld massevis af sugefødder på undersiden af armene. Dem bruger den til at bevæge sig med, og samtidigt fungerer sugefødderne som smagsløg, så søstjernen kan smage sig frem til sit bytte.

Søstjernen er havets stjerne

Søstjernen er et forunderligt havdyr med en finurlig form. Søstjernen findes i alt dansk farvand og lever på 0-200 meters dybde. Jo større søstjernen er, desto dybere i havet lever den. Den kan have et spænd mellem armene på op til 40 cm! Oftest bliver de dog kun 5-10 cm. Søstjernen har hele fem arme, undersiden er fyldt med effektive sugefødder, og oversiden er dækket af små pigge. Søstjernerne er da også en del af gruppen af pighuder sammen med søpindsvinene.

Søstjernen har et øje for enden af hver arm

Man kan ikke lige se det med det blotte øje, men søstjernen har faktisk øjne. Søstjernen har fem øjne - et i spidsen af hver arm. Det er ikke øjne som vores, da de hverken kan se former eller farver, men de kan sanse lys og mørke. Søstjernen har faktisk også en rimelig god lugtesans, der også sidder på armene. Med den kan de lugte sig frem til føde i vandet. Det er jo ret imponerende, sådan en syns- og lugtesans hos søstjernen, men på andre områder er den altså meget simpel – søstjernen har jo f.eks. hverken hjerne eller hjerte.

Søstjernen rykker frem og tilbage, op og ned

Ikke at søstjernen er et pessimistisk dyr, men der er ikke noget, der hedder fremad for den. Den er nemlig fuldstændig ens fra alle sider, og derfor kan den gå i lige den retning, den ønsker. Søstjernen bevæger sig ved hjælp af et hav at små sugefødder på undersiden. Midt på undersiden sidder samtidig søstjernens mund, og modsat munden, sidder søstjernens gat på oversiden, lige i midten. På den måde vender søstjernens forside nedad, mens enden vender opad.

Af og til skal søstjernen lige lette trykket

På søstjernens overside, lidt forskudt fra midten, findes en lille kalkholdig plade med huller i, der kaldes madreporpladen. Madreporpladen er tilkoblet søstjernens indre system af vandkanaler, og bruges til at regulere søstjernens indre vandtryk, og hjælper den til at bevæge sig. Hver enkel sugekop på søstjernens underside er forbundet med en lille vandblære fra vandkanalsystemet, og når blæren presses sammen, presses vandet ud, hvilket forlænger sugekoppen, så den kan tage et skridt. Ikke alene benytter søstjernen sugeskiverne til at gå med, den benytter dem også til at trække vejret med. Søstjernen har nemlig hverken gæller eller lunger, men optager i stedet ilt ved, at det trænger igennem huden, og her er sugeskiverne en rigtig effektiv overflade.

Søstjernen er en bomstærk krabat

Søstjernen er et rovdyr, der spiser alt, hvad den kan få armene i. Selvom en musling er omgivet af to hårde skaller, er det ikke noget problem for søstjernen at få åbnet sådan en, og søstjernerne er virkelig stærke og udholdende dyr. Med sugekopperne kan den faktisk trække muslingens to skaller fra hinanden. Med søstjernens styrke og tålmodighed, ender det oftest med, at muslingen bliver for udmattet og giver op. Sådan en kamp kan tage flere timer. Når søstjernen har åbnet muslingen, gør den noget yderst besynderligt. Søstjernen krænger nu sin egen mave ud af sin mund og ind i muslingen mellem de to skaller, og spiser på den måde muslingen inde i muslingen selv. Det tager ofte flere timer, før muslingen er færdigspist. Så smutter søstjernemaven ud af muslingen og ind på plads i søstjernen igen.

Søstjerne: Jeg vil give min højre arm, hvis du lader mig slippe!

Søstjernen kan selv blive spist af fx krabber, måger og dykænder. Hvis en måge bliver lækkersulten og vil spise en søstjerne, har søstjernen et helt bestemt trick til at undslippe. Den smider nemlig gladeligt den ene arm, som bliver til en mågesnack, for på den måde at undslippe fjenden. Det er ikke fordi søstjernen efterfølgende skal gå rundt med kun fire arme, den mistede arm kan nemlig bare vokse ud igen. Sommetider kan man finde søstjerner, der har mistet en arm eller to, og nogle gange kan man finde en, hvor en af armene er mindre end de andre, fordi den er ved at vokse ud på ny.

Søstjernen er noget helt særligt!

Søstjernen er noget helt særligt, for den er nemlig særkønnet. At være særkønnet vil sige, at hver søstjerne enten er en han eller hun. Derudover har søstjernen kønsorganer i alle fem arme. Æg og sæd frigives gennem gattet på søstjernens overside, hvorefter det mødes i vandet. De befrugtede æg klækker til fritsvømmende larver, der senere bliver til den velkendte stjerneformede, voksne søstjerne. Denne måde at formere sig på, er søstjernen ikke alene om, for sådan er der egentlig en del af havets dyr, der formerer sig. Men noget der er sært er, at søstjernen også kan blive til flere, uden at en anden søstjerne hjælper til. Den deler sig nemlig bare midt over, og så vokser der nye arme ud, på hver af de to halvdele. Så nemt kan det gøres!

Fakta om almindelig søstjerne

Alder:

5-10 år

Søstjerner bliver typisk mellem 5-10 år gamle.

Udbredelse:

Den almindelige søstjerne er – som navnet siger – almindelig og findes i det nordøstlige Atlanterhav.

Habitat:

Bundlevende, 0-200 m

Størrelse:

Max 40 cm.

Føde:

Bløddyr og andre hvirvelløse dyr.

Til toppen
Copyright Kattegatcentret 2022
Hovedsponsorer:
Når du besøger www.kattegatcentret.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til at forbedre funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om vores vilkår og betingelser på www.kattegatcentret.dk her