Køb billet online & spar
Bliv klogere på torsken, der har indbygget høreapparat og har det skæg' på havets bund.
Den atlantiske torsk (Gadus morhua) lever i det nordlige Atlanterhav i mange forskellige havområder og dybder. Torsken kendes på dens skægtråd under hagen og hele tre rygfinner. Skægtråden bruger torsken til at føle sig frem med, men den kan faktisk også smage med den. På skægtråden sidder der nemlig smagsceller, ligesom vi har på tungen, så torsken kan smage sig frem til sit bytte.
Torsken har relativt store øjne og sammen med skægtråden, er det et tegn på, at torsken lever i vand, hvor det kan være svært at se. Torsken lever nemlig ved havbunden, hvor den ved hjælp af sin smags-, føle- og synssans jager mindre fisk, krebsdyr, orme og bløddyr - ja faktisk er torsken nærmest altædende, og store torsk kan også finde på at hugge en mindre torsk i sig. Torskens overbid viser også, at den finder sin føde ved havbunden.
Torsken er en lidt langsom svømmer, og det passer til det stille liv, tæt ved havbunden, hvor den sanser sig frem til sine byttedyr. Den allerstørste torsk, der nogensinde er fanget, var hele 200 cm lang, men typisk bliver en torsk 80-100 cm lang.
Torsken har indbygget høreapparat!
De fleste fisk har en svømmeblære, der bruges til at regulere fiskens indre tryk i forhold til hvilket vandniveau, de befinder sig i. Men hos torsken har svømmeblæren en ekstra funktion. Torsken har nemlig indbygget høreapparat i svømmeblæren. Der er en forbindelse mellem svømmeblæren og det indre øre, så der kan overføres lyd til øret fra svømmeblæren. Torsken kan altså både smage med sit skæg og høre med sin svømmeblære.
Er torsken mon torskedum?
Du kender nok begreberne torskedum, tanketorsk, klaptorsk og sikke en torsk! Men hvorfor bliver torsken egentlig betragtet som indbegrebet af dumhed? Det menes blandt andet at stamme fra torskens udseende. Når torsken svømmer nær havbunden og søger efter føde med halvåben mund og store, stirrende øjne, ser den givetvis en smule dum ud. Derudover er torsken ikke en hurtigsvømmer, og dens reaktioner kan derfor virke langsomme og sløve i sammenligning med mere aktive fisk.
Men er torsken nu også så torskedum? Forskning tyder på, at det faktisk ikke er tilfældet, og at torsken er langt mere intelligent, end vi går og tror. Forskere har blandt andet påvist, hvordan torsk på intelligent vis tilpasser sig forskellige forhold i havet og sørger for at spare på energien på de rigtige tidspunkter.
Du skal passe godt på torsken!
Navnet ”torsk”, kommer af ”tørfisk”, da man siden vikingetiden har tørret torsken for at konservere den og kunne spise den på et senere tidspunkt. Man har altså spist torsken i flere tusinde år, og den har altid været en yderst vigtig spisefisk i Norden. Men grundet overfiskeri er torsken i tilbagegang, og arten er vurderet ”sårbar”. Torskebestandene i Norden er mindsket betydeligt, og en del er helt kollapset. Derfor er der forbud mod fiskeri af torsken i mange havområder, og andre steder er fiskekvoterne reduceret betydeligt. Et problem er dog, at torsken ofte fanges sammen med andre fiskearter og derfor kan være svær at undgå at få i nettet.
