Køb billet online & spar
Bliv klogere på den europæiske hummer, der er Danmarks største rovdyr - og som kan blive blød som smør.
Hummeren er Danmarks største krebsdyr
Den europæiske hummer (Homarus gammarus) er det allerstørste krebsdyr, der findes i danske farvande. De fleste hummere bliver kun omkring 30 cm lange, men de kan altså blive helt op til 75 cm.
Den europæiske hummer og jomfruhummeren er de eneste to hummerarter, der findes i dansk farvand. Hummeren er et krebsdyr, og den har derfor ikke knogler som os mennesker. I stedet er den omgivet af en hård skal, der beskytter den udefra, ligesom en rustning.
Hummeren har ti parrede ben og på de forreste to, sidder der to klosakse. Den ene klo er større end den anden, og den store bruges til at knuse byttet, mens den mindre klo bruges til at skære med. Det er forskelligt fra hummer til hummer, om den er venstre- eller højrehåndet.
Hummeren har to par følehorn, et kort og et langt par, hvor det lange par er næsten ligeså langt som hummeren selv. Både på følehornene og resten af kroppen, sidder der små hår, som hummeren bruger til at mærke bevægelser i vandet med. Foran på hovedet har hummeren en samling af sanseceller, så den kan lugte sig frem til sit bytte.
Der findes sjældne, blå hummere
Ofte er den europæiske hummer blåsort, men nogle sjældne individer kan have en skarp blå farve i stedet. Når nogle hummere er blå, skyldes det en fejl i deres gener, som forårsager produktion af det blå pigment. Det er kun omkring én hummer ud af to millioner, der har denne genfejl og er blå.
Hummeren kan blive blød som smør
Ligesom andre krebsdyr, skal hummeren smide sin gamle skal, hver gang den vokser. Skallen revner en smule, og hummerens indre svulmer op, så skallen revner endnu mere. Hummeren kan nu kravle baglens ud af den gamle skal, hvilket tager 15-20 minutter - og i den tid, er hummeren utrolig sårbar.
De første par dage efter at skallen er smidt, er hummeren helt blød, og derfor kaldes hummeren nu for en smørhummer. Smørhummere gemmer sig ekstra godt, indtil den nye skal er hærdet og blevet hård. Der går 1-2 dage efter skalskiftet, så er hummerens skal hård nok til, at den tør komme ud af sit skjul. Men der går hele 1-2 måneder, før skallen er ligeså hård som den gamle.
Når den nye skal dannes, bruger hummeren rigtig meget kalk. Derfor spiser den i denne periode ekstra mange kalkholdige byttedyr, såsom søstjerner og søpindsvin, så den får sit kalktilskud. Hummeren kan også finde på at spise sin egen gamle skal for at genbruge kalken.
Små hummere skal skifte skallen flere gange om året, mens en voksen hummer kan slippe afsted med at skifte skal cirka hvert andet år.
Hummeren er en enspænder, der elsker natmad
Hummeren opholder sig på et lille territorie alene det meste af livet. Hummeren har nemlig almindeligvis ikke lyst til, at der kommer andre hummere forbi, og er altså lidt af en enspænder.
Hummeren elsker natmad, og er derfor mest aktiv om natten. Her kommer den ud fra sit skjul og går på jagt. Den er ikke kræsen og spiser næsten alt, hvad den kan få klosaksene i. Det kan være krebsdyr, muslinger, små fisk, søstjerner, søpindsvin og ådsler af enhver slags.
At få børn er en langsommelig affære for hummeren
Engang imellem sker det, at hummeren mødes med en anden hummer, og det er, når de skal parre. Hummeren er først kønsmoden i en alder af 7-8 år, hvor den er 20-25 cm lang. Her finder hanner og hunner sammen, og det sker altid lige efter, at de har skiftet skal. Hunnen og hannen lægger sig sammen bug mod bug, og hannen sender sæd over i hunnen med de forreste sæt halefødder – hannen har nemlig ikke nogen egentlige parringsorganer.
Hunnen gemmer på sæden i et helt år, før hun lægger æggene og derefter befrugter dem. Hun gemmer nu æggene trygt under halefødderne, hvor de ligger i 10-12 måneder, inden de klækkes og svømmer frit. Fra selve parringen til klækningen af ungerne, går der omkring 2 år.
