Køb billet online & spar
Her kan du læse mere om den lille koralrødhaj, der både er lidt af en natugle, en havkat og et pungdyr.
Om natten står koralrødhajen op fra vandsengen
Koralrødhajen (Atelomycterus marmoratus) er en almindelig haj ved kystens koralreve i det Indo-pacifiske Ocean. Det er en bundlevende haj, der bruger det meste af sin dag på at dase den på koralrevets bund gemt i huler eller mellem sprækker. Koralrødhajens lange, slanke krop gør, at den kan smyge sig igennem selv meget små sprækker. Men om natten kommer der liv i koralrødhajen, for her begynder den aktivt at afsøge havbunden for føde. Koralrødhajen lever af små fisk og andre mindre dyr, der lever ved havbunden.
Koralrødhajen er lidt af en havkat
På engelsk hedder koralrødhajen oversat til dansk en ”koral kattehaj”. Det kommer af, at koralrødhajen er i familien af rødhajer (Scyliorhinidae), der på engelsk hedder ”kattehajer” (catsharks). Det med katte mener man kommer af, at hajerne i familien af rødhajer har aflange øjne, der minder lidt om kattes.
Rødhajerne er en af de største familier af hajer. Derved er den tropiske koralrødhaj også i familie med nogle af de arter af hajer, som lever i de danske havområder, såsom den småplettede- og den storplettede rødhaj. De er alle bundlevende hajer, der lever af mindre dyr som små fisk, bløddyr og krebsdyr.
Koralrødhajen smider sin pung med vilje
Når koralrødhajerne har parret, lægger hunnen sine æg, der nærmest er formet som en pung – man kalder også disse ægkapsler for "havfrue-punge". Hunnen lægger to æg ad gangen, og ægkapslerne ligger på havebunden i koralrevet i 4-6 måneder, indtil de klækker. På koralrødhajens ægkapsler er der lange strenge i hvert hjørne, der hjælper med at fastholde æggene til koraller, alger og andet ved bunden.
Livet som (koralrød)haj er ikke nemt
Koralrødhajen er kategoriseret som ”Nær truet” af IUCN, da antallet af koralrødhajer i naturen er nedadgående. Arten trues især af, at deres leveområder i og omkring koralrevet ødelægges af dynamitfiskeri. Samtidig er der et stigende tryk på fiskeriet, hvilket hajerne, med deres langsomme generationstider, har svært ved stå imod.
I Kattegatcentret opdrætter vi koralrødhajer i samarbejde med andre europæiske akvarier, for at kunne være selvforsynende med arten, så vi skåner naturen mest muligt.
