Hornfisken (Belone belone)
Hornfisken tilhører Belonidae-familien. Navnet stammer fra græsk og betyder nål. Det passer egentlig meget godt, når man tænker på den tynde krop, som kan blive helt op til 90 cm lang. Toppen af den elegante fisk munder ud i et langt, spidst næb med en perlerække af små, spidse tænder.
Hornfisken holder til i havoverfladen, gerne i stimer, hvor den jager småsild, tobis, brisling og krebsdyr. Den har et godt syn og ligeså gode svømmeegenskaber. Det er rigtig smart, når tun og marsvin hvalen er i hælene på én. Hornfisken kan simpelthen springe ud af vandet, og den er også blevet set piske gennem vandet i lodret stilling. Det er måske ikke helt tilfældigt, at hornfisken faktisk er beslægtet med flyvefisken …
Hornfisken er en god spisefisk, men mange mister appetitten, når de ser de grønne ben. Dem er der dog ingen ben i – farven skyldes stoffet biliverdin, som er ganske uskadeligt.
Læs mere om fodring af hornfisk i Kattegatcentret her
Vil du dykke med hornfisk?
I Kattegatcentret har vi en hel stime af hornfisk i vores 1,5 millioner liter store Oceanarium - og dem kan du dykke ned til og opleve helt tæt på! I Oceanariet vrimler det også med andre spændende fisk som sømrokker, beluga stør og fem forskellige arter af hajer!